- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
585

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zasius, Ulrich - Zaslavl, Saslavl - Zaspel - Zastrow, Heinrich Adolf - Zatas - Žateč - Zauffely, Johann - Zauner, Franz, Edler von Felpatan - Zayas - Zbaraž - Zbrucz - Zdunska Wola - Zea - Zea - Zebaoth - Zebaoth's Kirken - Zebedæus - Zebelda - Zebid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Z. und seine Stellung in der
Rechtswissenschaft« [Leipzig 1904]).
Fz. D.

Zaslavl [za’s£av£?], Saslavl, By i ukrainsk
Guv. Shitomir, ligger 136 km V. f. Shitomir
ved Pripets Biflod Goryn. 13000 Indb. S. har
Tilvirkning af Lys, Klædevarer, Sukker og
Teglsten. Tatarerne har lidt Nederlag ved S.
1534 og 1577.
(H. P. S.). N. H. J.

Zaspel [’zaspæl], Maal for Hørgarn i
Böhmen og Mähren = 20 Gebinde à 20 Fäden: ved
finere Garn 1600, ved grovere 1200 bøhmiske
Alen à 59,4 cm.
H. J. N.

Zastrow [’tsastro.], Heinrich Adolf,
preussisk General, f. 11. Aug. 1801, d. 12. Aug.
1875. 1819 ansattes han som Løjtnant i 1.
Garderegiment, gennemgik Krigsskolen og forsattes
1826 til Ingeniørkorpset. 1834 overgik han til
topografisk Tjeneste og sendtes 1839 til
Tyrkiet. Først 1841 naaede han Kaptajnsgraden,
traadte 1848 ind i den slesvig-holstenske Hær
og deltog samme Aar i Slaget ved Slesvig, hvor
han førte det Detachement, der skulde gaa over
Slien. 1849 førte han Insurgenternes
Avantgarde ved Kolding og deltog i Slaget ved
Fredericia. 1850 vendte han tilbage i preussisk Tjeneste,
naaede 1866 Generalløjtnantsrang og førte
under Krigen 1866 en Division med stor Dygtighed.
Efter Krigen blev Z. Chef for 7. Armékorps,
med hvilket han rykkede i Felten 1870, hvor
han særlig er kendt fra Kampen ved Loire.
Efter Krigen tog han sin Afsked. Z. har
skrevet forskellige Værker om Befæstning.
(B. P. B.). E. C.

Zatas [’zatå∫], Sorraia, Flod i det
mellemste Portugal, opstaar ved Conco ved Forening
af de to Kildefloder Ribeira de Sor og
Ribeira de Raia og strømmer i vestlig
Retning, indtil den ved Benavente udmunder i
venstre Bred af Tejos Mundingsbassin,
omsluttende Øen Lezirias. Z. er 175 km lang.
(H. P. S.). C. A.

Žateč [’зatæt∫], se Saaz.

Zauffely, Johann, se Zoffany, John.

Zauner [’tsa^unər], Franz, Edler von
Felpatan
, østerrigsk Billedhugger, f. 1746
i Kauns (Oberinnthal), d. 1822 i Wien. Han
var Elev af Faderen og Schletterer i Wien og
virkede som Ornamentbilledhugger under Beyer
i Schönbrunn. Efter at han gennem forskellige
dekorative Arbejder for Schönbrunn m. v.
havde vundet Fyrst Kaunitz som Velynder,
knyttedes han til Wiens Kunstliv, studerede 1776—81
i Rom og blev fra 1781 Akademiprofessor i
Wien. Blandt hans Værker, der roses for
større Fordybelse i Antikkerne, end Datidens Skik
var, fremhæves den berømte Rytterstatue paa
Josephsplatz i Wien af Josef II (der 1807
skaffede ham Adelsrang), Mindesmærket over
Leopold II i Wiens Augustinerkirke og Klio (for
Fyrst Kaunitz). (Litt.: H. Burg, »Der
Bildhauer F. Z. und seine Zeit« [Wien 1915]).
A. Hk.

