Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vægtere - Vægtergang - Vægtervers - Vægtfylde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1771 til 2 Mark. Somme havde en lille Handel,
skar Brænde eller flyttede for Folk, og endelig
faldt der ikke saa sjælden Sportler af, naar
f. Eks. Folk skulde lukkes ind om Natten,
eller naar lystige Svende friede sig for videre
Tiltale ved en lille Ducør, eller naar V. ved
Aarsskiftet eller kirkelige Fester gik rundt i
Husene og ønskede »glædelig Fest«. 1784
bestemtes det, at de ved Afgang kunde faa en
Pension af 2—4 Mark ugentlig.
V. sorterede under Politidirektøren, men
deres nærmeste Foresatte var Vægterinspektøren
og Vægterløjtnanten, der kommanderede dem,
naar de slog Kreds om Pælen paa Halmtorvet,
hvor Forbryderne kagstrøges, eller om
Skafottet paa Amagerfælled ved Henrettelser — hvad
der skaffede dem en Ekstraindtægt —, eller
naar de eskorterede Malefikanter, hyppigst iført
den »spanske Kappe«, paa deres Tog til Spot
og Spe gennem Byen. Stundom kunde det vel
hænde, at ogsaa en V., der havde forset sig,
maatte drage i »Kappen« for selv at være
Hovedpersonen i et saadant Optog.
1862, nogle Aar efter at Gasbelysningen
havde afløst Tranlamperne, var V.’s Rolle udspillet
i Kjøbenhavn. Med den ny Politiforordnings
Ikrafttræden afløstes de af Betjentene. De
Natvægtere, der nu findes i Hovedstaden, er et
rent privat Korps.
Ogsaa i Købstæderne havde man naturligvis
V., og det har vistnok overalt været overladt
Byens Øvrighed, Borgemester og Raad, at
ordne dens Vægtervæsen efter eget Tykke og
bedste Skøn. Forholdsvis sent har Enevælden
grebet organiserende ind paa dette Omraade.
Først 1737 bestemmes det i en Brandordning
for Fyns Købstæder, at saa mange V., som er
fornødne og Byerne kan holde, skal antages
af Øvrigheden, hvor dette ikke er sket, og skal
de, som gaar paa Gaderne, nyde ugentlig om
Sommeren 2 Mark 8 Skilling og om Vinteren 3
Mark, men Taarnvægterne Vinter og Sommer
3 Mark, som aarlig af Taksereborgerne lignes
paa Byens Indvaanere, og en lignende
Bestemmelse findes i Brandforsikringsanordningen for
alle Købstæder i Danmark af 1761. Senere
fastsatte Kancelliet i en Række af Tilfælde det
nærmere om V.’s Antal og Løn i forskellige
Købstæder. Ensartethed gennemførtes dog ikke
heri; navnlig var der i mange Byer særlige
Regler for Udredelsen af Vægterskatten. 1868
gik Antagelsen af V. over til Byraadene, men
i de fleste Købstæder er de nu forsvundne.
(Litt.: Stein, »Vægteren« [Aarhus 1898];
Fausbøll, »Vægter-Versene« [Kbhvn 1862]).
G. H.
I Oslo fandtes et fast Vægterpersonale,
som 1743 bestod af en Vagtmester og 10
Gadevægtere (ɔ: Nattevægtere) samt 2
Taarnvægtere i Vor Frelsers Kirke, derimod ingen
Dagvægtere. Ved Slutningen af 18. Aarh. var
Antallet fordoblet, desuden var ansat 6
Dagvægtere. V.’s Stilling og Beskæftigelse var i det
væsentlige som ovenfor skildret. Pasning af
Gadelygterne paalaa dem lige til 1838. Deres
Aarsløn var mellem 16 og 24 Rdl. for hver.
(K. F.). Wt. K.
Vægtergang (Søv.), en Altan eller et
lukket Galleri, der løb uden om Chefskahyttens
Vinduer i Agterspejlet paa tidligere større
Orlogsskibe.
(C. L. W.). C. B-h.
Vægtervers, »som de synges af Vægterne
om Natten i Kjøbenhavn«, var mange Gange
udkomne i Skillingstryk. I 1862, da Vægterne
afskaffedes for Hovedstadens Vedkommende ved
Politiets Reformering, samledes de i ældre og
nyere Skikkelser og udgaves med en Samling
Billeder og Melodier af V. Fausbøll.
Senere er de trykt i »Vægteren. En
kulturhistorisk Skitse fra Tranlampernes Tid« af
Hendrik Stein (1898) og i C. A.
Clemmensen, »Vægterbogen« (1926).
J. Cl.
Vægtfylde. Ordet V. kan næppe siges at
have en fuldkommen sikker Definition paa
Dansk. 1) Ofte vil man ved V. forstaa Massen
i g af 1 cm3 af Legemet. Berettigelsen i at
kalde dette for V., til Trods for at det er en
Masse, ligger i, at man ved almindelig Vejning
paa en Skaalvægt sammenligner Legemets
Masse med Loddernes Masse og saaledes i
Virkeligheden faar Legemets Masse bestemt. Efter
denne Definition er V. et benævnt Tal og
identisk med Tæthed. 2) V. defineres ogsaa som
et Tal, der angiver, hvor mange Gange et
Legeme er tungere end et lige saa stort Rumfang
af en vis Normalsubstans; som saadan vælger
man for faste Legemer og Vædsker oftest
destilleret Vand ved Temperatur 4° C., hvor
Vandet har sin største V. Efter denne Definition
er V. et ubenævnt Tal og kaldes ofte for
Legemets spicifikke Vægt. De Tal, der
udtrykker et Legemes V. efter disse to
Definitioner, staar i samme Forhold til hinanden som
ml til cm3, idet man efter den første
Definition bruger Rumenheden cm3, men efter den
sidste Rumenheden ml. Forskellen mellem disse
Enheder er imidlertid saa lille (1 ml = 1,000027
cm3), at den ingen som helst Rolle spiller i
Praksis. For Luftarter og Dampe bruges som
Normalstof enten destilleret Vand ved 4° C.
eller atmosfærisk Luft ved samme Tryk og
Temperatur som den betragtede Luftart (smlg.
Avogadro’s Lov og Luft).
Et Legemes V. ændres paa Grund af
Udvidelse ved Opvarmning med Temperaturen.
Betyder so og st Legemets Vægt og vo og vt
dets Rumfang ved 0° og ved t° C., saa er,
naar Rumudvidelseskoefficienten betegnes med
k, vt = vo (1 + kt) og altsaa st = so / 1 + kt.
For at finde et Legemes V. skal man ifølge
Definitionerne kende dets Vægt (Masse) og dets
Rumfang. Medens den første let kan findes ved
Vejning, volder Bestemmelsen af Rumfanget
større Vanskelighed, idet en simpel Udmaaling
af Legemets Dimensioner som Regel ikke giver
tilstrækkelig Nøjagtighed og i mange Tilfælde
er praktisk set ugørlig. Man bruger derfor
andre Metoder. — Faste Legemers
Rumfang bestemmes ved, at man finder Legemets
Vægttab, naar det nedsænkes i Vand eller en
anden Vædske; ifølge Archimedes’ Princip (se
Hydrostatik) er dette Vægttab lig Vægten
af den fortrængte Vædskemasse, og er dennes
V. bekendt, kan Legemets Rumfang beregnes
deraf. — Vædskers V. kan bestemmes ved
at maale et vilkaarligt Legemes Vægttab dels i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
