Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yrjö-Koskinen, Yrjö Sakari - Yrsa - Ysabel - Ysaye, Eugène - Yser - Yskyb - Yskydar - Ysop - Yssel - Ysselmonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Redaktør af »Kirjallinen Kuukauslehti«
(Litterært Maanedsblad). Endelig indsaa man
ogsaa i Regeringskredse, at det finske Element
ikke vedblivende kunde holdes uden for
Regeringen. Y.-K. blev Medlem af Senatet 1882
og fik snart ved sin kolossale Arbejdskraft den
ledende Stilling inden for Regeringen. Han blev
adlet i 1882, ved hvilken Lejlighed han officielt
antog sit tidligere Forfatternavn Y.-K., og 1897
blev han Friherre. Ved samme Tid truede nye
Farer fra Ø. Y.-K., der som Politiker var
konservativ og forsigtig, prøvede med stor
diplomatisk Dygtighed paa at afværge Faren ved
Eftergivenhed. Da saa Uvejret brød løs med
fuld Styrke 1899, stillede han sig paa det
Standpunkt, at Nødvendigheden krævede ydre
Underkastelse over for Overmagten. Under hans
Indflydelse offentliggjorde Senatet
»Februarmanifestet« (se Art. Finland, S. 100) paa
Trods af den stærke Misbilligelse, det vakte i
vide Kredse, og skønt det fremkaldte en
Spaltning af det fennomanske Parti. Han ansaa det
kort efter nødvendigt paa Grund af
utilstrækkelig Støtte at forlade sin Stilling i Senatet, men
urokkelig i sit Standpunkt tog han ivrig Del i
det politiske Liv indtil sin Død 13. November
1903.
Baade som Forfatter og Kritiker har Y.-K.
haft en gennemgribende Betydning; ogsaa en
Del skønlitterære Ting er udgaaede fra hans
Haand. Han var Formand for det finske
Litteraturselskab 1874—92. Af hans videnskabelige
Værker — alle paa Finsk med Undtagelse af:
Sur l’antiquité des Lives en Livonie (1867) —
skal foruden de tidligere omtalte nævnes:
»Olaus Magni og de finskes Studier i Udlandet i
Middelalderen« (1862), »Om Georg Magnus
Sprengtporten og Finlands Selvstændighed«
(1870), »Savo og Savonlinna, Taagebilleder fra
svundne Tider« (1875), »Ledende Principper i
Menneskehedens Historie« (1879),
»Undersøgelse af Jordbesiddelsesspørgsmaal i Finland
under Middelalderen« (1881), »Om Finlands
middelalderlige Adel« (Hist. Ark. 8),
»Kristendommens Stilling og Fundament« (1893), »Kilder til
den store Ufreds Historie. I« (1865), en Mængde
Levnedsbeskrivelser til »Biografinen nimikirja«.
Efter Y.-K.’s Død har det finske
Litteraturselskab udgivet en Samling af »Y.-K.’s folkelige og
sociale Skrifter«.
Eva M.
Yrsa, Rolf Krake’s (s. d.) Moder.
Ysabel, se Izabal.
Ysaye [i’zæ.i], Eugène, belgisk
Violinvirtuos, f. 13. Juli 1858 i Liège, Elev af det
derværende Konservatorium, senere af
Wieniawski og Vieuxtemps; var nogen Tid
Koncertmester i Bilse’s Orkester i Berlin, men har
fra 1881 fejret store Triumfer som en af Tidens
allerstørste Violinkunstnere paa omfattende
Koncertrejser (Oslo 1882, Kbhvn 1885 og
senere). Hans Spil udmærkede sig ved stor og
skøn Tone og et levende og sjælfuldt
Foredrag. Fra 1886—-97 var han ansat som Lærer
ved Konservatoriet i Bryssel, hvor han
ligeledes har stiftet en Koncertforening (Société
des concerts Y.), der under hans Ledelse har
vundet stor Anseelse, og en fortrinlig Kvartet.
