Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wren, Christopher - Vresen - Vreta Kloster - Vretblad, Viktor Patrik - Vretos, Andreas Papedopulos - Wrexham - Vridblegn - Vridbor - Vriddhi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værker præges af den højt begavede Amatør, hans
senere hører til Englands bedste Arkitektur.
Han skabte den særprægede engelske Barok,
og hans Indflydelse paa senere engelsk
Arkitektur er uhyre.
W. ligger begravet i St. Pauls Cathedral.
Paa hans enkle Gravsten staar de stolte Ord:
Si vis monumentum, circumspice! (Søger Du
hans Monument, da se Dig omkring!).
C. B-r.
Vresen, Store Bælt, en lille, græsbevokset
Holm, der ligger paa en 2 km bred, undersøisk
Ryg, som strækker sig i nordlig Retning fra
Langelands Vestkyst. Paa V. ligger en
Fiskerhytte. N. f. V. ligger V. Puller, en Samling
store og smaa Stenpuller, adskilte ved dybe,
men smalle og bugtede Render. Den mindste
Dybde paa disse Puller er 2,8 m og findes
c. 3 km fra V.
G. F. H.
Vreta Kloster, tæt NV. f. Linköping, var
Sveriges ældste og et af dets fornemste
Nonneklostre af Cistercienserordenen, stiftet Aar 1162
af Kong Karl Sverkersøn. Værnehelgenen var
Jomfru Maria. Klostret knyttedes, som det
synes, til en ældre Kirke, der i den Anledning
maa være undergaaet visse Forandringer; men
af denne Kirke findes nu ikke Spor, idet den
tillige med Klostret brændte kort før 1248.
Til Gunst for dem, der bidrog til
Genopførelsen, udstedte pavelige Legater Afladsbreve, men
først 1289 kunde den ny Kirke indvies; ved
samme Tid var de andre Bygninger formentlig
ogsaa færdige. Endnu to Gange hærgedes V. K.
af Ildsvaade, sidste Gang i Aaret 1432. I
Spidsen for Nonnerne, hvis Antal i alt Fald i 15.
Aarh. gennemgaaende var c. 30. stod en
Abbedisse. Væsentligst tilhørte Personalet Sveriges
fornemste Ætter, og dette blev en medvirkende
Aarsag til, at V. K. efterhaanden blev en
velstaaende Stiftelse; thi Nonnerne skænkede det
Jordegods eller Penge ved deres Indtrædelse.
Andet Gods erhvervedes ved testamentariske
Gaver eller som Vederlag for Sjælemesser o. l.
I Kongerne og Linköping-Bisperne havde
Klostret næsten altid virksomme Beskyttere og
Raadgivere. Med Gustaf Vasa’s
Regeringstiltrædelse og navnlig efter Vesterås-Recessen
indtraf Klostrets Trængselsperiode og
begyndende Undergang. Dog ophævedes det ikke
straks. Den sidste Abbedisse døde 1538, men
endnu Aar 1562 levede der Nonner i V. K. —
Klosterkirken er bevaret, i Hovedsagen i den
Skikkelse, den modtog efter Branden i
1240’erne, dog med visse Forandringer og
Tilføjelser. Til dens største Seværdigheder hører en
Række Gravmonumenter, bl. a. over Kongerne
Inge den Yngre og Magnus Nielssøn; de
hidrører imidlertid først fra Slutningen af 16.
Aarh. Af Klostrets øvrige Bygninger findes kun
faa og sparsomme Rester. (Litt.: O.
Vågman, »V. K.« [Sthlm 1904]).
C. Ngd.
Vretblad [’vre.tbla.d], Viktor Patrik,
svensk Komponist og Musikforfatter, f. 5. Apr.
1876 i Dalarne, studerede Musik ved
Stockholms Konservatorium og i Udlandet (særlig
Berlin); siden 1900 har han været Organist i
Stockholm; samtidig er V. Musikanmelder (ved
»Svenska Dagbladet«, senere ved
»Social-Demokraten«); han har forfattet Komponisten I.
