Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wright, Wilbur og Orville - Wright, William - vrikke - Vrindavi - vringelhornet - Wrisberg, Heinrich August - Vrist - Vritra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flyvemaskinefabrikanterne senere en Patentafgift til
deres Forening, hvoraf Hovedparten tilfaldt
Brødrene W., og i England betalte Regeringen
ved Krigens Udbrud en Gang for alle 15000 £
for Brug af Patenterne i Storbritannien.
Derimod anerkendte de franske og tyske Domstole
ikke Brødrenes Krav. Brødrene W.
hemmeligholdt deres Flyveforsøg og forlangte store
Beløb for deres Flyvemaskine ubeset. De flyvende
Brødre vandt derfor ikke Tiltro med deres
Beretninger om, hvad de formaaede, men gik i
Stedet under Betegnelsen: de lyvende Brødre.
1. Febr 1908 bestilte det amerikanske
Krigsministerium den første Flyvemaskine, som
skulde kunne bære 160 kg foruden Brændstof til
200 km ved en Middelhastighed af 64 km i
Timen. Prisen var 25000 $, og Brødrene W.
maatte deponeree 10 % af Købesummen. For
hver Formindskelse eller Forøgelse af Farten
med 1 mile (1609 m) fradroges eller tillagdes
10 % i Betalingen. Under Aftagelsesprøverne
styrtede Orville W. ned og kvæstedes haardt,
medens Passageren, Løjtnant Selfridge,
dræbtes. Samtidig var Wilbur W. i Frankrig ved at
opfylde Betingelserne for Salget af de franske
Patenter for 500000 Frcs., som indbefattede
Uddannelsen af 3 Elever. 31. Decbr 1908 vandt
han Michelinpræmien paa 20000 Frcs. for
Aarets længste Flyvning med 2 Timer 20 Minutter
og 125 km. Senere fløj Orville W. i Berlin og
uddannede Elever for den første tyske
Flyvemaskinefabrik. 25. Juli 1909 afleveredes i
Washington den første Maskine til De Forenede
Staters Hær efter en Flyvning paa 80 Minutter,
hvor den opnaaede Fart var 72 km. Nu
udeblev Anerkendelsen ikke. Brødrene W. blev
udnævnt til Æresmedlemmer af de aeronautiske
Selskaber og fik talrige Guldmedailler, saaledes
af den amerikanske Nation, Staten Ohio og
Dayton, som modtog dem med
Flagudsmykning, Kanonsalut og Illumination. Den
Wright’ske Flyvemaskine var oprindelig forsynet med
Meder og startedes ved Hjælp af en Faldvægt,
men havde ingen Hale som de andre
Aeroplantyper, hvorfor den krævede megen
Balanceøvelse. Siden ændredes Konstruktionen ved
Anvendelse af Hjul, andre Styregrejer, en enkelt
Drivskrue og Hale, men kunde ikke hævde sig
overfor de nyere Modeller. — Orville W.
udførte kort før Krigen paany Glideforsøg og
opnaaede for den Tid bemærkelsesværdige
Resultater, men har siden ikke taget aktiv Del i
Flyvemaskinens Udvikling.
E. H-m.
Wright [ra^it], William, engelsk
Orientalist (1830—89), var født i Indien og blev
allerede i en Alder af 26 Aar Professor i Arabisk
ved Universitetet i London; herfra kaldtes han
i 1870 til Cambridge, hvor han forblev til sin
Død. Hans Arbejder, der næsten alle
beskæftiger sig med Arabisk og Syrisk, angaar
Teologi, Historie og Grammatik; paa dette sidste
Omraade udfoldede han særlig Dygtighed; hans
engelske, stærkt udvidede Bearbejdelse af
Caspari’s arabiske Grammatik (3die Oplag,
revideret af de Goeje og Robertson Smith, Cambridge
1896—97) er stadig den bedste eksisterende
Fremstilling af det arabiske Litteratursprogs
omfattende grammatiske System. Af hans
Tekstudgaver, der udmærker sig ved minutiøs
Nøjagtighed, maa nævnes al-Mubarrad’s »Kâmil«
(Leipzig 1874—92, 2 Bd). Uden for Rækken af
de øvrige Værker staar hans historiske
Behandling af alt, hvad der da vidstes om Hetitterne,
i det overordentlig elegant og let affattede The
empire of the Hittites (London 1886). Efter
hans Død offentliggjordes en Række
Forelæsninger, Lectures on the comparative grammar
of the semitic languages (Cambridge 1890),
mere dog af en Slags misforstaaet Veneration
mod den afdøde Forsker end paa Grund af
deres indre Værd; de var, som
Tilblivelsesmaaden forudsatte, delvis ufuldstændige og
usammenhængende. W. var i mange Aar ivrigt
Medlem af Palæographical Society og har
leveret adskillige Bidrag til de af dette udgivne
Skrifter.
J. Ø.
vrikke (søv.). En Robaad drives i Reglen
frem ved, at een eller flere ror. En anden
Maade at drive den frem er ved at v., hvilket udføres
af een Mand. Til den Ende lægges en Aare
langskibs ud over en Udskæring i
Agterstævnen, saaledes, at Aarebladet kommer i Vandet;
den Vrikkende tager fat i Aarens modsatte
Ende (Lommen), og ved skiftevis at føre Bladet
noget til højre og venstre og samtidig vride
det en halv Omgang i Vandet fremkalder han
en Art Skruning af Aaren, som derved
paavirker Baaden paa en delvis lignende Maade, som
Skibsskruen ved et Skib.
(C. L. W.). C. B-h.
Vrindavi, se Rind.
vringelhornet, om Dyr: med stærkt snoede
Horn.
Wrisberg [’vresbærk], Heinrich
August, tysk Anatom, f. 20. Juni 1739 i St.
Andreasberg i Harzen, d. 29. Marts 1808 i
Göttingen, hvor han var ord. Prof. og Direktør for
det anatomiske Institut, efter at have taget
Doktorgraden 1763. W. var specielt
Nerveanatom; han studerede især N. vagus (Obs. anat.
de quinto pare nervorum encephali [1777]), og
beskrev det sympatiske Nervesystem i sine i
tre Afsnit delte Observationes anatomicæ de
nervis viscerum abdominalium (1780—1808).
W.’s Navn er knyttet til Ganglion cardiacum
magnum, til en Del af Hørenerven og til
forskellige Dannelser i Strubehovedet. Han er
endvidere kendt ved sine fortrinlige Udgaver af
A. v. Haller’s og Roederer’s Værker.
J. S. J.
Vrist er en populær Betegnelse for den
øverste Del af Foden, svarende til den Del af
Fodrodsbenene, der ligger lige neden for og
foran Fodledet.
S. B.
Vritra (Sanskrit, ɔ: Fjende, egentlig »den,
som indhyller, hindrer eller spærrer«) er i den
gamle indiske Mytologi Navnet paa en af de
Dæmoner (Gudefjender), som dræbes af
Indra (s. d.); man tænkte sig V. i Skikkelse af
en mægtig Drage eller Slange (Ahi, s. d.), der
holdt Vandene (Floderne) tilbage og derved
fremkaldte Tørke og Misvækst. V. hører til
Danava’erne (s. d.), men er efter en yngre
Myte en Søn af Tvashtar (s. d.), der
skabte ham i Vrede, fordi Indra havde dræbt hans
Søn. Indra’s Kamp med V. synes at høre til de
gamle urariske Myter, eftersom vi hos de
gamle Persere finder Rest af den samme Forestilling
i Gudenavnet Verethraghna, der
utvivlsomt er identisk med Sanskrit Vritrahan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
