Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yperen - Ypermann, Jan - Ypern - Ypperstepræst - Ypres - Ypsilanti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bombarderet af Tyskerne. Det første betydelige
Bombardement fandt Sted 21. Novbr 1914.
Efter et Bombardement i 1915 var Y. i 3 Dage et
flammende Baal, som kun lod Kældere og
Ruiner tilbage. Efter Verdenskrigen genopbyggedes
Byen, og Kirkerne St. Martin, St. Pierre og
St. Jacques samt Klædehallen, Kødhallen, Belle
Hospital, Chatellerie og flere andre af de
gamle middelalderlige Bygninger er nu under
Genopbygning. Meninporten er genopført som et
Mindesmærke for savnede britiske Soldater. —
Der findes inden for en Radius af 3 km rundt
om Y. ikke mindre end 40 Soldaterkirkegaarde.
M. H-n.
Ypermann [’æ^ipərman], Jan, flamsk
Kirurg, d. c. 1330; efter at have studeret i Paris,
nedsatte han sig i Yperen 1308. I lokale Krige
udmærkede han sig som Kirurg, og er senere
kaldt »den flamske Kirurgis Fader«. Han
har skrevet to Bøger over Medikamentlære, en
over intern Medicin og en over Kirurgi. Denne
sidste er udgivet flere Gange, sidst 1912 af van
Leersum. Haandbogen i intern Medicin blev
udgivet paa Fransk 1867. Om Y. se »Janus«
1913.
J. S. J.
Ypern, se Ælm.
Ypperstepræst. I den ældre Tid af Israels
Historie havde flere Helligdomme et større
Præsteskab, og hvert Præsteskab havde sin
Leder; f. Eks. nævnes i Nob Achimelek, i Betel
Amasja. En særlig Betydning fik den ledende
Præst ved de kongelige Templer, først og
fremmest i Jerusalem. Da David havde gjort Sadoq
til sin Hovedpræst i Jerusalem, blev det hans
Efterkommere, som her indtog den ledende
Præsts Stilling. Forholdet mellem Y. og Kongen
kan i Hovedsagen karakteriseres saaledes, at
Kongen, som hos andre gamle Folk, var den
egentlige Y., medens Y. var hans Tjener og
Stedfortræder ved visse af Tempeltjenestens
Funktioner. Hvorledes dette Forhold i
Enkeltheder var ordnet, kan ikke ses af vore Kilder.
Ved Jerusalems Ødelæggelse 586 f. Kr.
bortfaldt Y.’s Virksomhed af sig selv. Men da
Folket begyndte at vende hjem 520 og tog fat paa
Genopbyggelsen af Templet, indtog Y., Joshua,
straks en ledende Stilling ved Siden af den af
Perserkongen udnævnte Statholder. I Løbet af
den persiske og hellenistiske Periode voksede
Y.’s Betydning, idet Statholderen oftest var en
Fremmed og Y. saaledes den højeste rent
israelitiske Myndighed. Under Ptolemæerne, der
kun blandede sig lidet i Palæstinas indre
Anliggender, var Y. faktisk Jødernes Regent (2.
Aarh. f. Kr.) og Leder af det i denne Periode
opstaaede »Raad«. Men Y.’s ledende politiske
Stilling førte senere til de fremmede
Magthaveres Indblanding i hans Forhold, Seleukiden
Antiochos Epifanes afsatte 171 f. Kr. den legitime
Y., Jason, i hvis Sted han indsatte en Mand,
Menelaos, hvis Herkomst ikke berettigede ham
til Stillingen efter jødisk Lov. Stillingen var
bleven saa politisk vigtig, at de nationale
Ledere i Kampen mod de syriske Herrer,
Hasmonæerne, fra 153 f. Kr. lod sig overdrage
Værdigheden som Y., skønt de savnede
Fødselens Ret dertil. Under Romernes Herredømme
var Y. atter Jødernes største nationale
Autoritet over for de Fremmede, men netop derfor
indsatte Romerne Y. efter eget
Forgodtbefindende. I denne Periode var Y. stadig Præsident
i Raadet (Synedriet), der baade administrerede
og holdt Rettergang inden for den af Romerne
angivne Begrænsning. I Y.’s Palads samledes
Synedriet uden for Reglen ved Nattetid for at
dømme Jesus (Mat. 26, 57 ff.). Afsatte Y.
