Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værnesmoen - Værneting - Værnskov - Värtan, Æilla og Stora - Værtbundethed - Værtshushold - Wærth - Værtskifte - Värälä - Væröy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Heil paa Merakerbanen. Den ligger 2 km fra
V. C. 10 km SSØ. f. V. i Leksdalen er der en
Skydeplads for Artilleriet.
M. H.
Værneting. Den, mod hvem et Søgsmaal
rejses, kan i Almindelighed kræve, at Sagen
anlægges ved den Domstol, i hvis Jurisdiktion
han selv har Bopæl. Denne Retskreds betegnes
da som Sagsøgtes V., hvilket i denne
Sammenhæng bliver ensbetydende med Hjemting.
Dog kender Lovgivningen talrige Afvigelser fra
den nævnte Grundregel, og derved opstaar
Modsætningen mellem det almindelige
personlige V. og de specielle V., de saakaldte
Undtagelsesværneting, idet
Procesordningen i flere specielle Tilfælde hjemler Adgang til
at indbringe Sagen andetsteds end ved
Sagsøgtes Hjemting. Saadanne Undtagelser tilstodes i
ældre Tid hyppig af Hensyn til Indstævntes
Person (privilegeret V.), hvilket dog
nutildags er næsten uden praktisk Betydning.
Vigtigere er de Undtagelsesværneting, der findes
hjemlet af Hensyn til Sagens Beskaffenhed eller
andre objektive Momenter, og hvoriblandt
særlig maa fremhæves: Betalings- eller
Opfyldelses V. (Søgsmaal til Opfyldelse
eller Ophævelse af Retshandler kan under visse
Betingelser anlægges ved Retten paa det Sted,
hvor Kontrakten skal opfyldes); fast
Ejendoms V. (Søgsmaal angaaende Rettigheder
over fast Ejendom skal anlægges ved den Ret,
under hvilken Ejendommen er beliggende;
Fornærmelses V. (Søgsmaal angaaende
Oprejsning for Fornærmelser eller retsstridig
Skadetilføjelse anlægges ved den Retskreds,
hvor Krænkelsen er begaaet); Regnskabs-
eller Administrations V. (den, der i
Medfør af offentlige eller private Hverv
forvalter andres Midler, kan angaaende sin
Forvaltning sagsøges ved Retten paa det Sted, hvor
Forvaltningen er ført, eller hvor Regnskabet
skulde aflægges); Gerningsstedets V. (i
Straffesager skal Domsforhandling i Reglen
foregaa ved den Ret, i hvis Kreds Forbrydelsen
er begaaet); Paagribelses V. (i
Straffesager kan Forundersøgelse begæres foretaget i
den Retskreds, hvor Forbryderen paagribes). —
Parterne kan i civile Sager i vidt Omfang
vedtage Afvigelser fra Reglerne om V., idet de ved
fælles Overenskomst kan indbringe Sagen for
hvilken som helst af samtlige ligeartede
Domstole i første Instans.
(E. T). K. Hch.
Værnskov kaldes saadan Skov, som i høje
Bjergegne skal sikre mod Jordskred, i Klitter
mod Sandflugt og undertiden i Floddale mod
Udskæring ved Oversvømmelser. Da
Hovedsagen ved V. ikke er Vedproduktionen, men
det, at Arealet altid bærer en saa vidt muligt
fuldstændig Bevoksning, dyrker man
almindeligvis V. i Plukhugstdrift med Foryngelse ved
pletvis Selvsaaning og bruger haardføre,
nøjsomme Træarter; V. er i adskillige Lande
Genstand for særskilt Lovgivning, for saa vidt
Staten ikke selv ejer den.
C. V. P.
For Norges Vedkommende, se
Skovlovgivning (Norge, Skovbrug).
Värtan, Lilla [’lila-’værtan] og Stora
[’sto.ra-’værtan], to Fjorde i Saltsjön i
Stockholms Skærgaard (se Kortet over
Stockholms Omgivelser).
