Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Volsung-Ætten - Volt - Volta (Flod) - Volta (By) - Volta (Vending) - Volta, Alessandro - Volta Bureau - Voltaire, François Marie Arouet de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Datidens Storætter regne deres Slægt tilbage
til Sigurd Faavnesbane.
Medens Vikingetidens Kvad fordeler sig
nogenlunde over V.’s forskellige Grupper, søger
man sig stærkere og stærkere den gamle
Kærne, Sigurd’s og Brynhild’s Forhold, ud til
Yndligsemne, dels ved at man opdager den
Elskov, der gemmer sig i hendes Had og
Hævnlyst, dels ved at Brynhild’s og Gudrun’s
Skikkelser stilles frem mod hinanden; og i den
tidligste kristne Tid, 11. og 12. Aarhundrede, har
Sigurd-Skikkelsen ubetinget Præget af den
nordiske Folkestammes ypperste Helt; talrige
Billeder fra mange Egne af Norden fremstiller
hans Ormekamp; berømtest er Portstøtterne
paa flere af Telemarkens Kirker. — I nyere
Digtning er V. fremstillet i N. F. S.
Grundtvig’s »Optrin af Nordens Kæmpeliv« (1811) og
Wagner’s »Ring der Nibelungen«. (Litt.: S.
Grundtvig, »Udsigt over den nordiske
Oldtids heroiske Digtning« [1867]; A. Olrik,
»Nordisk Aandsliv« [1907; = Verdenskulturen, 3, S.
283 ff., 2. Udgave 1927, S. 55 ff.]; Symons,
»Heldensage« [»Grundriss der german.
Philologie«, III, 3. Udgave]; S. W. v. Sydow, »Sigurd’s
strid med Favne« [1918]; G. Schütte,
»Nibelungsagnet« [Edda, VIII, 1917]).
(A. O.). H. El.
Volt, se elektriske Maaleenheder.
Volta, Rio V., Flod i Vestafrika,
udspringer med to Kildefloder, en vestlig, Sorte V.,
og en østlig, Hvide V., begge i fransk Sudan,
Distrikt Haute V. Den førstnævnte danner paa
en lang Strækning Grænsen mellem den
franske Koloni Côte d’Ivoire (Elfenbenskysten) og
den engelske Gold Coast Colony, drejer derpaa
mod Ø. ind i denne og forener sig med Hvide
V. Efter et længere Løb i sydlig Retning danner
V. en stor østlig Bue og falder ud i
Guinea-Bugten ved Big Ada. Mundingen spærres af en
Sandbarre, men i Regntiden kan den dog
befares af mindre Skibe paa indtil 2 m’s
Dybgaaende, 400 km fra Udløbet.
C. A.
Volta [’vålta], V. Mantovana, lille By i
det nordlige Italien, Provins Mantova, ligger 20
km NNV. f. Byen Mantova ved højre Bred af
Mincio og ved Banen fra Brescia til Mantova.
(1911) 4460 Indb. V. er bekendt fra den sejrrige
Træfning, som Østerrigerne 26.-27. Juli 1848
her havde med Sardinierne.
(H. P. S.). C. A.
Volta [’vålta] (italiensk), Vending,
Omdrejning, Gang, anvendes i den musikalske
Terminologi i Forbindelser som prima V., seconda
V. (første Gang, anden Gang) bl. a. for at
betegne de Takter, der ved Afslutningen af et
Afsnit henholdsvis medtages ved Gentagelsen
eller indleder Fortsættelsen, ogsaa due V., to
Gange; V. var tillige i Begyndelsen af det 17.
Aarhundrede Betegnelse for en da yndet
(hurtig) Dans.
(S. L.). W. B.
