Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Væddeløb - Væddeløbet mod Havet - Væddeløbslege - Væddeløbsridning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det engelske Derby, viser 141 mod 6. For
1 engelsk Mil (1609 m) er noteret 1893 ved
Nottingham 1 Minut 36 2/5 Sekund.
Gennemsnitstiden for et betydeligt Antal Aar er for
det engelske Derby (2414 m) 2 Min. 42 Sek.,
men denne Tid, der regnes for
forholdsvis daarlig, skyldes Ejendommeligheder ved
Banen i Epsom; bedre er Tiden for Grand
Prix de Paris (3000 m), nemlig c. 3 Min. 18
Sek. I de lange Løb bliver Farten
langsommere. Grand National (Liverpool) (7200 m)
skal 1906 have haft sin korteste Tid med 9
Min. 34 2/5 Sek. Af danske Løb er Kjøbenhavns
Steeplechase (4500 m) i 1898 redet paa 5 Min.
32 1/2 Sek., Skandinavisk Steeplechase (4000 m)
i 1899 paa 4 Min. 40 Sek. og Damernes
Ærespræmie (Hurdleløb 2400 m) i 1899 paa 2 Min.
44 Sek. For øvrigt kan med Hensyn til
forskellige andre Forhold vedrørende Løbene
henvises bl. a. til Artiklerne Avlsløb, Derby,
Dødt Løb, Felt, Gentlemanrytter,
Indskud, Jockey,
Konsolationsløb, Kriterium, løbe paa Merit,
Løbets Værdi, Maiden, Opløb,
Placeret, Proposition, Stake, Start,
Ticket, Træning,
Væddeløbsridning og Vægt.
(C. G. B.). O. P.
Væddeløbet mod Havet, Kapløbet mod
Havet, Der Wettlauf zum Meer, La course à la
mer, kaldes den Operationsperiode, der
indtraadte i Efteraaret 1914 efter Marneslaget og
Tyskernes Tilbagegang til Aisne, og under
hvilken begge de Krigsførende, saavel Tyskerne
som de Allierede, rettede deres Bestræbelser
mod at omfatte Modstanderens vestlige (senere
den nordlige) nærmest Havet værende Fløj.
Operationerne førte til, at begge Parter strakte
deres Front længere og længere, Tyskerne til
højre, de Allierede til venstre, og endte med,
at begge til sidst fandt Støtte for deres Fløj
ved Havet, hvorefter Operationerne gik i Staa
og der indtraadte Stillingskrig. Noget
afgørende strategisk Resultat naaede saaledes ingen
af Parterne ved disse Operationer, der førtes
under voldsomme Kampe og med betydelige
Tab for dem begge (se i øvrigt
Verdenskrigen, »Kapløbet mod Havet« S. 786).
F. F.
Væddeløbslege. Foruden almindeligt
Væddeløb, hvor man lader Mennesker eller Dyr,
særlig Heste, løbe en bestemt Strækning, har
man V., hvor Løberen ved Iklædning eller paa
anden Maade er berøvet sin fulde
Bevægelighed. Blindeløb med Bind for Øjnene,
Sækkevæddeløb, hvor man til Livet er
iklædt en Sæk. Trebensløb, hvor to hver
faar det ene Ben bundet til den andens, Løb
med en Kande Vand paa Hovedet, med Æg i
Ske e. l.
Fr. K.
Væddeløbsridning. V.’s Særkende er, at
Hesten først og fremmest maa have Øvelse i at
bevare Ligevægten med den store
Foroverhældning, som svarer til den størst mulige Fart.
Dette gælder især Fladløbshesten og i noget
nær samme Grad Hurdlehesten, der nu om
Stunder maa gaa sit Løb omtrent som et
Fladløb og saa at sige skal galopere over
Hurdlerne, ikke springe dem. Steeplechasehesten har
derimod, og særlig ved Springene over de
forskelligartede Forhindringer, Brug for mere
Øvelse i at ændre paa sin Holdning og sine
Ligevægtsforhold. Denne Øvelse faar den
lettest og bedst ved god Skoleridning, og man
bør derfor give den nogen Uddannelse deri paa
de Tider af Aaret, den ikke er optaget af
Væddeløb og Træningen dertil. For øvrigt kan
enhver Væddeløbshest kun have godt af efter
Tid og Lejlighed at blive redet i Skoleridning
af en følsom Rytter. For Elasticiteten, der maa
bevares i alle Rideformer (se Ridekunsten),
er det egentlig ikke nødvendigt. Bensætningen
i Væddeløbsgaloppen (se Væddeløb)
medfører nemlig, at Ryggen i hvert Galopspring
bøjes og strækkes til Yderlighed, og
Fuldblodshesten udmærker sig da ogsaa ved en mere
levende Rygvirksomhed og dermed følgende
Elasticitet end andre Hesteracer. Men Elasticiteten
kan blive noget haard og spændt under
Træning og V., og kan trænge til at blive gjort
noget finere fjedrende. Dertil er
Skoleridningens Lektioner særlig egnede.
For Rytteren kommer det ved V. i høj Grad
an paa, at han smidig og let kan følge Hestens
voldsomme Bevægelser. Har han Mangler i den
Henseende, er det bi. a. vanskeligt for ham
at afpasse sin Hjælp og give den i Harmoni
med Hestens Bevægelser. Hans Sæde og
Tøjleføring bliver haarde eller urolige, hvad der
bringer Hesten til at galopere haardt og
spændt, eller de irriterer Hesten. I begge
Tilfælde kommer den til at anstrenge sig mere
end nødvendigt. Med Hensyn til Sædet paa
Hesten er man for Steeplechase saa nogenlunde
enig om, at det i alt væsentligt bør være det
samme som under Jagtridning, dog med noget
lettere Sæde og kortere spændte Bøjler. Ved
Fladløbsridning anvendes det saakaldte
amerikanske Jockeysæde, d. v. s. Sædet hævet over
Sadelen ved stærkt Knæslut og ved Hjælp af
meget korte Bøjler, hvorved Knæene næsten
kommer i Højde med Manken, Overkroppen
stærkt forover og Hænderne fremme paa Siden
af Halsen, førende de korte Tøjler.
Hvad Ridningen paa selve Væddeløbsbanen
angaar, saa er det sikkert, at det mindre
kommer an paa at bruge Pisk og Sporer end paa
at bruge Hovedet. En Rytters Overlegenhed i
Evner og Karakteregenskaber har endog mange
Gange bragt en mindre god Hest til at sejre
over en bedre, der havde en i saa Henseende
tarveligere udstyret Rytter. Den dygtige
Væddeløbsrytter sørger først og fremmest for at lære
Banen saa godt som muligt at kende i alle
Enkeltheder. Naar han rider til Start, har han
gennem sit Kendskab til, hvor der er bedst at
ride, hvilke Steder af Banen man helst skal
undgaa, hvorledes man lettest kommer gennem
dens Sving, paa hvilke Steder af
Forhindringerne man helst skal springe o. s. v., allerede
betydelige Fordele over for den, der har taget
sig Sagen mere let. Han har studeret
Modstanderne og deres Heste og lagt sin Plan for,
hvorledes han vil ride. Herved tager han bl. a.
følgende Hovedsynspunkter i Betragtning. Er
hans egen Hest forholdsvis langsom, men
udholdende, kan der være Anledning for ham til
at føre an i Løbet for at faa Farten sat saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
