Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vækst - Vækstbevægelser - Vækstfaser - Vækstforstyrrelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For at forstaa V. hos flercellede Organer, maa
vi begynde med at betragte V. hos den
enkelte Celle. Man kan under
Udviklingen af en Celle skelne mellem 3 forskellige
Faser. Den første bestaar i, at Cellen dannes
(ved Deling af en Modercelle); de nydannede
Celler (se Celle, S. 681, Fig. 2A) er runde
eller kantede, helt fyldt med Protoplasma,
indeholder store Cellekerner og vokser ret svagt.
Under den 2. Fase foregaar der en Strækning
af Cellen. Dette sker ved, at Cellevæggen vokser
i Flade, saa at Cellens Rumfang forøges stærkt.
V. foregaar væsentlig ved Optagelse af Vand,
der indlejres i Cellen som Cellesaft, medens
Protoplasmaet lægger sig som et Lag paa den
indvendige Side af Cellevæggen (se Celle, S.
681, Fig. 4). Under Cellestrækningen er V.
meget livlig. Den 3. Fase bestaar i, at Cellen, naar
den har naaet sin endelige Størrelse,
differentieres, d. v. s. uddannes til den bestemte
Opgave, som den skal udføre i Plantens Liv, den
kan f. Eks. blive til en Del af et Kar, en
Styrkevævscelle o. s. v.
Naar vi dernæst skal undersøge V. hos
flercellede Organer, f. Eks. Rødder,
Stængler, Blade, maa man først fremhæve, at
det er karakteristisk for Planterne i
Modsætning til Dyrene, at de aldrig bliver udvoksne.
Der findes nemlig i Planterne Celler, der Livet
igennem bevarer Evnen til at dele sig og danne
nyt Væv. Disse Celler træffes dels i
Vækstpunkter i Spidsen af Rødder og Stængler eller
ved Grunden af de enkelte Stængelled (f. Eks.
hos Græsser, saakaldte indskudte
Vækstpunkter), dels i Vækstlag, f. Eks. mellem Bark og
Ved hos de fleste Træer.
Rodens Vækst. Fordelingen af
Væksthastigheden i Roden undersøges ved, at man
med en blød Tuschpensel anbringer
Tværstreger paa en Rod, f. Eks. af en Ært eller Bønne,
med 1 mm’s Afstand. Man faar paa denne
Maade Roden inddelt i Zoner. Naar Roden har
vokset i 24 Timer, vil man se, at de forskellige
Zoner har forlænget sig ulige stærkt. Den
stærkeste V. foregaar 2—3 mm fra Spidsen, og
Væksthastigheden aftager brat baade ud mod
Spidsen og mod Rodens Basis. Denne Fordeling
af Væksthastigheden forstaas let paa følgende
Maade: Ude i Spidsen bag Rodhætten ligger
Vækstpunktet. Her befinder Cellerne sig i
første Fase, og V. er langsom. 2—3 mm fra
Spidsen foregaar Cellestrækningen, og her er V.
livligst. Naar man gaar længere op, kommer
man til Celler, der befinder sig i 3. Fase, hvor
V. er minimal.
Ogsaa Stængler har ofte Spidsevækst, hos
Stængler med indskudte Vækstpunkter træffer
vi den saakaldte interkalære V.
Væksthastigheden, hvorved man
forstaar Tilvækstens Størrelse i Tidsenheden, kan
maales med en Maalestok, f. Eks.
Millimeterpapir. Er Tilvæksten meget ringe, bruges
Maalemikroskop. Tidligere anvendtes
selvregistrerende Apparater, Auxanometre, som imidlertid
gaar mere og mere af Brug.
Ydre Kaars Virkning paa V.
Temperaturens Virkning paa Væksthastigheden
er meget stærk; den er omtalt under Artiklen
Temperaturens Indflydelse paa Planter. Ogsaa
Lyset paavirker ofte Væksthastigheden,
omend i mindre Grad end Temperaturen. I
Almindelighed vokser Planter hurtigere i Mørke
end i Lys. Planter, der udvikler sig i Mørke,
faar som oftest stærkt afvigende Former (se
Etiolement). Vand er ganske nødvendigt
for V., og Strækningsvæksten foregaar som
ovenfor omtalt for en stor Del under
Indlejring af Vand i Cellerne. Naar f. Eks. Kartofler
kan spire uden Vand, hidrører det fra, at der
i Kartoffelknolden findes betydelige
Vandmængder.
Næringsstoffer. Hos Planter, der
indeholder Oplagsnæring, f. Eks. hos Frø, kan
der foregaa V. uden Næringsoptagelse. Denne
V. er dog kun forbigaaende.
Ilt. Aërobe Planter, f. Eks. højere Planter,
vokser kun, naar der er Ilt til Stede, anaërobe
Planter, f. Eks. Smørsyrebakterier, derimod
kun, naar der ikke er Ilt til Stede. Der findes
dog Overgangsformer mellem de to Grupper.
(Litt.: Benecke-Jost,
»Pflanzenphysiologie«, II [Jena 1923]).
B. J.
Vækstbevægelser (bot.), se
Bevægelser, Planters, S. 155.
Vækstfaser, se Vækst.
Vækstforstyrrelser. Legemets Vækst er i
høj Grad betinget af Knoglevæksten, som
foregaar ved de saakaldte Epifyselinier i
Ryghvirvlerne og i de lange Rørknogler paa Arme og
Ben. Forskellige Forhold kan fremkalde
Forstyrrelser i Knoglernes Vækst og derved
foraarsage Kæmpevækst eller Dværgvækst.
Hjernevedhænget, Hypofysen (s. d.),
afsondrer fra sin forreste Lap et Stof, der er særlig
betydningsfuldt for Væksten. Afsondrer den for
meget i Barndommen, kan der komme
Kæmpevækst; kommer den sygelige Afsondring i den
voksne Alder, vil særlig Næse, Hage, Fingre
og Tæer blive Sæde for Kæmpevæksten; denne
Sygdom kaldes Akromegali. Er paa den anden
Side Hypofysens forreste Lap ødelagt i
Barndommen, vil der komme Dværgvækst; ved
denne Dværgvæksttype er tillige ofte
Kønsudviklingen hemmet, saa at Individet legemligt
bliver staaende paa Barnestadiet, den saakaldte
Infantilisme. En lignende Infantilisme kan
opstaa ved mangelfuld Funktion af
Skjoldbruskkirtlen i Barndommen; ved denne infantile
Myxødem er der som Regel ogsaa Svækkelse
af Intelligensen og Hudforandringer.
Testiklerne og Æggestokkene afsondrer
Stoffer, som i Tiden efter Puberteten efterhaanden
bringer Væksten til Afslutning. Ved Lidelser af
Testikler og Æggestokke i Barndommen
opstaar det, man kalder Eunukoidisme, ved
hvilken Længdevæksten er noget forøget.
Foruden den Indflydelse, som de nævnte
Kirtler (endokrine Kirtler) har paa Væksten,
kan ogsaa andre Forhold spille ind. Engelsk
Syge kan i visse svære Tilfælde fremkalde
Dværgvækst. Ved en særlig Dværgvæksttype,
Akondroplasien eller Kondrodystrofien, som er
arvelig, skyldes Væksthemningen en Lidelse af
Epifyselinierne i Fosterlivet; Patienterne faar
da ganske korte Arme og Ben, sædvanlig er
tillige Næseroden indtrukken. Ved en sjældnere
Dværgtype, Primodialdværgene, er
Legemsproportionerne normale, Kønsudviklingen ligeledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
