Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bestemmer, at alle Tvistigheder, som maatte
opstaa mellem Parterne, uden nogen
Undtagelse skal løses ad fredelig Vej. De sondrer
ligesom Locarnotraktaterne mellem
Retstvistigheder, der skal paadømmes endeligt af den
faste Domstol i Haag, og alle andre
Tvistigheder (de mere politiske), som først skal
forelægges vedkommende faste Forligsnævn til
uforbindende Forligsbehandling og derefter,
saafremt de ikke er bilagt, henvises til
bindende Afgørelse ved en Voldgiftsret, der i Mangel
af anden Aftale bestaar af fem Medlemmer,
valgt i Overensstemmelse med
Haagkonventionen af 18. Oktbr 1907 (se foran II og III). I
Modsætning til Traktater af Locarnotypen, som
henskyder politiske Tvister til
Folkeforbundsraadet efter forgæves Forligsbehandling, sikrer
de nordiske Voldgiftstraktater saaledes alle
Stridigheders endelige og bindende Afgørelse
enten ved Dom eller ved Voldgift. Af samme
Art som de nordiske er Danmarks
Voldgiftstraktat med Belgien af 3. Marts 1927, der
afløser den hidtil gældende foran under III
omtalte Traktat af 26. April 1905, frem for
hvilken den saaledes betyder et stort Fremskridt.
Knap saa vidtgaaende som de nordiske
Voldgiftstraktater er Danmarks Traktat med
Tyskland af 2. Juni 1926. Ifølge denne Traktat skal
alle dansk-tyske Stridsspørgsmaal af hvilken
som helst Art, alene med Undtagelse af
Erstatningskrav fra Verdenskrigen, underkastes enten
V. eller Forlig. Alle retlige Tvistigheder,
navnlig de i Art. 36 i Haagdomstolens Statut
anførte, skal bindende afgøres af en
Voldgiftsret paa fem Medlemmer, som Parterne, i
Reglen for hver enkelt Sag, vælger paa Grundlag
af Fortegnelsen over Medlemmerne af den
permanente Voldgiftsret i Haag, men til Dels
efter andre Regler end de i Haagkonventionen
af 1907 fastsatte; kan Parterne f. Eks. ikke
enes om Valget af Rettens Formand, udpeges
han af det ovenfor under V. 6 omtalte staaende
Forligsnævn. Disse Retstvistigheder kan dog
ifølge et Tillæg til Traktaten nu ogsaa af hver
af Parterne indbringes for den faste Domstol i
Haag. Alle Stridigheder, som ikke voldgives,
idet de ikke drejer sig om nogen paastaaet
Ret, skal forelægges Forligsnævnet og kan, om
en Løsning ikke findes, derefter af hver Part
henskydes til Folkeforbundsraadets Behandling.
Danmarks Voldgiftstraktater med Polen af 23.
April, med Frankrig af 5. Juli, med
Tschekkoslovakiet af 30. Novbr og med Litauen af 11.
Decbr 1926 tilhører den mest moderne Type
af altomfattende Voldgiftstraktater. Disse
Traktater sondrer i Modsætning til de nordiske ikke
mellem retlige og politiske Stridigheder, men
bestemmer, at enhver Tvist efter
forgæves Behandling i det staaende Forligsnævn
skal afgøres ved V. Ifølge Traktaten med Polen
skal Voldgiftsdomstolen sammensættes ved
Parternes Overenskomst inden tre Maaneder efter
den ene Parts Begæring om V., og i Tilfælde
af Uenighed herom udnævner hvert Land to
Dommere, af hvilke den ene udvælges af
Fortegnelsen over Medlemmerne af den
permanente Voldgiftsdomstol i Haag blandt dem, der
ikke er Statsborgere i vedkommende Land. De
saaledes udpegede fire Dommere vælger i
Forening Domstolens Formand, som om fornødent
paa Grund af Uenighed udnævnes af
Præsidenten for det schweiziske Forbundsraad. Efter
de danske Traktater med Frankrig,
Tschekkoslovakiet og Litauen henskydes derimod enhver
Strid, der ikke er bilagt i Forligsnævnet, efter
en særlig Voldgiftsaftale til Afgørelse enten
ved den faste Domstol for mellemfolkelig
Retspleje eller ved en Voldgiftsret valgt i Henhold
til Haagkonventionen af 1907. Kan Parterne
ikke enes om Voldgiftsaftalen (compromissum),
kan hver af dem direkte indbringe Striden for
den faste Domstol, som afgør Sagen endelig.
Hvad angaar disse Traktaters Varighed, er
de nordiske Magters Voldgiftsoverenskomster
afsluttet paa 20 Aar med stiltiende Fornyelse
for 20 Aar ad Gangen, med mindre de med 2
Aars Varsel opsiges til Udløbet af en
Tyveaarsperiode. Den danske Traktat med Polen gælder
i 3 Aar med stiltiende Fornyelse for 3 Aar ad
Gangen; Opsigelsesvarslet er 6 Maaneder. Alle
Danmarks øvrige ovennævnte Traktater er
indgaaet paa 10 Aar med stiltiende Fornyelse for 5
Aar ad Gangen, med mindre de opsiges 6
Maaneder inden Udløbet af en Gyldighedsperiode.
8. En Hovedvanskelighed for den
internationale V. frembyder Afgørelsen af de
Stridigheder, som ikke drejer sig om Anerkendelse
eller Beskyttelse af en paastaaet Ret, men om
Konflikter, der skyldes Handlinger fra en Stats
Side, som skader en anden, men som den har
ubestridelig Ret til at foretage, fordi de ligger
indenfor dens folkeretlige Kompetence
(Suverænitet), f. Eks. Toldkrig, eller
Konfliktstilfælde, hvor den ene Stat til egen Fordel kræver
en Forandring i den bestaaende Retstilstand
uden at kunne paaberaabe sig nogen Ret til
Støtte herfor (de rene Interessekonflikter). Just
de alvorligste internationale Konflikter drejer
sig ofte ikke, eller ikke i første Række, om et
Retsspørgsmaal. Interessekonflikter løses
indenfor den enkelte Stat ikke af Domstolene, men
ved Parternes Overenskomst eller ved Lov. Da
der ikke findes noget mellemfolkeligt
Lovgivningsorgan, maa disse Konflikter, dersom
Parterne ikke selv kan bilægge dem, løses paa
anden Maade, f. Eks. ved andre Magters eller
Folkeforbundets Mægling eller gennem de foran
under V. 6 omtalte staaende Forligsnævn, som
netop fortrinsvis er oprettet med Konflikter af
denne Art for Øje. Mod Muligheden af
saadanne Konflikters Afgørelse ved V. er det
blevet indvendt, at Kendelsen altid vil gaa den
Part imod, som kræver den bestaaende
Retstilstand ændret, idet det stadig forudsættes, at
denne Part ikke kan paaberaabe sig nogen Ret;
dette skulde medføre, at den een Gang
bestaaende Tilstand ikke ad denne Vej kunde
ændres, hvorved den mellemfolkelige V. vilde
lægge en død Haand paa Retsudviklingen uden
at løse Konflikten. Herved er den Tanke
opstaaet, at Voldgiftsdomstolen af Hensyn til den
ene Parts overvejende Interesse bør kunne
tilsidesætte gældende Ret til Fordel for andre
Betragtninger. En saadan Beføjelse for
Voldgiftsdommeren som amiable compositeur kan
naturligvis aftales, men vil iøvrigt ikke kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
