Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voronesh - Voronesh - Woronicz, Jan Pawel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. og SV. til Ukraine og mod Vest til Kursk.
Arealet er 65333 km2 med (1920) 3183000
Indbyggere eller 49 pr. km2. Ved Don, der
gennemstrømmer Guvernementet fra N. til SØ.,
deles det i to omtrent lige store, men i
Karakter ret forskellige Partier. Det vestlige er
temmelig højt og ret kuperet, medens det
østlige er saa svagt bølgeformet, at det nærmer
sig det jævne Sletteland. Gennemgaaende
sænker Terrainet sig mod S., men alligevel træffes
i de sydlige Egne de højeste Punkter i isolerede
Bakkedrag, saaledes Guvernementets
Kulminationspunkt (264 m) ved øvre Bjelaja.
Jordbunden bestaar i det østlige Parti af Ler og Sand,
medens Sortjord har en ikke ringe Udbredelse
i det vestlige. I Undergrunden træffer man
længst mod NV. Devon, men i den øvrige Del
af V. spiller Kridtformationen den største Rolle.
Hele V. hører til Dons Strømomraade, og
direkte modtager denne Flod i V. flere vigtige
Tilløb som V., Bitjug og Podgarnaja, der alle
tre kommer N. fra, medens Guvernementets
sydvestlige Egne afvandes gennem Oskol og
Aidar, der er Bifloder til Donez. Paa Søer er
V. meget fattigt. Klimaet er kontinentalt med
varme Somre og kolde Vintre. I Hovedstaden
er Middelvarmen for Aaret 5,1°, for Juli 20,1°
og for Jan. ÷ 9,8°. Den aarlige Nedbør er 560
mm med Maksimum i Juni Maaned. Floden V.
er i Gennemsnit isfri i 241 Dage af Aaret. I
plantegeografisk Henseende ligger V. paa
Overgangen fra Skov- til Steppeland, og i den
sydøstlige Kreds Bogutschar træder
Skovformationen meget stærkt tilbage for
Steppevegetationen. Man regner, at V. har 8,5 % Skov, 16,5
% Eng-, Græs- og Steppeland, 69 % Agerland
samt 6 % uproduktive Omraader. Af Skovene
er de 9/10 sammensatte af Eg og Lind; men
Afskovningen har stærkt forringet Værdien af
Egebestanden.
Befolkningen er væsentlig en Landbefolkning,
og Bybeboerne udgør knapt 1/25. Ligeledes er
næsten alle Græsk-katolske, kun et Par Tusinde
Protestanter, der særlig hører hjemme i de
1767 anlagte tyske Kolonier, Riebensdorf og
Sossendorf. I sproglig Henseende er den
nordlige Halvdel af Befolkningen storrussisk og den
sydlige lillerussisk; desuden lever der spredt i
Guvernementet omkring 4000 Zigeunere.
Landbrug er den vigtigste Næringsvej, og der avles
først og fremmest Rug, hvorefter følger Havre,
Hvede, Hirse og Byg samt forskellige andre
Kulturplanter som Kartofler, Bælgsæd,
Solsikker, Roer, Tobak, Vandmelon og Melon.
Kvægavlen staar paa et særlig højt Trin i V., der
er bekendt over hele Rusland for sine gode
Husdyrracer. Saaledes er V. Hjemlandet for
den udmærkede Race af Heste til Trækbrug,
der efter Floden Bitjug benævnes Bitjug-Racen.
Kvægbestanden udgør 1177000 Stkr. Hornkvæg,
317000 Heste, 1177000 Faar, 345000 Svin og 39000
Geder. Biavlen var tidligere af stor Vigtighed,
men er gaaet tilbage sammen med Skovene.
Disse led i Særdeleshed meget under Peter den
Store, der lod de store Ege fælde for deraf at
bygge sin Flaade paa det asovske Hav.
Fiskeriet spiller en meget ringe Rolle i V.’s Floder.
