Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahn, Johann Karl Wilhelm - Zahn, Theodor - Zahrtmann, Christian Christopher - Zahrtmann, Marius Kofoed - Zahrtmann, Peder Henrik Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2. 1841—45, 3. 1849—50). Derefter fulgte »Ornamenten
aller klassischen Kunstepochen« (1831—48,
senere Oplag) og »Auserlesene Verziehrungen«
(1842—44). 1829 blev Z. Professor i Berlin; ved
sin Forfattervirksomhed fik han megen
Betydning for Studiet af Oldtidskunsten.
A. Hk.
Zahn [tsa.n], Theodor, tysk
nytestamentlig Ekseget, f. 10. Oktbr 1838 i Mörs, vistnok sin
Tids største Kender af den nytestamentlige
Tidsalder. Z. blev Prof. i Göttingen 1871, i
Kiel 1877, i Erlangen 1878, i Leipzig 1888, atter
i Erlangen 1892, hvor han virkede til 1909, da
han trak sig tilbage, stadig dog saaledes at
han fortsatte sin Forfattervirksomhed. Med en
uhyre Lærdom forbinder Z. en enestaaende
Skarpsindighed, og han har indlagt sig
Fortjeneste ved gennem Studium af
Haandskrifter og Kirkefædre at have paavist de
nytestamentlige Skrifters Ægthed over for hele den
moderne Kritik. Blandt Z.’s mange Arbejder
maa nævnes hans (og enkelte andres)
»Forschungen zur Geschichte des neutest. Kanons
und der altkirchlichen Literatur«, der
begyndte at udkomme 1881 og stadig fortsættes,
»Geschichte des neutest. Kanons« (1889 ff.),
»Einleitung in das Neue Testament« (1897 ff.)
og endelig den monumentale Samling mægtige
Kommentarer til det Nye Testamente, der gaar
under hans Navn, og som han ogsaa selv har
forfattet Hovedparten af (1903 ff.). Z. skriver
tungt, men med enestaaende Grundighed. For
sine videnskabelige Fortjenester blev han adlet.
(Litt.: Selvbiografi i »Die
Religionswissenschaft der Gegenwart« [1925]).
A. Th. J.
Zahrtmann [’sa.rtman’], Christian
Christopher, dansk Søofficer, f. 21. Decbr
1793, d. 15. Apr. 1853. Allerede som Søkadet
gjorde han sig fordelagtig bemærket, bl. a.
1807 under det engelske Overfald, 1808 paa den
franske Schelde-Flaade, senere ved
Kanonbaadsforsvaret i Sundet. Han blev
Sekondløjtnant 1810 og steg efterhaanden til
Viceadmiral. 6. Juli 1812 deltog han i den blodige Kamp
i Lyngør (Norge), hvor Fregatten »Najaden«
ødelagdes. 19 Aar gammel fik han Ridderkorset.
Efter 1815 studerede Z. Hydrografi, ansattes
ved Gradmaalingen i Jylland og udvidede
senere sine Kundskaber paa en Studierejse i
Udlandet, 1826 overtog han Stillingen som
Direktør for Søkortarkivet, hvor han indlagde sig
megen Fortjeneste ved Opmaaling og
Afmærkning af de danske Farvande samt ved
Udgivelse af den første »Danske Lods« 1843. 1839
blev han Adjutant hos Christian VIII, 1848
blev han 2. Deputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet, fra samme Aar og indtil
Krigens Slutning 1850 var han Marineminister.
1852 udnævntes Z. til Holmens
Overekvipagemester og døde i denne Stilling. Z. var en højt
begavet, men myndig og kold Personlighed, der
udøvede en betydelig Indflydelse paa sin
Samtid i Marinen.
(C. L. W.). C. B-h.
Zahrtmann [’sa.rtman’], Marius
Kofoed, dansk historisk Forfatter, f. 26. Jan.
1861 i Rønne, blev cand. med. 1887 og er Læge
(fra 1908 ved Sundholm), førtes gennem
Slægtsstudier til Bornholms Lokalhistorie, hvorom
han har skrevet i »Historisk Tidsskrift«,
»Museum« og »Bornholmske Samlinger« samt i
Trap’s og i Daniel Bruun’s »Danmark«. Som
Medarbejder ved »Hospitalstidende« og »Dansk
Klinik« har han dyrket Medicinalhistorie.
Udgav som særlig Bog »Admiral Zahrtmann’s
Levned« (1927).
H. J-n.
Zahrtmann [’sa.rtman’], Peder Henrik
Kristian, dansk Maler, f. i Rønne 31. Marts
1843, d. i Kbhvn 22. Juni 1917. Student fra Sorø
1862, cand. phil. 1863; Elev af teknisk Skole,
af Akademiet
1864-68.
Udstillede første
Gang 1869 »En
Konfirmandinde
paa Bornholm«,
og det næste
Aar nogle
Genrebilleder.
Imidlertid
udkom Leonora
Christina’s
»Jammersminde« og Z.’s Sind
blev stærkt
fyldt af den
ulykkelige
Kongedatters Skæbne; ikke uden
Grund har man
kaldt hende Heltinden i hans Kunst. En
lang Række af Billeder behandler hendes
Liv, fra hun som ung vandrer i Haven
ved Frederiksborg, til hun gammel og
hvidhaaret tilbringer sine sidste Dage i Maribo
Kloster. 1871 kom det første »Leonora
Christina i Fængslet« (som Akademiet tilkendte
Neuhausen’s Præmie); 1874 »Leonora Christina
forlader Fængslet« (Glyptoteket); 1875
»Leonora Christina i Fængslet« (Hirschsprung’s
Museum); 1880 »Corfitz Ulfeldt og Leonora
Christina«; 1882 »Dronning Sophie Amalies
Død« og »Leonora Christina i Maribo Kloster«
(begge i Kunstmuseet); 1885 »Leonora
Christina undersøges i Fængslet« (Kunstmuseet);
1893 »Leonora Christina føres ind i Blaataarn«
(National Galleriet i Oslo); 1901 »Leonora
Christina’s Død« — for at nævne de vigtigste.
1874 fik Z. Akademiets mindre Guldmedaille
for en stor Karton: »Hiob og hans Venner«,
og 1875 dets Stipendium for to Aar. Medens
alle andre dengang foretrak Paris, rejste Z.
til Italien og blev der til 1878. 1882 fik han det
Anckerske Legat og gik paany til Italien. Siden
da besøgte han regelmæssigt dette Land, og
nogle Gange Grækenland, saa ofte og saa længe
at »Signor Cristiano« til sidst blev
Æresborger i den lille Bjergby Cività d’Antino. I en
Mængde Billeder hernede fra Syden (1884
»Piger, som bærer Kalk«) udviklede han yderligere
sit maleriske Syn, og ved Studiet af ældre
Kunst sin medfødte Sans for Billedkomposition.
Derved kom i Aarenes Løb en Ændring i hans
Kunst. Han havde begyndt under Indtryk af
Marstrand’s og Carl Bloch’s Interesse for
Genrebilledet, den fortællende Skildring af
Menneskelivet. Det lille Ungdomsarbejde »Scene fra
Christian VII’s Hof« med den sindssyge Konge,
 |
| P. H. K. Zahrtmann. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
