Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wollaston, William Hyde - Wollastonit - Wollaston Land - Wollastonmedaillen - Wollebæk, Alf - Vollenhove - Vollers, Karl - Wollin - Vollmar, Georg Heinrich v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wollaston [’wu£əstən, ’wå£-], William
Hyde, engelsk Naturforsker, f. 6. Aug. 1766, d. 22.
Decbr 1828. W. blev først Læge, men opgav
hurtigt sin Praksis. Ved at finde en Metode til
at gøre Platin smedeligt, saa det kunde formes
til Digler o. l., vandt W. nemlig en Formue,
der satte ham i Stand til helt at hellige sig sin
videnskabelige Forskning. W. studerede Lysets
Brydning og iagttog de sorte Linier i
Solspektret 12 Aar før Fraunhofer. Han opdagede
Palladium og Rhodium, konstruerede det efter
ham opkaldte Refleksionsgoniometer og fandt
endvidere en Metode til Fremstilling af meget
tynde Traade af Platin; en almindelig
Platintraad indsmeltes i Sølv og trækkes ud til en
tynd Traad, hvorefter Sølvet opløses i
Salpetersyre. Man kan da faa Traade, der kun er 0,0008
mm tykke; de kan ikke ses.
S. P.
Wollastonit [’vå£əstå’nit] (Tavlespat), et
farveløst eller lyst farvet, monoklint
krystalliserende Mineral, der bestaar af kiselsur Kalk
(CaSiO3). Det regnes undertiden til
Pyroxengruppen, fra hvilken det dog afviger derved, at
Krystallerne er langstrakte, ikke efter
Vertikalaksen, men efter Symmetriaksen, og ved at de
er spaltelige i flere Retninger parallelle med
sidstnævnte Akse. Mineralet optræder især som
Kontaktdannelse i Kalksten, saaledes i de af
Vesuv udkastede metamorfoserede
Kalkstensfragmenter, ved Pargas i Finland, Cziklova i
Banatet. I større Masser (som
Wollastonitfels) findes det i Schwarzwalds og
Bretagnes Gnejsegne.
(N. V. U.). O. B. B.
Wollaston Land [’wu£əstən-£änd ’wå£-], se
Victoria Island.
Wollastonmedaillen [’wu£əstənme’daljən,
’wål], indstiftet af den eng. Fysiker W. H.
Wollaston for fremragende geologiske
Undersøgelser. Den uddeles af Geological Society of
London, første Gang 1831 og siden 1835 aarlig.
J. P. R.
Wollebæk, Alf, norsk Zoolog og
Fiskerikyndig, f. i Lier 8. Jan. 1879, blev Student 1898
og ansattes samme Aar som Assistent ved
Fiskeriundersøgelserne, en Stilling i hvilken han
forblev indtil 1908. da han som Konservator
blev knyttet til Universitetets zoologiske
Museum i Oslo. Han har deltaget i forskellige
Undersøgelsestogter, hvis Formaal var at studere
Fiskeriforhold i Skagerrak, Østersøen og
Ishavet, men i øvrigt navnlig drevet Studier over
Østers og Rejer. Af hans Skrifter kan nævnes:
»Meddelelser om Østersavlen« I—III (1901—02);
»Ræker og Rækefisket« (1903); »Om Mørrums-
og Ätraåernas laxfiske« (1904); »Ueber Biologie
der Seehunde und die Seehundjagd im
europaeischen Eismeer« (1907) samt det store, rent
zoologiske, prisbelønnede Arbejde over de
nordevropæiske Havbørsteorme (1912).
R. H. S.
Vollenhove [’fålə(n)ho.fə], By i nederlandsk
Provins Overijssel, 20 km NNV. f. Zwolle ved
Zuidersøen, har (1920) 1707 Indbyggere,
Skibsfart, Fiskeri og Bomuldsfabrikation.
(Joh. F.). M. H-n.