bevarede baade Anseelse og Indflydelse; bl. a. havde
de, som vistnok alle Medlemmer af den
ypperstepræstelige Familie, stadig Sæde i
Synedriet, hvorfor der i det ny Testamente tales om
Synedriets »Y.«’er. Den eftereksilske Y.’s
Stilling afspejler sig i Mosebøgernes Præstelove.
Alle Præsterne regnedes til Aron’s Slægt, og Y.
til dennes Søn Eleazarts. Hans Særstilling
udtryktes gennem hans Dragt (Exodus 28). Særlig
at mærke er hans Efod (s. d.), et af blaa, røde
og gyldne Traade vævet Klæde, den hang over
Bryst og Ryg, sammenholdt over Skulderen ved
et Spænde med Ædelstene, bl. a. to hvori
Israels Stammers Navne var graverede; paa
Brystet var fæstnet en Taske, besat med 48
Ædelstene, og indeholdende Orakellodderne Urim
og Tummim. Paa Hovedet bar han en prægtig
Turban, hvorpaa var anbragt en Guldplade med
Indskriften: Helliget Jahve. Ved Indvielsen
iførtes han Dragten og blev salvet. Det var Y.’s
Pligt at bevare Slægten ren ved kun at ægte
en Jomfru, og hans Hellighed maatte ikke
krænkes ved Forurening af noget Lig. Y. kunde ofre,
naar han vilde, hvilket i Reglen dog kun fandt
Sted paa Sabbat og Festdage. Sin
Hovedfunktion udøvede han een Gang om Aaret, nemlig
paa Forsoningsdagen, da han alene gik ind i
Templets Allerhelligste og skaffede sig og
Folket Soning. Det detaillerede Ritual, som i
Tilslutning til 3. Mos. 16 er skildret i
Mishnatraktaten Joma, viser, hvilket Ansvar der hvilede
paa Y. Hele Folkets Velsignelse og hans eget
Liv var afhængigt af, at dette Ritual opfyldtes
i alle Enkeltheder. Med Templets Undergang 70
e. Kr, ophørte for stedse Y.’s Virksomhed.
J. P.
Ypres [’iprö], se Yperen.
Ypsilanti [ip-], en græsk Fanariotslægt, der
skal stamme fra en Landsby Ypsili i Egnen om
Trapezunt, og som efter dette Riges Indtagelse
1461 bosatte sig i Konstantinopel.
1) Alexander (1726-1805), var 1774-82
tyrkisk Hospodar i Valakiet, 1787—90 i Moldau
og 1796—98 paa ny i Valakiet. Han styrede
Landet vel og udstedte den første Lovbog paa
Rumænsk. Han blev henrettet i Konstantinopel
som mistænkt for Delagtighed i Sønnens
Oprørsplaner.
2) Konstantin (1760—1816), den
foregaaendes Søn, blev 1799—1801 Hospodar i
Moldau og 1802—05 i Valakiet, men maatte
derefter flygte til Udlandet. Han vendte tilbage
1806 med de russiske Tropper og haabede at
kunne løsrive Landet fra Tyrkerne, men blev
ladt i Stikken af Rusland efter Freden i Tilsit
og levede senere i Kijev. — Fra Konstantin’s
tredie Søn, Gregorius, nedstammer den endnu
bestaaende fyrstelige Familie Y.
3) Alexander, f. 12. Decbr 1783, d. 1.
Aug. 1828, den foregaaendes Søn, tjente med
Udmærkelse i den russiske Hær 1812—13 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