H. Roman’s Biografi, »Konsertlifvet i Stockholm
under 1700-talet« m. m. samt komponeret for
Klaver, Orgel og for Sangstemme etc. — Hans
Hustru Karin, f. 1883, er kendt som
Violinistinde (Elev af Stockholms Konservatorium
og af H. Marteau).
W. B.
Vretos, Andreas Papedopulos,
nygræsk Videnskabsmand, f. paa Ithaka 1800, d.
i Athen 1876, var en Tid Bibliotekar paa Korfu,
senere græsk Konsul i Varna og i Venezia. Han
har skrevet mange videnskabelige Værker,
baade paa Italiensk, Fransk og Græsk, f. Eks. om
de antikke Byer af Navnet Leukas (1830),
Mémoires biographiques et historiques sur le
président Jean Capo d’Istria (2 Bd, 1837—38)
og Νεοελληνική φιλολογία (2 Bd, 1854—57),
hvori han har noteret alle de græske Bøger,
som er udkomne fra 1453 til 1832.
H. H. R.
Wrexham [’reksəm] (wallisisk
Gwrecsam), By i Wales, Denbighshire. 18 km SV. f.
Chester, er Midtpunktet for et Minedistrikt og
Hovedbyen i det nordlige Wales. W. er Sæde
for den romersk-katolske Biskop af Menevia
og har en Kirke (St. Giles) fra 15.
Aarhundrede. I Nærheden brydes Stenkul, Jern og Bly.
Desuden har W. Flonelsindustri, Bryggerier,
Korn- og Papirmøller og Garverier. (1921)
19002 Indb. 6 km SØ. f. Byen ligger
Bangor-is-coed (Bangor yn Maelor), hvor Englands
ældste Kloster grundlagdes.
(M. Kr.). M. H-n.
Vridblegn kaldes en vand- eller blodfyldt
Blære paa Huden, der fremkaldes ved Tryk
eller Gnidning, særlig paa Haand- eller
Fodfladen, hvor Overhuden er tyk og løftes op fra
Underlaget ved den af Irritationen frembragte
serøse eller blodblandede Afsondring.
(E. P-n.). V. Sch.
Vridbor, se Bor.
Vriddhi (Sanskrit Vrddhi, ɔ: »Tilvækst,
Forøgelse«) er i den indiske Grammatik en
Betegnelse for en bestemt regelret Udvidelse eller
Forlængelse af Vokalerne, som spiller en vigtig
Rolle ikke blot paa visse Omraader i
Ordbøjningen, men ogsaa i Orddannelsen. De indiske
V.-Vokaler er: a, ai, au, ar, der af Inderne
forklares som opstaaede af a (a), e, o, ar, ved
Hjælp af et foransat kort a, paa samme Maade
som denne sidste Vokalrække (om hvilken
bruges Udtrykket Guna, s. d., jfr. Aflyd)
forklares som opstaaet af en Række Grundvokaler:
a (a), i (ï), u (u), r (r), dels korte, dels
lange, med foransat a, saaledes at f. Eks.
a + i (ï) ved første Forlængelse (Guna), blev
til e, ved anden Forlængelse (Vr.ddhi) til ai,
o. s. v. Saaledes har man vaidya (Lærd, Læge)
af vidya (Videnskab) og bauddha (Tilhænger af
Buddha), medens Guna-Vokalen
forekommer i veda (Viden, eller jeg ved) og bodhi
(Buddha-Visdom). Tidligere blev V. anset for
et specielt indisk Fænomen, men i nyere Tid
er lignende Vokalforhold efterviste i andre
indoeuropæiske Sprog, saa at man maa antage,
at en lignende Vokalforlængelse (»Dehnstufe«)
har været i Brug allerede i Grundsproget. (Se
J. Wackernagel, »Altindische Grammatik«,
I, S. 61—68 og den der anførte Litteratur).
D. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
