Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vizeu - Vizianagram - Vizille - Vizin - Vizzini - Vjatka - Vjatka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Seminarium og Teater samt Garnison, og Byen
er Sæde for Biskoppen af V. og Pinhel. V. er
i Portugal bekendt for sine Skinker samt for
sin i Septbr afholdte Messe. I den uden for
Byen liggende Kirke, St. Michael, skal den i
Slaget ved Guadalete faldne sidste Goterkonge
Roderik være begravet. De nærliggende Rester
af en romersk Lejr benævnes Campo de Viriato
efter Lusitanernes Høvding Viriathus. V. var
maurisk indtil 1044. For øvrigt var det ved V.,
at de første Appelsintræer i Europa plantedes
i Begyndelsen af 16. Aarh., og herfra har
Dyrkningen bredt sig over Middelhavslandene.
(H. P. S.). C. A.
Vizianagram, By i Distriktet Vizagapatam,
Provins Madras i det østlige Forindien, Station
paa Jernbanen mellem Madras og Kalkutta,
har (1921) 39299 Indb., overvejende hinduiske
Teluguer.
M. V.
Vizille [vi’zil], By i det sydøstlige Frankrig,
Dept Isère, ved Romanche og Jernbanerne
Lyon—Middelhavet og Grenoble—Bourg d’Oisans,
SSØ. f. Grenoble, 4300 Indb. V. har et i en
smuk Park liggende Slot, ombygget 1623 af
Connetablen Lesdiguières og restaureret af
Casimir-Périer. Byen har Jernstøberier,
Gipsbrænderier, Fabrikation af Silkevarer og Papir.
Et Mindesmærke, rejst 1888, erindrer om den
Forsamling af Deputerede fra Dauphiné, der
som en Forløber for den store Revolution fandt
Sted i V. 1788.
(M. Kr.). E. St.
Vizin [’vizin], se Fon-Vizin.
Vizzini [vi’t.sini], By paa Sicilien, Provins
Catania, ligger 21 km ØSØ. f. Caltagirone, 618
m o. H. paa et Bjergdrag og ved Banen fra
Catania til Caltagirone. (1911) 22020 Indb. V.
har en bekendt Domkirke med mange Malerier.
V. er rimeligvis Oldtidens Bidis.
(H. P. S.). C. A.
Vjatka [’vjatka], 1) Guvernement i det
østlige Storrusland, grænser mod N. til Syrjan
Omraadet, mod Ø. til Guvernementet Perm og
Votjak Republikken, mod S. til Tatar- og
Mari-Republikkerne og mod Vest til
Guvernementerne Nishnij-Novgorod og Kostroma samt Severo
Dvinsk. Arealet er 109964 km2 med (1920)
2099000 Indb. eller 19 pr. km2. Guvernementet
er en Slette, der kun afbrydes af Floddalene og
spredte Højdedrag. Gennemgaaende synes
Landet at skraane mod SV. og S., saaledes at det
N. f. Slobodskoj ligger mere end 111 m o. H.,
medens det allerlængst mod S. kun er 43 m
højt. V. hører helt til Volga-Systemet og
afvandes dels af Kama og dens Biflod V., dels af
Vetluga. Søerne er talrige, men alle smaa. De
største er Urkul og Armalik. Mod N. og NV.
findes udstrakte Sumpstrækninger, og Floderne
V. og Kama udgaar hver fra en saadan. Klimaet
er udpræget kontinentalt og koldt. Sommeren
er kort og varm, og Vinteren, der varer mindst
5 Maaneder, har ikke sjældent Temperaturer
paa ÷ 40248. I Byen V. er Aarets
Middeltemperatur 4,2°, Sommerens 17,7° og Vinterens ÷
11,5°. Skoven har oprindelig indtaget omtrent
9/10 af Arealet, og naturlig Eng og
Sumpvegetaticn har kun spillet en underordnet Rolle.