1916—17 var Y. i Amerika som Virtuos og
Dirigent; senere opgav han Koncertspillet og har
levet i Bryssel som Pædagog og Orkesterleder.
Y. har komponeret Violinkoncerter, Variationer
og Solosonater for Violin samt flere mindre
Stykker.
(S. L.). W. B.
Yser [flamsk ’æ^isar, fransk i’zær], Flod i
det sydvestlige Belgien og nordlige Frankrig,
udspringer i det franske Dept Nord ved
Broxeele, løber mod NØ. ind i belgisk Provins
Vestflandern til Dixmuiden. Her bøjer den mod
NV. og udmunder ved Nieuport-Bains 3,6 km
NV. f. Nieuport-Ville. Længde 86 km, hvoraf
50 km i Belgien. Y. optager fra højre
Vleterbeek, Kemmelbeek, Yperlée, Bæsinghe Kanalen,
Crekebeek, Handzaeme Kanalen og
Plasschendaele Kanalen samt fra venstre Furnes Kanalen
og den med denne forbundne Lookana]. — Ved
Y. udkæmpedes under Verdenskrigen et stort,
uafgjort Slag mellem Tyskerne og de Allierede
fra 18. Oktbr til 30. Novbr 1914. Den
angribende tyske Hær bestod af 4. Armé under
Hertug Albrecht af Württemberg, medens de
Allieredes Forsvar var sammensat af den belgiske
Armé under Kong Albert, den franske 8. Armé
under d’Urbal og 2 engelske Armékorps under
French. Derefter udviklede der sig et
langvarigt Slag i disse Stillinger, indtil Tyskerne
rømmede Yserlinien i Oktbr 1918.
M. H-n.
Yskyb, se Skoplje.
Yskydar, se Skutari.
Ysop, d. s. s. Isop (se Hyssopus).
Yssel [’æ^isə£], (hollandsk Ijssel), Navn
paa flere Floder i Nederlandene. Som de
vigtigste nævnes: 1) Ny- eller Nieuwe Y., nordlig
Arm af Rhinen. Oven for Arnhem skiller den
sig fra Neder Rijn og løber 26 km mod NØ. til
Doesburg, hvor den forener sig med Gamle-
eller Oude-Y., der udspringer i preussisk
Provins Westfalen. Formodentlig er Ny-Y.
oprindelig kun den gamle Kanal (Fossa
Drusiana), som Drusus Aar 13 f. Kr. lod grave
mellem Rhinen og Gamle- eller Oude-Y., for at
hans Skibe kunde komme ud i Nordsøen. Efter
Foreningen bøjer nu Y. i nordlig Retning
under Navn af Y. eller Ysselstroom, passerer
Zutphen, hvor den optager Berkel i højre
Bred, og Deventer, hvor den i samme Bred
optager Schipbeek, og udmunder efter et 90
km langt Løb V. f. Zwolle ved Kampen med
et af flere Arme dannet Delta i Zuidersøen.
Kan befares af mindre Sejlskibe og
Dampfartøjer.
2) Nederyssel, Hollandsche eller Lille Y.,
sejlbar Arm af Lek, der skiller sig fra denne
ved Vianen i Provinsen Utrecht, løber mod NV.
og VSV. forbi Ysselstein og Montfoort, træder
ved Oudewater ind i Provinsen Sydholland,
løber forbi Gouda, antager sydvestlig Retning og
forener sig atter med Lek oven for Rotterdam
lige over for Ysselmonde.
(Joh. F.). M. H-n.
Ysselmonde [’æ^isə£mondə] (Ijsselmonde),
Ø i nederlandsk Provins Sydholland, omsluttet
mod N. af Lek og Nieuwe Maas (fra
Rotterdam) og mod S. af Oude Maas, medens
Kanalen Noord, som forbinder Lek med Maas,
ved Dordrecht danner den østlige Grænse. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
