Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Værneklasser - Værne Kloster - Værnepligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udvikling og Organisation i Udlandet og hos os«
i »Vor Ungdom« 1912. Endvidere findes
Artikler om Værneskoler i »Vor Ungdom« 1915 og
1920). Smlg. Hjælpeklasser.
A. D.
Værne Kloster, Rygge Herred, Østfold
Fylke. Navnet udledes af Varna, som i Oldtiden
ikke alene betegnede Kongsgaarden V., men
var Benævnelsen paa Landskaberne paa begge
Sider af Oslofjorden omkring Moss og
Tønsberg—Horten. I Sagaen omtales Fabelkongen
Skjold, som i det 7. Aarhundrede residerede
paa V. I Magnus Lagabøter’s Saga omtales et
Møde her i 1272 mellem Kongen og Hertug
Erik af Sverige. 1198 oprettede Kong Sverre her
et Kloster for Johanniterordenen. Klosteret
spillede ingen Rolle i Historien. Det blev ophævet 1532
af Frederik I fordi Prioren havde taget Parti for
Christian II under hans Forsøg paa at
genvinde Norge, og de gamle Klosterbygninger
brændte ned i Syvaarskrigen 1563—70. V.
tilhørte efterhaanden Slægterne Brockenhuus,
Rosenkrantz, Walkendorf og Acheleje og Oberst
Christian Wind (1689), som lod opføre den
nuværende Hovedbygning. I 1730 blev senere
Generalmajor Carsten Sibbern ved Giftermaal Ejer
af V., som indtil 1906 har tilhørt denne Slægt.
I dette Aar solgtes Godset til Hr. Inggard
Sundt. Godset er nu paa 125,2 Skyldmarks
Størrelse. Der er gjort flere Oldfund paa V.
Gods Grund, og der er flere endnu ikke
undersøgte Gravhøje.
M. H.
Værnepligt er den personlige Ydelse, som
Staten kræver af sine Borgere i Retning af
Krigstjeneste og Uddannelse til at kunne
udfore denne. Dette Krav har til de forskellige
Tider og i de forskellige Lande været yderst
uensartet. Tilvejebringelsen af Hærene er dog i
Hovedsagen sket efter et af følgende Systemer,
nemlig 1) Krigerkasterne, 2)
Opbudet, 3) Hvervningen og 4)
Udskrivningen.
Krigerkasterne dannedes af Familier,
hvis mandlige Medlemmer havde særlig
Forpligtelse til at udføre Krigstjenesten. De
fandtes i Oldtiden navnlig hos Inderne og
Ægypterne, hvor de var meget ansete. I nært
Slægtskab med denne Form for Tilvejebringelsen af
Tropper stod de gammelrussiske Korps
Druschinerne og Strelitserne samt Janitsharerne.
Opbud gjaldt enten alle vaabendygtige
Mænd i Staten uden Hensyn til Alder, eller
efter Omstændighederne kun en Del af dem
efter Statsstyrelsens nærmere Bestemmelse. Der
fandtes da i Almindelighed ingen eller kun en
ringe Fredsformation, men Hærene dannedes
først ved Krigens Udbrud. Denne Form for
Hærenes Tilvejebringelse tyngede ikke paa
Borgerne i Fredstid og stillede i kvantitativ
Henseende Maksimum af Værnekraft til
Raadighed. I den Tid, da alle førte Vaaben og
Udfaldet af Kampen væsentligst afhang af den
enkeltes Tapperhed, var Opbudet det
fordelagtigste System. Det var derfor ogsaa den
sædvanligste Form for Hærens Tilvejebringelse
i Oldtiden og den tidlige Middelalder og var
almindelig V. i Ordets videste Forstand. Senere
i Middelalderen fremkommer i Forbindelse med
det almindelige Opbud Lenspligten, der
forpligtede Lensmanden til i Tilfælde af Krig
at møde personlig til Tjeneste med et Følge,
som Vederlag for det ham tildelte Len. Denne
Form nærmer sig Hvervningssystemet, og
Lensmandens Forpligtelse til personligt Møde faldt
efterhaanden bort og reduceredes til at stille
et vist Antal Mand efter Lenets Størrelse eller
til i Stedet herfor at betale en Sum Penge.
Denne Lensmandens Pligt til at møde med eller
stille et vist Antal Mand i Krigstid overførtes
paa Provinser og Byer samt Ridderordener
m. fl. og traadte i Stedet for det almindelige
Folkeopbud, men ogsaa her kunde
efterhaanden Forpligtelsen til at stille et vist Antal
Krigere opfyldes ved Indbetaling af en Pengesum,
for hvilken Fyrsterne da søgte at tilvejebringe
Hærene. Opbudet har dog holdt sig gennem
alle Tider lige til de seneste, idet Staterne
under kritiske Forhold, naar de regulære
Tropper var opbrugte eller til Stede i for ringe
Mængde, er skredne til Masseopbud.
Hvervningssystemet gaar ud paa at
skaffe Tropper gennem Hvervning, idet man
mod Betaling for en vis Tid antager Frivillige
til Tjeneste. Et saadant System generer
Erhvervslivet mindst, giver i Reglen lang
Tjenestetid og derfor god Uddannelse. Saadanne
Troppers Moral er imidlertid hyppig slet,
Systemet er dyrt, og det er navnlig under Krig
vanskeligt at faa Erstatning for Afgang. Lejede
og hvervede Tropper forekom allerede i de
ældste Tider, saavel i Ægypten som hos
Jøderne og i Grækenland (og her navnlig i Athen og
Theben). I Rom kommer de først frem under
Marius. I Middelalderens Begyndelse findes den
Art Tropper kun i de fyrstelige Livgarder, men
senere bliver de meget almindelige. I England
ser man dem først i 13. Aarhundrede, i
Tyskland er de i størst Udvikling under
Trediveaarskrigen. Ved Indførelsen af de staaende
Hære i 17. Aarhundrede ordnes Hvervningen,
der i Hovedsagen havde været overladt
Enkeltmand, efterhaanden af Staten. Man gjorde sig
Umage for væsentligst at hverve blandt Landets
egne Børn og gik efterhaanden over til
Tvangsrekrutering, idet man forpligtede de forskellige
Provinser til at stille et vist Antal Mand til
Hvervning. Senere, til forskellige Tidspunkter
i de forskellige Lande, forlod man delvis eller
ganske Systemet og gik over til den nu
almindelige Form.
Udskrivningen. Begge Systemer gik i
lange Tider jævnsides, idet dog Hvervningen
mere og mere træder i Baggrunden, og
Udskrivningen bliver den langt overvejende Form
for Tilvejebringelsen af Hærene. Hvervning
findes nu kun enkelte Steder i større
Udstrækning, saaledes i England.
I Frankrig indførtes den tvungne
Udskrivning 1793 og i fuld Udstrækning, idet alle
vaabendygtige unge Mænd skulde indkaldes til
Tjeneste for at uddannes. Ganske kort efter
modificeredes dog Systemet ved Indførelse af
Stillingstilladelsen, der gav den udskrevne
Ret til i Fredstid at stille en anden i sit Sted.
Dette medførte, at gamle uddannede Soldater
lod sig købe til at forblive til Tjeneste i lange
Tider. Man fik herved bevaret for Hæren en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
