Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yogi'er - Yok - Yokohama - Yokosuka - Yoldia arctica - Yoldialer - Yon, Edmond Charles Joseph - Yonezava - Yonge, Charlotte Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(15. Aarh.). De kaldes ogsaa Gosain (s. d.),
men i Virkeligheden er de snarere at betegne
som rene Gøglere, Taskenspillere, der mest
fører et omflakkende Liv og sætter Folk i
Forundring ved deres Mirakelmagen. Navnet Y.
bruges egentlig kun om de hinduiske Asketer,
der har gjort Yoga-Praksis til en Slags
Levevej, medens Fakir (arabisk = »fattig«)
udelukkende bruges om de muhammedanske
Asketer. Om Troværdigheden af disse Gøgleres Evne
til at udføre overnaturlige Kunststykker, særlig
i Retning af Hypnotisme og Katalepsi (magisk
Søvn og Skindød, levende Begravelse o. l.), er
der skrevet meget for og imod. Den spiritistiske
og teosofiske Litteratur søger selvfølgelig at
fastslaa, at disse Ting er Kendsgerninger, der
hører til Dagens Orden i Indien. Med Hensyn
til Fakirernes Skindød og Laden sig levende
begrave synes i Virkeligheden de forskellige
historisk godtgjorte Eksempler derpaa at
indskrænke sig til et eneste (se herom Garbe’s
under Yoga anførte Afhandling, Side 47).
(Litt.: R. Garbe, »Über den willkürlichen
Scheintod indischer Fakirs« [»Beiträge zur
indischen Kulturgeschichte«, Kap. 6, Berlin 1903];
E. Roucin, Etude physiologique sur les
Fakirs [Paris 1904]; Richardt Schmidt,
»Fakire und Fakirtum im alten und modernen
Indien« [Berlin 1908]).
D. A.
Yok, se Ror.
Yokohama [’jå-], Havneby i Japan paa den
sydøstlige Kyst af Øen Hondo ved Y.-Bugten,
en Indskæring fra Tokio-Bugten, 37 km fra
dennes Udmunding i det stille Ocean, 22 km
fra Hovedstaden Tokio. (1925) 405888
Indbyggere. I Midten af 19. Aarhundrede var Y. kun
et ubetydeligt Fiskerleje, men efter at Byen
1859 var blevet Traktathavn i Stedet for
Kanagawa, der først var bestemt dertil, begyndte
de fremmede Købmænd at nedsætte sig der, og
med forbavsende Hast er Y. gaaet frem til at
blive Japans femte By i Henseende til
Folkemængde og Rigets vigtigste Handelsstad,
hvortil navnlig dens Beliggenhed nær ved
Hovedstaden har været medvirkende, idet Tokios
Havn er utilgængelig for større Skibe.
Regeringen har gjort meget for Byens Udvikling.
Med stor Bekostning har den ladet bygge en
storartet Kajgade af solide Granitblokke langs
med Kysten og indrettet Told- og
Lagerbygninger. Den store og rummelige Havn beskyttes
af to lange Bølgebrydere. Flere mindre Moler
adskiller mindre Bassiner. Ved Havnekajen
findes Admiralitetsværfterne og en
Vejrsignalstation. Bagved ligger Byen, der gennemskæres
af flere Kanaler. I Kvarteret nærmest ved
Havnen har den udenlandske Handel sit Sæde.
Mange af Husene her er af europæisk Type.
Her findes de europæiske Forretninger,
Pakhuse, Banker, Klubber, Hoteller og Konsulater.
Den centrale Del af Byen, hvor der bor
Kinesere, er smudsig og fuld af Matrosknejper.