Endnu er over Halvdelen skovklædt; men navnlig i
de sydlige og mellemste Egne har man drevet
en hensynsløs Skovrydning. De vigtigste
Skovtræer er Gran- og Fyrrearter samt Lærken, der
dog ikke skal forekomme S. f. 57° n. Br. Den
oprindelige Dyreverden er endnu repræsenteret
i V.’s Skove, og Jagten spiller en ikke ringe
Rolle.
Befolkningen er næsten udelukkende
Landboere. Henimod 4/5 er Russere, og Resten
falder paa de forskellige oprindelige Stammer, af
hvilke nævnes Votjaker mod SØ. samt Tatarer.
Oplysningen er ringe, men der er arbejdet
ivrigt for at fremme Folkeoplysningen ved
Oprettelsen dels af Børneskoler, dels af Landbrugs-
og Haandværkerskoler, 5/6 af Befolkningen
lever af Agerbrug; men Trevangsskiftet og
Fællesskabet er endnu herskende og Udbyttet ringe
i Forhold til Arealet. Foruden Rug, Havre og
Byg dyrkes Kartofler, Hør og Hamp.
Kvægbestanden bestaar overvejende af Faar og
Hornkvæg samt af Heste. Bjergværksdriften er
ubetydelig, men der forekommer dog en Del
Kobber og Jern samt Salt. Fabriksvirksomheden
er heller ikke stor. I Støberiet i Slobodskoj
støbes henimod 5000 Kirkeklokker om Aaret.
Husindustrien er ikke ringe, og man regner,
at 1/4 Mill. Mennesker har sit væsentligste
Erhverv gennem denne. Hyppig driver alle
Mændene i en Landsby eet og samme Haandværk.
Særlig tilvirkes Lærred, Trævarer lige fra
Vogne til Tobakspiber, Leer, Lædervarer og
Fiskergarn. Almindeligt er det, at Bønderne uden
for Guvernementet tager Tjeneste som
Tømmermænd, Pramkarle eller Minearbejdere; men
som Regel vender de om Vinteren tilbage til
Hjemlandet. Den vigtigste Samfærdsel sker paa
Floderne om Sommeren med Benyttelse af
Pramme og om Vinteren med Slæde. Med
Jernbaner er V. endnu svagt forsynet; det vigtigste
Jernbaneknudepunkt er Byen V., hvor Banen
fra Petrograd (Leningrad) over Vologda og V.
til Perm krydses med Banen fra V. til Kotlas
ved Vytschegas Udmunding i Dvina.
Udførselsvarerne er Korn, Hør og Hørfrø, Lærred,
Læder, Træ og Huder. De ovennævnte indfødte
Stammer begyndte først fra 13. Aarhundrede
at fortrænges af russiske Indvandrere fra
Egnen om Novgorod. Disse kaldte sig selv
Vjatscharer, og heraf opstod Navnet V. 1489
kom Landet under Storfyrstendømmet Moskva.
Efter Revolutionen er den sydøstlige Del af det
gamle Guvernement V. gaaet op i Votjak
Republikken.
2) Hovedstaden V. ligger 318 km N. f.
Kasan, 134 m o. H. paa højre Bred af Floden
V. samt ved Jernbanen fra Perm til Kotlas ved
Dvina. (1923) 53000 Indb. Byen ligger malerisk
paa den højre Flodbred, men bestaar
væsentligst af Træ og er usund. Den har en
Domkirke, et Nonnekloster, et Munkekloster
(Uspenskoj Trifonov), der er grundlagt 1580 og
tidligere var særdeles rigt, samt et Par
Gymnasier, Lærerseminarium og Præsteseminarium.
V. driver Tilvirkning af Tobak, Lys og
Lædervarer og har et aarligt Marked samt vigtig
Flodskibsfart. Byen er Bispesæde. Før 1780
hed V. Chlynov; den er anlagt 1174 fra
Novgorod, hvorfor Tscheremisserne endnu kalder
den Nougrad. 1391 og 1477 blev V. indtaget og
ødelagt af Tatarerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Vjatka [’vjatka], Flod i det østlige Rusland,
udspringer i et sumpet Landskab i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