Zayas [’þajas], med fulde Navn Z. y
Sotomayor, Maria de
, spansk Forfatterinde
(1590—1661). Hendes Livsforhold er omtrent
ubekendte; men de Noveller, hun udgav, blev
stærkt læste og yndede, benyttede af
Dramatikerne og efterlignede af udenlandske
Prosafortællere. Endnu den Dag i Dag har hun en
høj Stjerne hos sine Landsmænd, hvortil vel
noget bidrager hendes Tilbøjelighed til at
vælge pikante Emner og en betydelig realistisk
Drøjhed i Udmalingen af visse Situationer. Z.
fortæller ypperlig, klart og livlig, og forstaar
at fængsle og underholde. Af hendes Novelas
amorosas u ejemplares
udkom 1. Bd 1637, 2. Bd
— med Titel Novelas u Sara dos — 1647, siden
i adskillige Udgaver lige til den nyeste Tid.
Fire af hendes Fortællinger staar i 2. Bd af
Novelistas posteriores á Cervantes (hørende til
Rivadeneyra’s Bibl. de aut. españoles). Ogsaa
lyriske Digte samt en Komedie skrev hun.
E. G.

Zbaraž [’zbara∫], By i polsk Wojewodi
Tarnopol, beliggende 18 km NØ. f. Tarnopol. 9000
Indb. Betydelig Handel med
Landbrugsprodukter. Z. var tidligere Hovedstad i et russisk
Fyrstendømme og belejredes 1674 af Tyrkerne.
N. H. J.

Zbrucz [zbrut∫], Biflod til Dnjestrs venstre
Bred, som med Undtagelse af det 5 km lange
Øvreløb, paa hele sin Længde (c. 150 km)
danner Grænsen mellem Polen og Ukraine. I Juli
1917 stod her heftige Kampe.
N. H. J.

Zdunska Wola [’zdunjska-rvåla], Sdunska
Volja
, By i polsk Wojewodi Lodz, ligger 40
km SV. f. Lodz og har (1921) 19000 Indb.,
hvoraf næsten Halvdelen er Jøder. Betydelige Uld-
og Bomuldsspinderier samt Mølleindustri.
N. H. J.

Zea, se Majs.

Zea [’zea], en omtrent cirkelrund Havn ved
Peiraieus, tjente i Oldtiden som Athens vigtigste
Krigshavn.
H. H. R.

Zebaoth [dansk ’se’baåt] (hebr.: Hærskarer),
gammeltestamentligt Tilnavn til Gud. I den
ældste Tid betegnede »Hærskarernes Jahve«
Krigsguden, der drager ud i Spidsen for Israels
Hærskarer (jfr. Jes. 13, 4); senere har man vel
snarere tænkt paa hans Herredømme over de
himmelske Hærskarer (Englene,
Naturmagterne eller Stjernerne), men tilsidst er ogsaa
denne Forestilling gaaet tabt; Septuaginta
gengiver saaledes jævnlig Z. ved »den almægtige«.
Den autoriserede Bibeloversættelse opfatter det
fejlagtigt som et Egennavn, og derfor taler man
i Nutiden undertiden om »den Herre Zebaoth«.
H. M.

Zebaoth’s Kirken [dansk ’se’baåts-], d. s. s.
Garnisonskirken.

Zebedæus, Fader til Apostlene Jakob (den
Ældre) (s. d.) og Johannes. Han var Fisker
ved Gennesaret Sø og synes at have været en
ret velhavende Mand, jfr. Mark. 1, 20, hvor det
omtales, at han havde lejede Folk i sin
Tjeneste.
J. C. J.

Zebelda, Landskab i Kaukasien, i
Abchasien, ligger paa Sydsiden af Kaukasus omkring
Kodors øverste og mellemste Løb. Beboerne,
de saakaldte Zebeldiner (Zibeli, Sambal),
udgør en Understamme af Abchaserne
(s. d.).
(H. P. S.). N. H. J.

Zebid, Sebid, By i det sydvestlige
Arabien, Imamatet Jemen, ligger 30 km fra det
Bøde Hav, er omgivet af en Mur med mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free