Her ligger Raadhuset, Præfekturet, Posthuset
o. s. v., medens det vestligste Kvarter er den
egentlige japanske By med smaa Træhuse og
Butikker med Bronze- og Lakvarer. Porcelæn
og Vaaben. Handelen og Skibsfarten er meget
betydelige. 1900 paabegyndtes en stor Udvidelse
af Havnen, hvis Fuldførelse varede en lang
Aarrække. Der indføres navnlig Bomuldsvarer,
Uldvarer, Sukker, Metalvarer, Petroleum,
medens de vigtigste Udførselsprodukter er Silke
og Silketøjer, The, Kobber, Tændstikker,
Porcelæn og Lakvarer. Y. har Jernbaneforbindelse
mod N., S. og V. samt regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Europa, Amerika og
Australien foruden med asiatiske Havne. Den er Sæde
for det japanske Dampskibsselskab Nippon
Jusen Kaisha. Ligesom Y. er Hovedsædet for
Europæernes Handel i Japan, er den det ogsaa
for deres Studium af Japans Natur og
Folkeliv. De lærde Selskaber, som her har deres
Sæde, udgiver Tidsskrifterne: Transactions of
the Asiatic Society of Japan og »Mittheilungen
der deutschen Gesellschaft für Natur und
Völkerkunde Ostasiens«. Folkemængden var i 1920
422942. 1. Septbr 1923 indtraf et stort
Jordskælv, som anrettede store Ødelæggelser i
Tokio og i Y. En stor Mængde Huse i Y. styrtede
sammen, og efter Jordskælvet fulgte en
Koleraepidemi. I alt anslaas Tabet af Menneskeliv til
100000. Folkemængden er imidlertid atter i rask
Stigen.
M. V.
Yokosuka [’jå-], Havnestad i Provinsen
Totomi paa Sydkysten af Honshiu, Japan,
med (1925) 96351 Indb., Hovedsæde for det ene
af Japans tre Flaadedistrikter, har en stor
Krigshavn og et Skibsbyggeri for Krigsskibe.
Det store Etablissement ødelagdes næsten helt
ved et Jordskælv (1923), men er atter fuldt
genopbygget.
M. V.
Yoldia arctica, se Muslinger, S. 471.
Yoldialer, se Kvartærformation og
Teglværksler.
Yon [jå], Edmond Charles Joseph,
fransk Maler og Xylograf, f. 2. Febr 1836 (efter
andre: 31. Marts 1841) i Paris, d. 25. Marts
1897. Y. vandt først Navn som Træskærer ved
en Del Træsnit, dels efter andre Kunstnere,
dels efter egne Tegninger til L’Illustration,
L’Art, V. Hugo’s Les Misérables m. v. Senere
spillede Landskabsmaleriet en fremtrædende
Rolle i hans Kunst, saaledes malede han en
Række Landskaber fra Seine og Omegn. Til
Luxembourg-Museet kom »Ved Eure« (1882).
Andre: »Seine ved Gravon« (1876). »Før
Regnen«, »Vej i Velizy« etc. Han raderede ogsaa.
Paa den internationale Kunstudstilling i
Kjøbenhavn 1897 saas »Efteraar«.
A. Hk.
Yonezava [’jå-], By paa den nordlige Del
af Hondo, Japan, ved Indlandsbanen, som fra
Fukushima gaar mod N. (1920) 43007 Indb.
M. V.
Yonge [jaŋ], Charlotte Mary, engelsk
Forfatterinde, f. 1823 i Hampshire, d. 1901.
Hun debuterede med Romanen The Heir of
Redclyffe (1853), der gjorde stor Lykke. En
Del af sit Udbytte anvendte hun til Udrustning
af Missionsskibet Southern Cross. Aaret efter
fulgte The Daisy Chain. Af Honoraret for
denne udsatte hun 2000 £ St. til Bygning af et
Kollegium for Missionærer i Auckland. Af hendes
mange øvrige Romaner, der alle er udpræget
religiøse, kan nævnes: Dynevor Terrace (1857),
Hopes and Fears (1861), The Clever Woman of
the Family (1865), The Dove in the Eagle’s
Nest (1866), Woman Kind (1878), Magnum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