1) Lilla V. mellem Djurgaardslandet og
Lidingön strækker sig i S. fra Södermanlands
Fastland til Stocksund i NV. Længde c. 10 km,
mindste Bredde c. 650 m, Dybde 10—40 m. I
NV. fortsættes Lilla V. i den 8,5 km lange
Edsviken, og i Vest staar den ved Ålkista kanal
i Forbindelse med Brunnsviken. Over Lilla V.
fører siden 1925 fra Ropsten paa Fastlandet
til Torsvik paa Lidingön en Fastbro, der
erstatter den tidligere Pontonbro. Paa
Fastlandssiden ligger Stockholms Gasværk med egen
Havn, noget sydligere Stockholms Godshavn,
Värtahamnen (bygget 1879—86 og 1903—12),
med 2700 m Kajlængde og 5,6—8,5 m Dybde ved
Kajerne. Her findes store Oplagspladser for
Kul, Træ, Malm, Olie, Sten samt for
Cementfabrikker, Stenhuggerier o. l. 20 km
Jernbanespor. Sydligere endnu ligger Stockholms
frihamn, bygget 1917—26 (se
Stockholm, S. 354). Paa Lidingö-Siden ligger
Villabyerne Brevik, Skärsätra, Herserud, Torsvik og
Islinge samt store industrielle Anlæg, f. Eks.
Gasakkumulators Værksteder.
2) Stora V., N. f. Lilla V., danner en Bugt
mod N. mellem Djursholm og Frösvik, 6 km
lang, 3 km bred, 10—25 m dyb. I SØ.
Forbindelse med Askrikefjärden. Ved Stora V. ligger
Djursholm Købstad.
M. H-n.
Værtbundethed, se Snylteplanter.
Værtshushold, se
Beværtningsnæring.
Wærth, se Wörth.
Værtskifte er det for flere Snyltesvampe
karakteristiske Forhold, at de i visse
Udviklingsstadier lever paa een, i andre paa en
anden Værtplante. V. findes især hos Rustsvampe
(s. d.); uden for denne Gruppe er det hidtil
kun fundet hos Sclerotinia heteroica, der
snylter paa Ledum palustre og Vaccinium
uliginosum. I »Centralbl. Bakt.«, Abt. II, Bd 48 (1918)
giver P. Dietel en Sammenstilling af alle
værtskiftende Rustsvampe, med Bemærkninger
om Værtskifteforholdets Oprindelse og om de
saakaldte reducerede Arter.
(F. K. R.). C. F.
Värälä [’væ-], Värrälä, Verälä,
Landsby eller Flække i det sydlige Finland, Nylands
Län, ved Kymmene älv (Kimnojoki), er
bekendt fra flere Slag mellem Svenskere og
Russere i Tiden fra 24. Apr. 1789 til 21. Maj 1790.
I V. mellem begge Hæres Forposter sluttedes
derpaa 14. Aug. 1790 den Fred, der gjorde
Ende paa Krigen 1788—90 mellem Sverige og
Rusland, og ifølge hvilken alt blev som før
Krigen.
(H. P. S.). M. H-n.
Væröy, Herred, Lofoten Sorenskriveri,
Lofoten og Vesteraalen Politidistrikt, Nordland
Fylke, 29 km2 med (1920) 1587 Indb., altsaa c.
54 pr. km2, udgøres af V. Præstegæld med V.
og Røst Sogne. — Herredet er et fuldstændigt
Ødistrikt, paa alle Kanter omgivet af Havet,
mod Vest det norske Hav, mod S. og Ø.
Vestfjorden (s. d.); det grænser mod N. til
Flakstad, det yderste Herred i Lofotens Øgruppe,
fra hvilken det adskilles ved den bekendte
Malstrøm eller Moskenstrømmen (s. d.). Mellem
de to Grupper af Øer omkring V. (15,6 km2)
og Røst (3,6 km2) ligger det 20 km brede
Røsthav; i alt findes i Herredet c. 350 Smaaøer
samt en Mængde Holme og Skær. Sydligst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