Vollers [’fålərs], Karl, tysk Orientalist,
(1857—1909), var først en Tid Direktør for
Biblioteket i Kairo, derpaa fra 1896 til sin Død
Professor i Jena; hans Arbejder behandler alle,
med Undtagelse af et populært Værk om
Verdensreligionerne i deres historiske
Sammenhæng, Emner fra den arabiske Filologi;
videnskabelig Betydning havde hans Paavisning af
det vulgærarabiske Sprogs Ælde og dets
Indflydelse paa Koranens Sprogbrug.
J. Ø.
Wollin [vå’li.n], 1) Ø i Østersøen, hører til
den tyske Provins Pommern og skiller i
Forening med Usedom Stettiner Haff fra
Østersøen. Fra Fastlandet skilles Øen ved Dievenow,
fra Usedom ved Swine. W. har en Længde af
35 km, en Bredde af 3—20 km og et Areal af
245 km2. Midten af Øen er en Slette, hvor nogle
Skove samt talrige Søer danner den eneste
Afveksling, og som kun afbrydes af Lebbiner
Bjerge. Øens Rande dannes dels af
Sandklitter, der ofte forandrer Form, dels af
Morænelersklinter paa 60—70 m Højde.
Hovednæringskilderne for Befolkningen, der udgør c. 14000
Beboere, er Kvægavl og Fiskeri. De
betydeligste Byer er Wollin og Søbadet Misdroy. — 2)
By paa Øen W., er forbunden ved flere Broer
over Dievenow med Fastlandet, ligger ved
Jernbanelinien Wietstock-W. og har (1925) 4720
Indb., Amtsret, 4 Skibsværfter, Skibsfart,
Fiskerøgeri og -handel, Hestemarkeder. W., det
sagnrige gamle Julin (Jomsborg), skal allerede
i 9. Aarhundrede have været en rig
Handelsstad og var siden 1125 Sæde for et
Bispedømme, som 1170 blev overflyttet til Kammin.
Under de danske Konger Valdemar I’s og Knud
VI’s gentagne Tog i Aarene efter 1170 blev W.
ødelagt, men blev snart efter genopbygget og
fik Stadsret 1264. Under Trediveaarskrigen
blev W. 1630 indtaget af Svenskerne, som lod
den befæste. 1659 af Brandenburgerne, 1660
tilbageerobret af Svenskerne og 1675 atter
indtaget af Brandenburgerne, der maatte afstaa
den ved Freden 1679. 1720 blev den ved
Freden i Stockholm afstaaet til Preussen, men var
paa ny 1757, 1759 og 1807 kortere Tid i
Svenskernes Hænder.
(Joh. F.). O. K.
Vollmar [’fålmar], Georg Heinrich v.,
tysk socialdemokratisk Politiker og Publicist,
f. 7. Marts 1850 i München, d. 30. Juni 1922. V.
fik sin Opdragelse i et Benediktinerkloster, blev
Officer og deltog 1866 i Krigen mod Preussen,
indtraadte saa i den pavelige Hær i Rom, men
vendte hjem allerede et Aar efter for at
overtage en Post i den bayerske
Jernbaneforvaltning. 1870—71 deltog han i den fransk-tyske
Krig, hvor han ved Blois blev haardt saaret og
fuldstændig Invalid. Paa sit lange Sygeleje
kastede han sig over filosofiske og økonomiske
Studier, der førte ham til religiøs og politisk
Radikalisme. 1876 traadte han over til det
socialdemokratiske Parti og blev det følgende Aar
Redaktør af »Dresdener Volkszeitung«, hvilket
snart indbragte ham et Aars Fængsel og en
paafølgende Række Udvisninger. Han tog
derfor 1879 til Zürich. 1880 til Paris for at studere
Statsvidenskab. 1881-87 og 1890-1918 Medlem
af den tyske Rigsdag. Foruden et Par Skrifter
om Skovbeskyttelse har V. skrevet bl. a.: »Der
isolierte socialistische Staat« (Zürich 1880);
»Ueber die nächsten Aufgaben der
Socialdemokratie« (2. Oplag 1899) og »Ueber
Staatssocialismus« (Nürnberg 1892).
(K. V. H.). Sv. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
