Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vitkovice - Witkowski, Georg - Witkowski, Isidor - Witney - Vitodorum - Witoid - Vitoria - Vitré - Vitringa, Annes Johan - Vitriolblyerts - Vitrioler - Vitrioler - Vitriolgruppen - Vitriolmeter - Vitriolokker - Vitriololie - Vitriolspreder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
27358 Indbyggere. Store Højovne, hvori
udsmeltes slovakiske og svenske Jernmalme,
Jernstøberier, Maskinfabrikker m. m.
O. K.
Witkowski [vet’kåvski], Georg, tysk
Litteraturforsker, f. i Berlin 11. Septbr 1863, blev
1889 Docent i Leipzig og 1896 Professor i tysk
Litteratur og Sprog smst. Han har skrevet en
værdifuld Biografi af Goethe (1899, 2. Oplag
1912), »Cornelia«, »Das deutsche Drama des 19.
Jahrhunderts«. »Tieck’s Leben und Werke«,
»Die Entwickelung der deutschen Literatur seit
1830« og »Der alte deutsche Kriegsgesang«
(1915). W. er Redaktør af »Zeitschrift für
Bücherfreunde«.
C. B-s.
Witkowski [vet’kåvski], Isidor, se
Harden, Maximilian.
Witney [’witni], By i det sydlige England,
Oxfordshire, ved Windrush, 16 km VNV. f.
Oxford, har en smukt restaureret Kirke fra 13.
Aarhundrede, Fabrikation af Handsker og
Uldtæpper. (1921) 3364 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Vitodorum, se Winterthur.
Witoid (Witowt), litauisk Krigshelt, Søn
af litauisk Storfyrst Keistut, kæmpede længe
mod Jagiello (s. d.), der forholdt ham hans
Ret til Litauen indtil 1392. W. hævede Litauen
til stor Magt, erobrede Podolien, og dets
Grænser strakte sig under W. fra Østersøen til
Sortehavet, men det lykkedes ham ikke at
gøre det til Kongerige. Nær ved Maalet efter
Kejser Sigismund’s Løfte paa
Fyrsteforsamlingen i Luzk 1429 døde han snart efter, 80 Aar
gammel, 27. Oktbr 1430. Ved sine Kampe med
Russerne, Tatarerne og Ordensridderne (deltog
1410 i Slaget ved Tannenberg mod de tyske
Riddere) gjorde han sig berømt for sin
Tapperhed.
H. J-n.
Vitoria [vi’tåria], Vittoria, By i det
nordlige Spanien, Provins Alava, ligger 53 km SØ. f.
Bilbao, 523 m o. H. paa Skraaningen af en Høj,
hvorfra man overskuer hele den frugtbare og
tæt befolkede Slette mellem de cantabriske
Bjerge og Montes de V. (900 m). (1920)
34785 Indbyggere. V. har gamle
Fæstningsværker, en gammel gotisk Hovedkirke, nogle
Paladser samt en stor Plads, der omgives af
Kolonnader. Byen driver Tilvirkning af Læder,
Uldvarer, Sæbe og Vin samt livlig Handel og
har Station paa Banelinien
Madrid—Burgos—Irun. V. er Hovedstad i Provinsen Alava og er
Sædet for Guvernøren og en Biskop. Byen er
bekendt fra den Sejr, som den sorte Prins
vandt her 1367, samt ved den afgørende Sejr,
som Wellington 21. Juni 1813 vandt over Kong
Josef af Spanien og Franskmændene under
Jourdan.
(H. P. S.). C. A.
Vitré [vi’tre], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Ille-et-Vilaine, ved Vilaine, 35 km Ø.
f. Rennes, 10600 Indbyggere. V., der er
Knudepunkt paa Vestbanen, er rig paa gamle
Bygninger, deriblandt et Slot fra 14. Aarhundrede
med tindede Taarne, Ringmure fra 15.
Aarhundrede og en gotisk Kirke fra 15.—16.
Aarhundrede. Byen har et Bibliotek og et Museum.
Jernstøberier, Stenbrud, Fabrikation af
Maskiner, Lærred, Voks og Honning.
