Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wächter, Eberhard Georg Friedrich v. - Væddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdomshjem. I Rom fik Carstens (og ved ham
Antikkerne) megen Indflydelse paa hans Kunst. Det
er som Elev af Carstens og idébegejstret
Fortsætter af de Carstens’ske Traditioner, at
Kunsthistorien bevarer W. fra Forglemmelsen.
Værker: »Sovende Sokrates«, »Hjob og hans
Venner« (Stuttgarts Galleri), »Herakles paa
Skillevejen«, »Livets Skib« o. fl. a. i nævnte Galleri.
I Thorvaldsens Museum Brystbillede af
Maleren J. Koch.
A. Hk.
Væddeløb. De første Hestevæddeløb maa
have fundet Sted, da raske, unge Mænd første
Gang mødtes beredne paa fyrige, kappelystne
Heste. Det foregik i hvert Fald allerede i
Oldtiden, og selve Xenofon har givet Regler for,
hvorledes man bedst skal træne Heste til V.
Nutidens V. har imidlertid deres Oprindelse
i England, hvor man har drevet V. i over 300
Aar og derigennem skabt den egentlige
Væddeløber, den engelske Fuldblodshest. De
væsentligste Egenskaber, denne Hesterace har
erhvervet sig ved Løbene og Træningen dertil, er et
højt udviklet Nerveliv og en Udvikling af
Hjerte, Lunger, Benbygning og Muskulatur, som er
alle andre Hesteracers overlegen.
Fuldblodshestens Hjerte vejer betydelig mere end de
største og sværeste Arbejdshestes, og et
Stykke af dens Benbygning, for Eksempel en
Pibe, er tungere end det tilsvarende Stykke
af samme Længde fra de sværeste
Arbejdshestes Benbygning. Hvad Hurtighed og
Udholdenhed angaar, er det bl. a. almindelig
bekendt, at Fuldblodshesten paa Væddeløbsbanen
har gennemfløjet den engelske Mil (1609 m) i
1 Minut 36 2/5 Sekund (Nottingham 1893), og at
den under Distanceridtet Wien—Berlin (1892)
gik 602 km i 73 Timer og 6 Minutter 55
Sekunder, Hvil indbefattet (se Distanceridt),
vel at mærke for udvalgte Dommere og under
nøjagtig Tidsmaaling. Ved alle Prøver i
Hurtighed og Udholdenhed med Heste af andre
Racer har Fuldblodshesten sejret overlegent.
Dens største Betydning ligger imidlertid i, at
den ved Krydsning med mindre ædle Heste
giver Afkommet (Halvblodet) Hurtighed og
Udholdenhed i de forskellige Grader, som det
daglige Livs Forhold behøver.
V.’s Nødvendighed for Hesteavlen er dermed
klar. Uden V. intet Fuldblod, uden Fuldblod
ingen Brugsheste, der under Rytter eller for
Vogn kan tilfredsstille vor med Jernbaner,
Automobiler og andre hurtige Befordringsmidler
forvænte Tids Fordringer til Hestenes
Hurtighed og Udholdenhed. V.’s Nytte og
Uundværlighed er derfor heller aldrig blevet bestridt
af noget Menneske, der har Indsigt i Avl af
Heste til Ride- og Kørebrug. Ankerne imod
V. kommer fra Udenforstaaende og vender sig
især mod Spillet paa Væddeløbsbanen og mod
det Dyrplageri, som man antager, at V. medfører.
Spillet (se Odds, Pladsvæddemaal,
Totalisator) er vanskeligt at afskaffe, da
det giver Midler til at holde Hesteejerne
nogenlunde skadesløse for deres store Udgifter.
Som formildende Omstændigheder kan, i hvert
Fald for danske Forhold, desuden anføres, at
man her aldrig hører Tale om højt Spil, at en
betydelig Procent af, hvad der omsættes,
afgives som Skat til Staten og derved kommer
almennyttige Formaal til Gode, samt at Staten
gennem Klasselotteriet selv foregaar med
Eksemplet at beskatte Folks Spillelyst. Antagelsen
om, at V. er Dyrplageri, stammer især fra, at
det, en ædel, trænet Hest kan præstere, ligger
saa uendelig langt over, hvad man er vant til
at se af almindelige Landheste, at man kun
kan tænke sig det opnaaet ved, at Hesten
hidses fra Sans og Samling. Der findes endog dem,
som uden Betænkning tror paa, at man paa
Væddeløbsbanen rider Heste til døde for Pisk
og Sporer. Noget saadant har næppe nogen
Væddeløbsmand oplevet, hørt eller læst om i
Væddeløbsberetninger, og det lyder da ogsaa
dobbelt utroligt for den, der kender de ædle
Heste og ved, at de mindre end alle andre
finder sig i at blive brutalt behandlede.
Derimod oplever man saa godt som under ethvert
Væddeløbsstævne, at en Hest bliver taget op
eller drejet ud af Løbet, fordi dens Rytter
føler, at den er træt eller af anden Grund
ikke har Udsigt til at vinde. Naar Heste
omkommer paa Væddeløbsbanen, sker det saa
godt som altid ved Uheld, ved Fald over en
Forhindring eller Fejltrin paa flad Bane.
Undertiden kan Aarsagen ogsaa være Hjerteslag
eller anden indvendig Beskadigelse, men
saadanne Tilfælde forekommer lige saa ofte i det
daglige Liv. Dyrplageriet paa Væddeløbsbanen
indskrænker sig derfor til de samme Tilfælde
som ellers i Livet, at samvittighedsløse Ejere
bruger Heste, som ikke er egnede til det, man
forlanger af dem, eller ikke er helt friske. Over
for saadanne Tilfælde bør
Væddeløbsautoriteterne være baade aarvaagne og strenge.
Løbene foregaar som Fladløb,
Hurdleløb og Steeplechase. Fladløbene er de
haardeste Prøver, fordi de kræver den
stærkeste Fart, og det er Farten, som tager mest
paa Kræfterne. Det er derfor ogsaa de Løb, som
gennem deres Resultater bedst udpeger, hvilke
Heste man bør udtage til Brug i Avlen. I de
mest ansete af disse Løb mødes de bedste Heste
og udsættes de højeste Præmier. De er i
Reglen ikke ret lange. For 2-aarige Heste er
Afstanden i Almindelighed c. 1000 m, højst 1600
m, for 3-aarige som oftest 2400—3000 m.
Længere Løb er unyttige for Prøvernes Skyld, da
den Hest, der kommer først paa 2400 m, som
Regel ogsaa vil blive den første paa længere
Afstande (se Stayer). For ældre Heste
findes dog enkelte betydeligt længere Fladløb
(Prix Gladiateur i Paris, 6200 m).
Hurdleløbene og Steeplechasene er nærmest
kun Sportsløb. Hurdleløbene staar for saa vidt
Fladløbene nær, som de i Reglen ikke er ret
meget længere. Hurdlerne ikke betydelige og
Farten derfor omtrent den samme som i
Fladløb.
I Steeplechasene (s. d.) løber som Regel
saadanne Heste, der enten ikke har Hurtighed og
Udholdenhed nok til at gøre sig gældende i
Fladløb, eller som er blevne for gamle til at
løbe i dem. Steeplechasene er gennemgaaende
længere end de flade Løb. De korteste er paa
3—4000 m, blandt de længste er Løb paa 7200
m (Grand National Steeplechase i Liverpool)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
