Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zahle, Carl Theodor - Zahle, Herluf - Zahle, Natalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ministeriet kunnet hævde sin Stilling, og det
bevarede et lille Folketingsflertal ved Valget i April
1918. Efter Krigen vedblev det at vise
Tendenser i Retning af Statsreguleringer til Fordel for
Arbejderklassen, medens dets Politik i det
sønderjyske Spørgsmaal bestemtes ved Ængstelse
for at optage tyske Elementer i Danmark.
Baade af sociale og nationale Grunde rejste der
sig mod Ministeriet en Stemning, der gav sig
stadig stærkere Udslag. Under en
Statslaansdebat fandt Z. 1. Marts 1919 Anledning til at
indgive sin Demission, men tog den tilbage
efter Anmodning af Kongen, der erklærede ikke
at ville udnævne en Regering uden Flertal i
Folketinget. Venstre modsatte sig bestemt det
af Z. 18. Novbr 1919 fremsatte Forslag om nye
principielle Ændringer i Grundloven og
ligeledes det af Indenrigsminister Rode fremsatte
Forslag om fuldt gennemført Forholdstalsvalg.
Det sidste Forslags Gennemførelse betragtede
Ministeriet som en Betingelse for at kunne
indfri et givet Løfte om Valg, naar Krigen var
forbi. Imidlertid sluttede en radikal og en
socialdemokratisk Folketingsmand sig til Venstres
Krav (i en Erklæring af 27. Marts 1920) om,
at Valg skulde finde Sted straks i Henhold til
det nævnte Løfte og under Hensyn til, at
denne Regering ikke havde faaet Vælgernes
Mandat til at løse det nationale Spørgsmaal. Det
maatte nu synes meget tvivlsomt, om der
stadig var et Flertal for Ministeriet i
Folketinget, og Kongen opfordrede 29. Marts 1920 Z.
til at udskrive Valg. Da Z. nægtede at gøre
dette uden en ny Valglovs Vedtagelse,
afskedigede Kongen Ministeriet, en Afskedigelse, der
af Z. og hans Kolleger betragtedes som ikke
forfatningsmæssig, men som de modtog, inden
en ny Regering var udnævnt.
Z., der 1923 blev juridisk Direktør i
Husmandskreditforeningen for Østifterne, har siden
sin Afgang som Minister atter været Formand
for det radikale Parti, men er som praktisk
Politiker traadt ret stærkt tilbage; den
egentlige Fører for de Radikale har siden
Krigstiden været O. Rode og efter dennes
Udtræden af Tinget 1927 P. Munch. En særlig
Interesse har Z. i de sidste Aar vist for at
skaffe Grønland en friere Styrelse og for
at knytte denne Koloni fast til Danmark. —
Z.’s Styrke som Politiker synes ikke mindst
at have ligget i hans Evne til Samarbejde med
andre, og der har i hans egen politiske
Personlighed været en klar Linie, bestemt ved
Hørup’s Paavirkning og ved Arven fra
Bondevennerne i frugtbar Forbindelse med Nutidens
socialpolitiske Tanker. Det er særlig
Husmandsklassen, der har skabt Grundlaget og Formaalet
for hans Politik, ligesom den har givet ham
Emnet for et Skrift, »Den danske Husmand«
(1901, 2. Udg. 1910), et lille agitatorisk præget
Bidrag til dansk Samfundshistorie.
H. J-n.
Zahle [sa.lə], Herluf, dansk Diplomat, f.
14. Marts 1873 i Kbhvn som Søn af
Højesteretssagfører Fr. Z., blev cand. jur. 1897 og
indtraadte 1900 i Udenrigsministeriet, for hvis 2.
Departement han blev Chef 1910. Oktbr 1913
overtog han 1. Departement — det politiske —
og kom til at virke som dettes Chef i de
bevægede og vanskelige Krigsaar og bar som
saadan sin store Del af Byrden ved Danmarks
Neutralitet under Verdenskrigen. Efter
Krigstidens nervepirrende Virksomhed foretrak han
at blive Gesandt, beklædte fra 1919 Posten i
Stockholm og overtog 1924 den i Berlin. Han
har fra 1920 været Formand for Danmarks
Repræsentation ved Folkenes Forbunds
Delegeretforsamlinger, der har taget hans betydelige
Indsigt og Arbejdskraft stærkt i Brug i
forskellige vigtige Sager. 1924—25 var han
Formand for den 2. internationale
Opiumkonference i Geneve. Fra 1921 er Z. Medlem af den
permanente Voldgiftsret i Haag.
H. J-n.
Zahle [’sa.lə], Natalie, den danske
Pigeskoles Reformator, født 11. Juni 1827 i
Assens ved Horsens, død 11. August 1913 i
Vedbæk, Datter af Præsten og Digteren
Sophus Z., var
allerede
1843—49 Huslærerinde
og tog 1851
efter privat
Forberedelse
Eksamen som
Institutbestyrerinde. S. A.
aabnede hun en
Skole for
Lærerinder med
enkelte Elever
og overtog 1852
Børn fra en
ældre Pigeskole;
fik snart
Tilgang baade til
Skolerne og til
det Pensionat,
hun knyttede dertil. Allerede 1860 kunde
hun ordne sin Skole for Privatlærerinder
med fire Klasser (bestod til 1911); derefter
oprettedes den eksamensfri Afdeling (de
»sociale Klasser«); 1869 stiftedes et Kursus for
Almueskolelærerinder; 1861 indrettede hun
Fortsættelsesklasser for Pigeskolen (1882 tillige
Klasser, hvis Undervisning ender med
almindelig Forberedelseseksamen) og 1877 baade
Kursus til Studentereksamen og desuden en
Fortsættelsesskole for Piger fra
Kommuneskolen, den saakaldte »Højskole« (bestod indtil
1903). Dimissionsret til Artium opnaaede
Skolen 1885. Endvidere havde hun i en Række
Aar en Musikskole (1869—77) og en
Husholdningsskole (1882—92), ligesom en almindelig
Borgerskole (Komtesse Moltke’s) en lang Tid
(1877—94) nøje var knyttet til den øvrige
Samling Skoler, der saaledes omfattede næsten alle
Trin af kvindelig Undervisning. 1877 opførte hun
en egen stor Skolebygning, 1882 blev en ny
Skolebygning (Linnésgade 8) opført, oprindelig
bygget til Komtesse Moltke’s Pigeskole, senere
inddraget til »N. Zahle’s Skole«. 1885 blev »N.
Zahle’s Skole« gjort til en selvejende
Institution, i hvis Bestyrelse hendes vigtigste
Medarbejdersker og tillige en Jurist fik Sæde,
medens hun selv indtil 1900 forblev Institutionens
Overbestyrerinde. 1894 blev den tidligere Skole
for Folkeskolelærerinder et statsanerkendt
 |
| N. Zahle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
