Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Voldgift mellem Stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stater 5. Febr 1914; da denne imidlertid ikke
kunde gennemføres i Senatet cg saaledes
heller ikke træde i Kraft, udskilte man
Bestemmelserne om forligsmæssig Undersøgelse af
Tvistigheder i en særlig Traktat (se
Undersøgelseskommissioner), medens
Forhandlingerne om en ren Voldgiftstraktat
afbrødes ved Verdenskrigen.
Til de kendteste af de internationale
Stridsspørgsmaal, som i Aarene før Verdenskrigen
afgjordes ved V., hører den
britisk-amerikanske Strid om Fiskerierne ved Newfoundland,
der paadømtes 1910 af Voldgiftsretten i Haag,
den norsk-svenske Tvist om Søgrænsen ved
Svinesund, som 1909 afgjordes af en blandet
Voldgiftsret (se Grisebaaerne), og den
norsk-svenske Uoverensstemmelse om
Adgangen til Rengræsning (se Renbeitesagen).
Foruden Voldgiftsdomstolen i Haag maa i
anden Række nævnes den Voldgiftsret, Corte de
Justicia centroamericana, som de
mellemamerikanske Stater ved Traktat af 20. Decbr 1907
oprettede i Costa Rica — først i Cartago og
efter denne Bys Ødelæggelse ved Jordskælv i
San José — og som inden Krigen afgjorde en
Række Tvistemaal ad Rettens Vej.
(P. J. J.). G. R.
V. Fra 1914 til 1928. 1) Verdenskrigen
1914—18 medførte en Standsning i Udviklingen,
men Fredstraktaterne fra 1919 og de følgende
Aar tog atter i vidt Omfang V. i Brug til
Afgørelse af Tvistigheder om deres
Fortolkning, dels ved at henvise Spørgsmaal herom
til Voldgiftsretten i Haag og dels ved at
oprette særlige blandede Domstole til at afgøre
visse Grupper af Tvistemaal. En Række
saadanne i Versaillesfreden af 28. Juni 1919
omhandlede Domstole (tribunaux arbitraux
mixtes), hvis Opgave er paa Grundlag af
Fredstraktaten at afvikle Tvistigheder, opstaaet som
Følge af Krigen og vedrørende private
økonomiske Interesser, har Sæde i Paris og
bestaar af en Repræsentant for hver af de
paagældende to Magter og en Formand fra et
under Krigen neutralt Land. Endvidere kan
eksempelvis nævnes to ved Lausannefreden af
24. Juli 1923 i Konstantinopel oprettede
Voldgiftsdomstole, som under Forsæde af
Danskeren Kai Hammerich har afgjort visse
Tvivlsspørgsmaal mellem Tyrkiet og henholdsvis
Storbritannien og Italien.
Ogsaa bortset fra Fredsslutningerne er
Voldgiftsklausulen blevet optaget i mange
Traktater, hvoraf blandt danske kan nævnes
Overenskomsterne med Tyskland af 10. Apr. 1922
om Statsborgerforhold i Anledning af
Nordslesvigs Generhvervelse, og om Fordeling af
offentligretlige Korporationers Formue og Gæld,
Overenskomsten med Norge om Adgangen til
Østgrønland af 9. Juli 1924, og
Handelstraktaterne med Letland af 3. Novbr 1924 og med
Siam af 1. Septbr 1925.
2) Større almen Betydning har det haft, at
det ved Art. 14 i Forbundspagten af 28. Juni
1919 blev overdraget Forbundsraadet at
udarbejde og forelægge Forslag til Oprettelse af en
fast Domstol for mellemfolkelig Retspleje, der
skal paakende enhver international Tvist, som
Parterne forelægger den, og afgive raadgivende
Udtalelser om de Spørgsmaal, hvorom Raadet
eller Forbundsforsamlingen æsker dens Mening.
I Overensstemmelse hermed blev Statutten for
Den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje
(Cour permanente de Justice internationale)
vedtaget i Genève 13. Decbr 1920 (nu tiltraadt
af 52 Lande), og Domstolen, der bestaar af 11
Hoveddommere, deriblandt Danskeren Nyholm,
og 4 Hjælpedommere, deriblandt Nordmanden
Beichmann, aabnet Febr 1922 i Fredspaladset
i Haag, hvor den 24. Marts 1922 vedtog et
Reglement (revideret 31. Juli 1926) om den
Fremgangsmaade, hvorefter den udøver sin
Virksomhed. Om Domstolens Tilblivelse,
Sammensætning og Arbejdsmaade henvises i øvrigt
til Art. internationale Domstole.
Som Parter kan kun Stater eller Medlemmer
af Folkeforbundet optræde for Domstolen.
Denne staar uden videre aaben for Folkeforbundets
Medlemmer. For andre Stater er Domstolen
tilgængelig paa visse af Folkeforbundsraadet
17. Maj 1922 fastsatte Vilkaar.
Domstolens Myndighedsomraade omfatter,
foruden de ved Traktat særligt bestemte
Tilfælde, alle de Sager, som de stridende Parter
forelægger den. Som Tvistigheder, der i
Almindelighed egner sig til Afgørelse ved Domstolen
nævnes i Pagtens Art. 13 og Statuttens Art.
36 Stridigheder om: 1) Fortolkningen af en
Traktat, 2) ethvert Spørgsmaal om
international Ret, 3) Tilstedeværelsen af en
Kendsgerning, som, hvis den forelaa, vilde udgøre et
Brud paa en mellemfolkelig Forpligtelse, og 4)
Arten og Omfanget af Erstatningen for et
saadant Brud. Den obligatoriske V., d. v. s.
Staternes Pligt til at lade deres Stridigheder
med andre Magter endelig afgøre ad Rettens
Vej, er blevet betydeligt udvidet derved, at
hidtil 27 Magter, deriblandt Danmark, Norge
og Sverige, har undertegnet en til Statuttens
Art. 36 knyttet valgfri Bestemmelse, hvorved
de paa Betingelse af Gensidighed og for en vis
begrænset Tid, vekslende fra 5—15 Aar, eller
uden Tidsbegrænsning, har forpligtet sig til at
anerkende Domstolens dømmende Myndighed
som bindende i de ovennævnte retlige
Tvistigheder. Domstolen afgør selv Tvivlsspørgsmaal
om sin Kompetence.
Det Retsgrundlag, som Domstolen dømmer
efter, er 1) almindelige eller særlige
mellemfolkelige Overenskomster, der opstiller Regler,
som de stridende Stater udtrykkelig
anerkender, 2) mellemfolkelig Sædvane som Bevis for
en almindelig Praksis, der er anerkendt som
Ret, 3) de almindelige Retsgrundsætninger, som
anerkendes af civiliserede Folkeslag, og 4)
Retsafgørelser (dog med den Begrænsning, at
Domstolens Afgørelser kun er bindende for de
stridende Parter og for den Sag, som er blevet
afgjort) og de mest ansete
Folkeretsforfatteres Meninger som Hjælpemiddel ved
Afgørelsen af, hvad der er gældende Ret. Denne
Bestemmelse er imidlertid ikke til Hinder for, at
Domstolen, dersom Parterne er enige derom,
træffer Afgørelse efter Ret og Billighed (ex
æquo et bono). Domstolens Praksis falder dels i
dens Domme, som endeligt afgør det paadømte
internationale Konfliktspørgsmaal, og hvoraf
der hidtil er afsagt 10, dels i dens af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
