Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vladislav - Wladislawa - Vladivostok - Vlaminck, Maurice de - Vlasca, - Vlček, Vaclav - Wleugel, Severin Segelcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at holde Janitsharerne i Tømme. Med Sverige
fik han en Overenskomst i Stand i Stuhmsdorf
1635, hvorved en bestaaende Vaabenstilstand
forlængedes, og Sverige opgav sin midlertidige
Besiddelse af de preussiske Byer og
Toldindtægterne der. Indadtil søgte V. at bøde paa
Forfatningens Mangler og gjorde et klogt
Forsøg paa at trænge Jesuitterne tilbage, der
havde faaet Overhaand under Sigismund, ved at
indkalde Piaristerne mod dem. Ogsaa
Dissidenternes Underkuelse søgte han at hindre, men
uden Held, og Religionssamtalen i Thorn 1645
var ligeledes forgæves. Adelen hindrede ham
overalt, saaledes ogsaa i hans Plan om et stort
Korstog mod Tyrkerne; thi den frygtede, at en
Sejr skulde øge Kongens Magt. Ogsaa hans
Stræben efter at give Kosakkerne bedre
Retsvilkaar mislykkedes, og forurettede af Adelen
rejste Kosakkerne under Chmelnicki en farlig
Opstand, saa at Riget var i Splid og Fare, da
V. kort efter døde.
(J. L.). H. J-n.
Wladislawa, se Kujavien.
Vladivostok [v£adjiva’ståk], russisk By og
Krigshavn i det østlige Sibirien, Hovedstad i
Kystprovinsen eller Prunovskaja-Provinsen,
ligger 2200 km ØSØ. f. Irkutsk ved Peter den
Store’s Bugt (s. d.) og ved Endepunktet af den
transsibiriske Bane og af Ussuri-Banen, der
gennem Ussuri-Dalen fører N. paa til
Chabarovsk. (1920) 90000 Indbyggere. V. ligger paa
Sydenden af Halvøen Muravjev Amurskij
mellem Ussuri-Bugten mod Ø. og Amur-Bugten mod
Vest. Lige over for Halvøens Sydende og skilt
derfra ved Strædet »Det østlige Bosporus«
ligger Øen Kosakevitsch. Fra det nævnte Stræde
skærer en Indskæring »Det gyldne Horn« sig
dybt ind i Halvøens Sydkyst, og Nordenden af
den danper V.’s Havn. Denne er spærret af Is
2—3 Maaneder om Aaret, medens den ydre Red
dog kun er tilfrosset i Gennemsnit i 15 Dage.
I V.s Klima gør Nærheden af det milde
japanske Hav sig noget gældende i Retning af at
dæmpe det ekstreme Kontinentalklima, der
ellers er herskende paa Fastlandet.
Middeltemperaturen er for Juli 18,2° og for Jan. ÷ 11,95°.
Den aarlige Nedbør er 336 mm. Alle Indgange
til Reden og Havnen forsvares ved Forter og
Minespærringer, og Byen er desuden befæstet
mod Landsiden. Selve V., af hvis Befolkning
omtrent Halvdelen er Mantshuer, Kinesere og
Koreanere, har en større Hovedgade,
Svjetljanskaja, der gaar langs Havnen. Byen har
Telegrafforbindelse med Europa og over
Nagasaki med Shanghai, endvidere Filial af den
russiske Rigsbank, flere Dampmøller, Savmøller,
Bryggerier og Garverier, og den driver en
betydelig Handel og Skibsfart. Havnen er
Frihavn siden 1862 og har en stor Dok. Den
anløbes af talrige kinesiske Djunker og af et
stort Antal Dampskibe. Særlig Indførslen er
af betydelig Størrelse. V., der af Kineserne
kaldes Hai-stan-vai og af Englænderne tidligere
kaldtes Port May, var oprindelig en
mantshurisk Fiskerby, der 20. Juni 1860 blev besat af
Russerne og fik sit nuværende Navn, der
betyder »Østens Behersker«; 1876 blev Krigshavnen
fra Nikolajevsk ved Amur-Mundingen flyttet
hertil. 1880 blev V. Købstad og 1888 Hovedstad
i Kystprovinsen. I Arsenalet samledes
efterhaanden et stort Marinemateriel, og der
indrettedes Dokhavne, Tørdokker og
Reparationsværksteder. Indtil Port Arthurs Erhvervelse var
V. den eneste russiske Krigshavn af Betydning
i Østasien, og efter den russisk-japanske Krig
1904—05 gælder dette atter. Under Krigen
blokeredes V. til Slut af den japanske Flaade.
