Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zaragoza - Zaraisk - Zárate, Agustin de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metropolitankirke San Salvador eller Catedral
de la Seo, der paabegyndtes 1316, og som i 16.
og 18. Aarh. gennemgik store Forandringer,
samt Catedral de la Virgen (Señora del Pilar),
der stammer fra 17. Aarh. og rummer et
berømt Maria-Billede, og den til Klosteret Santa
Engracia hørende Kirke. Af større Bygninger
fremhæves yderligere Børsen (Lonja), som
er opført 1541 i gotisk Stil, og det
ærkebiskoppelige Palads. Det 8-kantede »skæve« Taarn
(Torre nueva), der stammede fra 1504 og
hældede lidt mod SV., blev revet ned 1892. Endvidere
nævnes det 1666 stiftede Casa de Misericordia
(Fattigforsørgelsesanstalt), nogle tidligere
Klostre, Teatret, den gamle Universitetsbygning fra
1593 og den ny fra 1862. Universitetet, der
oprettedes 1474, har 4 Fakulteter, c. 800
Studenter samt et Bibliotek, der rummer 45000 Bind.
Byen har en Veterinærskole, et 1776 stiftet
Akademi for de skønne Kunster, et økonomisk
Selskab samt 2 Præsteseminarier og Colegio
og Instituto for den højere Undervisning, og
den er Sæde for Provinsens Guvernør og
Administration, for Generalkaptajnen for
Aragonien, for en Ærkebiskop samt for en
Appellationsret. Industrien, som fordums var af stor
Vigtighed i Z., er nu ikke af større
Betydning; der tilvirkes Mel, Salpeter, Kladde, Silke-
og Lærredsvarer, Maskiner, Lys og Glas.
Handelen fremmes ved Banelinierne, foruden at
der drives nogen Pramtrafik paa
Kejserkanalen, men Omsætningen er ikke stor og bestaar
særlig af Landbrugsprodukter og Vin.
Historie. I Oldtiden var Z., hvis
oprindelige Navn er Salduba. beboet af de iberiske
Ilergeter. I Aaret 45 f. Kr. blev den indtaget
og ødelagt af Cæsar, og 27 f. Kr. lagde
Augustus her en romersk Militærkoloni, der fik
Navnet Cæsarea Augusta eller Cæsaraugusta,
hvoraf det nuværende Navn er opstaaet. 255
nævnes den første kristne Biskop af Z. 409
blev Byen indtaget af Vandalerne, 452 af
Sveverne og 475 af Vestgoterne; af større
Betydning blev Byen først, da den 715 var bleven
erobret af Maurerne og gjort til Hovedstad i
et eget Rige, Saragostha (Sarakosza). 780
indtog Omajaden Abd-er-Rahmân det oprørske Z.
med Storm. 1118 erobredes Byen af Alfons I
af Aragonien, der gjorde den til sin Hovedstad
i Stedet for Huesca, og den blev nu det kristne
Spaniens vigtigste By. 1317 blev Z. ophøjet til
Ærkebispesæde. Efter Foreningen af Kastiliens
og Aragoniens Kroner ophørte Z. at være
Hoved- og Residensstad, og den gik tilbage.
Under den spanske Arvefølgekrig tog Byen
ligesom hele Aragonien Parti imod Filip V, men
maatte 1707 underkaste sig denne, indtil Filip V
i Slaget ved Z. 20. Aug. 1710 blev slaaet af
Ærkehertug Karl af Østerrig. Størst
Berømmelse har Z. dog opnaaet ved den Tapperhed,
hvormed Beboerne under Førerskab af José
Palafox udholdt to Belejringer af de Franske
fra Juni til August 1808 og fra 21. Decbr 1808
til 21. Febr 1809. Da Franskmændene i Maj
1808 havde bemægtiget sig Madrid, udnævntes
Palafox til Generalkaptajn i Z. og Aragonien,
og han forberedte Forsvaret af Byen med den
største Iver. Efter at den franske General
Lefèbvre 13.—23. Juni havae slaaet Palafox’
Tropper, indesluttedes Byen, og 4. August trængte
Belejrerne ind i Klosteret Santa Engracia; men
da de manglede Ingeniørtropper, var det dem
ikke muligt at indtage mere end nogle faa
Huse, og da Kong Josef samtidig var flygtet
fra Madrid, og den franske Hær havde
trukket sig Nord paa, maatte General Verdier, der
havde afløst Lefèbvre, ophæve Belejringen, der
havde kostet Franskmændene 15000 og
Spanierne 10000 Mand. I Decbr begyndte Belejringen
paa ny, men Byens Befæstning var imidlertid
bleven udbedret, og Besætningen forstærket til
30000 Mand. I Midten af Januar blev Lannes
Øverstbefalende over Belejringshæren, og 28.
Januar trængte Belejrerne gennem 3 Brecher
ind i Staden uden dog at kunne bemægtige sig
mere end Partier af denne. Dag og Nat
fortsattes Kampen mellem Husene. 17. Febr
lykkedes det Franskmændene ved Miner at
ødelægge en Del af Universitetsbygningen, og 18.
Febr bemægtigede de sig Forstaden paa Ebros
venstre Bred, hvorved Stadens Fald afgjordes.
20. Febr afsluttede Forsvarerne en ærefuld
Kapitulation. Over 54000 Personer, hvoriblandt
14000 Soldater, var omkomne under de 60
Dages Belejring. Trediedelen af Byens Huse
laa i Grus, og Resten var mere eller mindre
beskadigede. Blandt de uerstattelige Tab maa
nævnes Aragoniens berømte Rigsarkiv. (Litt.:
Gascon de Gotor, Z., artistica,
monumental e historica [Z. 1891 ff.]).
(H. P. S.). C. A.
Zaraisk [za’raisk], By i storrussisk
Guvernement Rjazan, ligger 53 km VNV. f. Rjazan ved
Okas Biflod Ossetr og ved en Stikbane fra
Jernbanelinien Moskva—Rjazan. (1920) 6924
Indb. Z. er opført omkring en gammel
Fæstning eller Kreml og har betydelig Handel med
Kvæg. I Domkirken er berømte Helgenbilleder.
(H. P. S.). N. H. J.
Zárate [’þaratæ], Agustin de, spansk
Historiker i 16. Aarh., d. c. 1560. Z. havde i 15
Aar været ansat i et højere Finansembede i
Kongeriget Kastilien, da han sendtes over til
Peru af Karl V for at bringe Orden i dette
Lands Finanser. Vel fik han, trods hæderlige
Bestræbelser, ikke synderlig udrettet; men
efter Hjemkomsten gav man ham dog til Løn
Stillingen som den øverste finansielle
Embedsmand i Nederlandene. Her udarbejdede han
sit Værk Historia del descubrimiento y
conquista de la provincia del Peru, som omhandler
Tiden indtil Gonzalo Pizarro’s Afsættelse og er
en af de bedste Kilder til Kundskaben
angaaende Perus Historie. Z. turde først ikke udgive
det; men da Kejseren havde gennemset det,
blev det trykt (Anvers 1555; siden Sevilla 1577).
— Originalmanuskriptet, som laa forvaret i
Simancas-Arkivet, viste sig imidlertid senere hen
at være en hel Del forskelligt fra disse
Udgaver. Sildigere Udgaver er bl. a. den i
Barcia’s Historiadores primitivos de las Indias
occidentales (3 Bind, Madrid 1749) og den i
Biblioteca de autores españoles (36. Bind, Madrid
1853). Det er mange Gange oversat, paa
Italiensk, Hollandsk, Fransk og Engelsk.
E. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