Bjergværksdriften er heller ikke af Betydning.
Der udvindes Tørv og brydes en Del Skifer,
Kalksten og Sandsten samt en Smule Jernmalm.
Industrien er i begyndende Opkomst, og
foruden Brændevinsbrænderier og Kornmøller
findes navnlig en Del Sukkerfabrikker. De
vigtigste Handelspladser er Byerne V. og Ostrogoshsk,
og Udførselen bestaar væsentligst af Korn til
Rostov ved Don, Uld og Kvæg til Charkov og
Petrograd samt Heste til hele Rusland. V. deles
i 12 Distrikter eller Kredse, Birjutsch, Bobrov,
Bogutschar, Korotojak, Nishnedjevitsch,
Novochopersk, Ostrogoshsk, Pavlovsk, Sadonsk,
Semljonsk, Valuiki og V. Guvernementets
Omraade er oprindelig Nomadeland. I 9.
Aarhundrede færdedes her Chasarerne, hvis Magt
senere blev knækket af Petschenegerne, der atter
afløstes af andre Folk, hvorefter Mongolerne
erobrede Landet i 13. Aarhundrede. I 14.
Aarhundrede kom de nordlige Egne under
Fyrstendømmet Rjazan, og i Slutningen af 15.
Aarhundrede lykkedes det Storfyrsterne af Moskva at
bemægtige sig hele V., der dog af og til
hærgedes af Tatarerne lige til Udgangen af 17.
Aarhundrede. Under Peter den Store gjorde
Landet store Fremskridt. Et Guvernement V.
oprettedes 1725; men det forandredes 1779 og fik
først 1824 sit nuværende Omraade.
2) Guvernementets Hovedstad V. ligger 458
km SSØ. f. Moskva 160 m o. H. paa højre Bred
af Floden V., 8 km ovenfor dens Udmunding i
Don og ved Banen fra Grjasi til Rostov med
Sidebane til Kursk. (1923) 94000 Indbyggere. V.
har talrige Kirker og 3 Klostre, Slot og
Tøjhus, flere Gymnasier samt Præste- og
Lærerseminarier og er en forholdsvis velbygget By.
Den har en Del Industri og driver en ikke
ringe Handel med Landbrugsprodukter og
Sukker samt Flodskibsfart. Den er Sæde for
Guvernementets Administration. V. er anlagt 1586
som Forpost mod Nomaderne og blev snart en
vigtig Handelsplads. 1695—1701 byggede Peter
den Store sin Asov-Flaade paa de nu ikke mere
eksisterende Værfter i V., og til Minde herom
opførtes 1860 et Monument.
(H. P. S.). N. H. J.
Voronesh [va’råni∫], Voronež, Flod i det
mellemste Storrusland, udspringer i
Guvernementet Rjazan og strømmer i sydsydvestlig
Retning gennem Tambov og Voronesh, indtil den
21 km S. f. Byen V. udmunder i venstre Bred
af Don. V. er 491 km lang, afvander 20103 km2
og er sejlbar i sit nedre Løb.
(H. P. S.). N. H. J.
Woronicz [vå’rånitS], Jan Pawel, polsk
Forfatter (1757—1829). Biskop i Kraków fra
1815, Ærkebiskop i Warszawa 1827, var W.
dels en af Polens betydeligste gejstlige Talere,
dels patriotisk Digter. Hans Digtning, hvori
han viser sig som en af den fransk-klassiske
Smagsretnings sidste Epigoner paa en Tid, da
Romantikken allerede var brudt igennem, og
som derfor kun vurderedes ringe af Samtiden,
kredser om Polens netop paa den Tid
fuldbyrdede ulykkelige Skæbne; Skylden for
Katastrofen lægger W. paa Polens gamle
Arvefjende, Tyskland, specielt Preussen, og han søger
Trøst i Drømmen om en kommende almindelig
slavisk Renaissance, Tanker, som, særligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