(H. P. S.). M. V.
Vlaminck [vla’mæk], Maurice de, fransk
Maler, født 1876 i Paris. V., Søn af en
Flamlænder, drev ude i Chatou sine første
maleriske Forsøg, som han dog atter hver Dag
slettede ud i Grønsværet, indtil Kunstnere blev
opmærksomme paa ham; Derain flyttede
sammen med ham i Chatou, og herfra (senere i
Rueil m. m.) udsendte han nu sine
ejendommelige Værker — fra Hjemstavnens Flodegn
med Baade, Smaadampere, Marker, Huse,
Mennesker, Portrætter —, malede ud af Tuben i
rene, stærke Farver og med en
Farvevoldsomhed, der kunde tage Vejret fra Beskueren.
Han udstillede første Gang 1904 paa Salon des
Indépendants og fra 1905 paa Salon d’Automne
og senere ogsaa i Udlandet. Hans oprindelige,
til Tider i Udtrykkets Kraft næsten barbariske
Kunst (V. selv var Elsker af Negerplastik) med
dens Simplificering af Formerne og dens
Farvevælde trængte efterhaanden igennem til
Forstaaelse i mange Kunstkredse; hans Billeder
indkøbtes af Samlere og af Museer
(saaledes Hamburgs Kunsthalle); han blev ogsaa
repræsenteret i Tetzen-Lund’s Samling i
Kjøbenhavn; paa den franske Udstilling i
Kjøbenhavn 1919 saas 4 Nature-morte-Billeder, andre
— i mættede dybblaa Farver — paa den
franske Udstilling i Kjøbenhavn 1924. (Litt.: F.
Carco, M. d. V. [i Les peintres français
nouveaux Nr. 7, 1920]; D. Henry, »M. de V.«
[Leipzig, »Junger Kunst«]).
A. Hk.
Vlasca, Judet (Dept) i den sydlige Del af
Kongeriget Rumænien, Landskabet Muntenien
(Store Valaki), ligger paa Nordsiden af Donau
og har et Areal af 4488 km2 med 220000
Indbyggere eller 49 pr. km2. V. er frugtbar, naar
bortses fra de sumpede Egne langs Donaus
Nordbred. Hovedstaden er Giurgio
(Giurgevo).
(H. P. S.). N. H. J.
Vlček [’vælt∫æk], Vaclav, tschekkisk
Forfatter og Journalist (1839—1908), grundlagde
den første tschekkiske Revy i større Stil:
»Osvety« (»Gry«) og har skrevet en lang
Række Romaner, Fortællinger og Dramaer, saavel
med historisk som moderne Indhold. Hans
Værker, der er præget af en forsigtig
Konservatisme blandet med en idealistisk Nationalisme,
er gennemgaaende skrevet i en temmelig tør
Prædiketone, der gør dem tunge at læse, og
de er overfyldt af Ord, kun sjældent naar de
ind til Sagernes Kerne og hæver sig i
Almindelighed ikke ud over en vis jævn, borgerlig
Romantik.
E. D-H.
Wleugel, Severin Segelcke, norsk
Kemiker, f. i Risør 2. Marts 1852, d. 20. Juni
1920, blev 1873 anden og 1877 første
Amanuensis ved Universitetets kemiske Laboratorium i
Oslo, studerede 1881—84 i Udlandet og blev
1887 Overlærer i Kemi og kemisk Teknologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
