- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydrelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artiklen Hov og Artiklerne om de forskellige
der nævnte Hovsygdomme m. m.

Lemmernes Stilling. Hestens
Holdning og Bevægelsen
. Ved
Undersøgelsen af Heste maa man ikke forsømme
at lægge Mærke til Lemmernes Stilling. Hvis
Tæerne viser lige fremad, og Afstanden mellem
Hovene er omtrent som en Hovs Bredde,
og saafremt der ikke findes nogle af de før
nævnte Skævheder og lignende i de ovenfor
liggende Led, er Lemmerne sædvanlig at kalde
velstillede. Er Afstanden mellem Hovene
paafaldende stor eller lille, siges Stillingen at
være henholdsvis vid eller snæver; dette
ses især, naar Hesten er enten meget bred
eller meget smal af Bryst og Kryds, og da
forskellige Hesteracer i saa Henseende er
forskellige (den svære Hest gennemgaaende
bredere af Krop end den lette), maa man
selvfølgelig ikke i alle Tilfælde stille de samme
Fordringer med Hensyn til Lemmernes
indbyrdes Stilling. Hvad Lemmestillingen i øvrigt
angaar, da maa Hesten ikke være tilbøjelig til at
stille Forlemmerne skraat bagtil, ind under
Kroppen (understillede Forlemmer);
hvis den gør det, faar den en
foroverhældende Holdning. Heller ikke maa den
være tilbøjelig til at stille Forlemmerne skraat
fremad; dette tyder oftest paa Sygdomme i
Hovens forreste Del og ses især, naar Hesten
lider af Forfangenhed (s. d.). Endvidere
maa Baglemmerne ikke være paafaldende
bagudstaaende eller fremadrettede. Disse og andre
lignende Stillingsuregelmæssigheder bevirker, at
Muskelarbejdet under Bevægelsen ikke
udnyttes saa godt som ønskeligt.

Hestens Holdning skal i det hele
taget tyde paa, at ingen Skavanker gør det
vanskeligt for den at indtage en naturlig
Stilling. Men medens man for Køre- og Ridehestens
Vedkommende stiller store Fordringer med
Hensyn til Holdningen saavel under den
staaende Stilling som, især, under Bevægelsen, tager
man det ikke saa nøje, naar det drejer sig om
en mere eller mindre svær Trækhest. I alle
Tilfælde er det imidlertid af største Betydning
at mønstre Hesten i Bevægelse.
Man lader den dels skridte, dels trave; men
saa vidt muligt bør den ses arbejde under
Rytter eller for Vogn. Under Bevægelsen lægger
man Mærke til Skridtets Længde og
Regelmæssighed. Hvis Hesten, naar den
skridter, ikke sætter Baghovene i
Forhovenes Spor, men længere tilbage, kaldes Skridtet
kort; sættes Baglemmerne foran Forhovenes
Spor, kaldes det langt. Ved det regelmæssige
Skridt føres Benene lige fremad i Planer, der
er parallelle med Legemets Længdemidtplan.
Beskriver Lemmerne (navnlig Koderne og
Hovene) en Bue, naar de svinges fremad, kaldes
Bevægelsen svingende eller flettende,
alt efter som Buen er konveks indad eller
udad. Den svingende Bevægelse ses især fortil,
naar Tæerne (eller hele Benet) er drejede
udad (Stillingen »fransk«), og under saadanne
Forhold kan Hesten let komme til at stryge
sig (se Strygning). Flettende
Bevægelse
fortil ses især, naar Taaspidserne er
indadvisende, og kan give Anledning til, at
Hesten træder sig. Anderledes er Forholdet
bagtil, idet udaddrejede Taaspidser jævnlig
giver flettende Bevægelse, medens
indaddrejede Taaspidser ofte bevirker Strygning.

I Trav skal Bevægelsen være saa
jordvindende som muligt, ɔ: Travskridtene skal
være lange (bedømmes som Længden af
Skridtet, naar Hesten gaar). Fremdeles skal Travet
være regelmæssigt, hverken svingende
eller flettende, samt energisk og let,
navnlig naar det drejer sig om en Luksushest;
denne skal ogsaa helst have en høj Gang (høj
Aktion) ɔ: Forlemmet skal bøjes stærkt i
Albueledet. Heste med meget høj Gang kaldes
Steppere (ses bl. a. hos Travere). Hvis
Hesten under Bevægelsen ikke bøjer Albueledet
stærkt, men derimod strækker Forknæet
fuldstændig, inden Benet sættes til Jorden, kaldes
Bevægelsen strakt (ses ofte hos den
engelske Væddeløbshest). Med Hensyn til
Bevægelsens Lethed, da er denne ikke alene
af Betydning for Luksushesten, men for enhver
Hest; thi jo lettere Bevægelsen er, ɔ: jo
mindre iørefaldende Hovslaget er, des mere
skaanes Lemmernes Ledflader og Bøjesenerne, des
mere holdbare er Benene. Jo mere energisk en
Hest er, des lettere er sædvanlig Bevægelsen;
men ganske særlig har det i saa Henseende
Betydning, at Ryggens Muskulatur er kraftig.
Det er nemlig ved dennes Virkning, at
Forkroppen under Bevægelsen ligesom bæres; og
jo mere fuldkomment dette sker, des lettere
bliver Nedfaldsstødet.

For Vurderingen af en Hest faar ogsaa dens
Temperament Betydning. Lige saa vigtigt
det er, at Luksushestens Temperament er
livligt, lige saa heldigt er det, at den svære
Trækhests Temperament er roligt. Den
Ødslen med Kraft, som finder Sted hos
Luksushesten, og som i Virkeligheden er Betingelsen
for, at denne skal kunne præstere det, man
fordrer af den, maa hos den svære Trækhest
reduceres saa meget som muligt. At hos den
rolige Hest Kraften udnyttes meget mere
økonomisk end hos den livlige, lette, hurtige og
energiske Luksushest, ses tydelig deraf, at den
Sum af Arbejde, en Trækhest kan yde i
Løbet af en vis Tid, f. Eks. et Døgn, er mange
Gange større end den Arbejdsmængde, selv den
hurtigste Væddeløber kan præstere. I det hele
taget gælder den Regel, at jo hurtigere og jo
mere anstrengende Hesten skal arbejde, des
kortere Tid ad Gangen kan den taale at
arbejde.

Endnu skal der mindes om, at de
Ejendommeligheder hos det enkelte Individ, som
sammenfattes under Betegnelsen
Signalementet (Køn, Lød, Størrelse og Alder), spiller en
ikke uvigtig Rolle med Hensyn til Hestens
Værdi. Det er saaledes ikke ligegyldigt, om det er
en Hingst, en Hoppe eller en Vallak,
idet Hingste under i øvrigt lige Forhold er
adskillig værdifuldere end Hopper, og disse
atter mere værd end Vallakker.

Fremdeles er det ikke paa nogen Maade
ligegyldigt, hvilken Farve Hesten har, og om den
er forsynet med Aftegn eller ikke (se Lød).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free