Volta [’vålta], Alessandro, italiensk
Fysiker, f. 19. Febr 1745 i Como, d. smst. 5. Marts
1827. V., der tilhørte en gammel milanesisk
Adelsslægt, viste tidlig store Evner, især i
naturvidenskabelig Retning. Allerede 1769 gav han
en ny Teori for Leydnerflasken (s. d.),
1775 beskrev han Elektroforet (s. d.), hvis
Princip ganske vist tidligere var angivet af
Svenskeren Wilke, og 1777 førte Studier over
Sumpgas V. til Opfindelsen af
Eudiometeret (s. d.). 1783 opfandt han
Kondensatorelektroskopet (se Elektroskop)
og begyndte omkring 1792 Studier over
atmosfærisk Elektricitet med Galvani’s (s. d.)
Opdagelse af Elektricitetens Virkning paa en
slagtet Frø som Udgangspunkt. Disse Studier
ledte ham 1800 til en af de største fysiske
Opdagelser, der er gjort, idet han ved
Opfindelsen af Volta-Støtten (se galvanisk
Batteri) tillige blev Opdager af den
elektriske Strøm (se Elektricitetslærens
Historie, S. 869).
V. blev 1774 Lærer i Fysik ved Gymnasiet i
Como, 1779 Professor i Fysik ved Universitetet
i Pavia. og denne Stilling beholdt han, til han
1804 trak sig tilbage fra sin meste Virksomhed.
Paa Rejser i Schweiz, Frankrig, Tyskland,
Holland og England havde han stiftet Bekendtskab
med Tidens betydeligste Fysikere, og allerede
1791 var han blevet Medlem af Royal Society i
London. 1801 kom V. efter Bonaparte’s
Opfordring til Paris for at forevise sine
Opdagelser, og kort efter gjorde Bonaparte ham til
Greve og italiensk Senator. (Litt.: V.
Antinori, Collezione dell’ opere dell’ Cav. Conte
A. Volta [5 Bind, Firenze 1816]; Bianchi og
Mochetti, Vita di Volta [2 Bind, Como
1829-32]).
(K. S. K.). A. W. M.
Volta Bureau [’vå£ta-bju’rou], et
Døvstumhedens Museum for hele Verden, beliggende i
Washington D. C., er oprettet 1895 af
Telefonens Opfinder, Dr. Alexander Graham
Bell, dels for Beløbet af Volta-Prisen, han
vandt for sin Opfindelse, dels ved private
Tilskud af ham og hans Fader. I Bureauets
Bygning, der har en Højde til Loftet af 3 Etager
og kan rumme 50000 Bind, samles al
Litteratur om og af Døvstumme, alt, hvad der
angaar disses Undervisning, Døvstumhedens
Aarsag, Udvikling og mulige Helbredelse,
Stamtavler over Døvstumme, Portrætter af bekendte
Døvstummelærere og Læger og af fremragende
Døvstumme, Arbejder af Døvstumme o. s. v.
Det hele staar under Tilsyn af en
Superintendent, indtil 1908 af John Hitz, der for
Bureauet har udgivet bl. a. et Pragtværk i 3 Bind,
indeholdende samtlige amerikanske Institutters
Historie, den bekendte Helen Keller’s Liv m. m.
F. B.
Voltaire [vål’tæ.r], François Marie
Arouet de, berømt fransk Forfatter, f. i
Paris 21. Novbr 1694, d. smst. 30. Maj 1778. V. var
Søn af en anset Notar og Finansmand og blev
næppe 10 Aar gammel sat i Jesuiterskolen
Louis-le-Grand, hvor han fremfor alt lærte
Latin og stiftede fine Bekendtskaber og
Venskaber, der tiltalte hans Trang til at leve med
i det fri og glade Selskab. 1710 begyndte han
ifølge Faderens Ønske at studere Jura, men
havde allerede faaet Smag for Skønaandernes
ubundne Tilværelse og sluttede sig til Le
Temple’s Kreds af muntre og fritænkeriske
Libertinere. For dem skrev han sine første
digteriske Forsøg og udviklede sine satiriske Anlæg.
Faderen holdt ikke af, at hans Udvikling tog
denne Retning, og sendte ham bort fra Paris;
han blev Page hos den franske Gesandt i Haag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