Arrondissementet V. (6 Kantoner, 62 Kommuner) har 72500
Indb.
(M. Kr.). E. St.
Vitringa [’fi.treŋa], Annes Johan,
hollandsk Moralfilosof, f. i Harderwijk 1827, d. i
Utrecht 1901, beskæftigede sig med
Undervisning og endte som Rektor for Latinskolen i
Deventer. V. udgav en Mængde Afhandlinger om
filosofiske og religiøse Spørgsmaal, men er mest
kendt ved sine satiriske Arbejder, som han
offentliggjorde under Pseudonymet Jan
Holland og Jochem van Ondere. Han
besidder baade Ejendommelighed og Finhed. Af
V.’s Værker kan nævnes: »Keesje Putbus«
(1874), »Darwinia« (1875), endvidere et Værk
om Aristoteles’ Filosofi (Amsterdam 1855), et
Værk om Opdragelsen og
Kvindeemancipationen (Deventer 1869) og et Værk om
Karakterens Opdragelse (Deventer 1871).
(A. I.). V. K.
Vitriolblyerts, d. s. s. Anglesit.
Vitrioler, fælles Navn for en Del svovlsure
Salte af Magniumgruppens Metaller, f. Eks.
blaa Vitriol eller Kobbervitriol ɔ:
Kobbersulfat, CuSO4, 5H2O, grøn Vitriol
eller Jernvitriol ɔ: Ferrosulfat, FeSO4,
7H2O, hvid Vitriol eller Zinkvitriol
ɔ: Zinksulfat, ZnSO4, 7H2O.
(O. C.). S. P.
Vitrioler (Vitriolgruppens Mineraler,
Atramentsten), Fællesnavn for de
naturlig forekommende opløselige Sulfater, især af
tunge Metaller. De er overalt, hvor de findes,
opstaaede som Forvitringsprodukter; i
Malmgruber afsættes de hyppig af Grubevandet. De
fleste er sammensatte RSO4.7H2O, hvor R
betyder vedkommende Metal; de krystalliserer
dels monoklint, dels rombisk. De første eller
egentlige V. er Jern-V. (Melanterit, s. d.),
Mangan-V. og Kobolt-V. (Biberit); til
dem slutter sig den trikline Kobbervitriol
(med 5H20). Rombiske er V. af Zink, Nikkel
og Magnium.
(N. V. U.). O. B. B.
Vitriolgruppen, se Vitrioler.
Vitriolmeter, en Flydevægt, der er særligt
indrettet til Bestemmelse af Styrken af opløst
Jernvitriol, som det benyttes til Bekæmpelse af
Ukrudsplanter, navnlig Agersennep. Det bør
være justeret for Opløsninger af 15—30 %
Styrke.
A. C-n.
Vitriolokker, et brungult, jordagtigt
Mineral, Forvitringsprodukt af Svovlkis, bestaar af
Jerntveilte, Svovlsyre og Vand.
(N. V. U.). O. B. B.
Vitriololie, d. s. s. Svovlsyre. Navnet
hidrører fra, at Jernvitriol efter delvis Iltning
ved Ophedning og Destillation giver Svovlsyre
som en olieagtig Vædske.
(O. C.). S. P.
Vitriolspreder benyttes i Jordbruget til
Bekæmpelse af Ukrud og Plantesygdomme ved
Hjælp af kemiske Vædsker, ligesom den i nogle
Tilfælde kan benyttes til Desinfektion og
Hvidtning. V.’s Hoveddele er Beholder til Optagelse
af Vædsken, Pumpe til at tilvejebringe det for
Vædskens Fordeling nødvendige Tryk samt
Brusere og Fordelingsrør. Beholderen er paa
de store V., hvor Pumpen arbejder i
Forbindelse med en Vindkedel, sædvanlig en
Trætønde; andre Former af V. kan arbejde i
Forbindelse med enhver forekommende Beholder,
Tønde, Kar o. l., medens V., der er beregnet
til at bæres paa Ryggen af Betjeningspersonen,
sædvanligvis har en Beholder af Messing eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
