Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vite, Timoteo della - Vitebsk - Vitellin - Vitellius, Aulus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælper ved sine Arbejder (bl. a. i S. Maria
della Pace). En egen blid følsom — men noget
tam — Skønhed udmærker hans figurlige
Fremstillinger og gør det ikke Uforstaaelige at
enkelte Værker af V. tidligere har været
tilskrevne den unge Rafael. Af hans Arbejder
fremhæves: Noli me tangere i Confratèrnita di S.
Michele i Cagli, Madonna mellem de hellige
Crescenzio og Vitale (Brera, Milano),
Bebudelsen med den hellige Sebastian og Johannes
den Døber (smst.), den hellige Margaretha (Gal.
Bergamo), Bedende Magdalene (1508,
Pinakoteket, Bologna); disse sidste Enkeltfigurer
hører til hans mest tiltrækkende Arbejder.
Andre Arbejder i Urbino (den hellige Appollonia
i Galleriet, de hellige Martinius og Thomas à
Becket med Portræt af Hertug Guidobaldi, 1504
— et Hovedværk — i Domkirken) og i Gubbio
i Domkirken det skønne Alterbillede af den af
Engle omgivne Magdalene (1521). (Litt.: J.
Lermolieff (Morelli), »Kunstkritische
Studien. Die Galerie zu Berlin« [Leipzig 1893]).
(A. R.). A. Hk.
Vitebsk [’vitipsk], 1) Guvernement i
det vestlige Storrusland, grænser mod SV. og
Vest til Hviderusland, Polen og Letland, mod
N. til Pskov, mod Ø. til Smolensk og mod S.
til Homel (Gomel). Arealet er 40064 km2 med
(1920) 1414000 Indbyggere eller 35 pr. km2.
Overfladen er et bølgeformet Bakkeland med
forskellige Højdedrag, af hvilke det højeste
ligger paa Sydøstgrænsen og hæver sig til 268
m. Mod NV. er Terrainet lavere, og hen imod
Livenhof ligger det kun 87 m over Havet.
Jordbunden dannes overalt af Moræneler og
Morænesand med talrige erratiske Blokke og er
gennemgaaende lidet frugtbar. Mest frugtbart
er det mindre Parti, der ligger S. f. Düna,
hvorimod Landet paa Flodens Nordbred bestaar
af en Vekslen af sandede Bakker og sumpede
Lavninger. Undergrunden, der træder frem i
Floddalene, bestaar væsentligst af devoniske
Sandsten og Skifere, der kun i de østlige Egne
overlejres af kulførende Karbondannelser. Den
største Del af V. afvandes af Düna, der
gennemstrømmer Guvernementets sydlige Del og
danner Sydvestgrænsen. De nordlige Egne har
dog Afløb dels gennem Velikaja til Peipus-Søen,
dels gennem Lovat til Ilmen. Klimaet er noget
mere kontinentalt end i de baltiske Stater. Den
aarlige Nedbør er lidt over 500 mm, og Juli er
den regnrigeste Maaned. Ved Byen V. er Düna
i Gennemsnit isfri i 229 Dage om Aaret.
Skovene indtager endnu henimod 1/3 af Arealet;
men Afskovningen skrider temmelig stærkt
frem. De værdifuldeste Træsorter som Egen er
helt forsvundne, og Skovene i V. bestaar nu af
Fyr, Gran, Birk, Æl og Bævreask. Samtidig
med Afskovningen er det vilde Dyreliv stærkt
aftaget.
Befolkningen er væsentlig en Landbefolkning,
idet kun c. 1/6 bor i Byerne, hvoraf
Guvernementet har 12. I religiøs og national Henseende
er 3/4 Mill. ortodokse og for største Delen
Hviderusser; de romerske Katolikker tæller
henved 350000 og er paa nogle Tusinde
Polakker nær af lettisk Nationalitet; de saakaldte
Dissidenter tæller 75000, der næsten alle er
Storrusser, og desuden findes 30000
protestantiske Tyskere og c. 160000 Jøder. Agerbrug er
den vigtigste Næringsvej, og der avles foruden
Kornsorterne en ikke ringe Mængde Kartofler
samt Hør. Kornavlen er som Regel ikke
tilstrækkelig til at dække Forbruget, og Kartoflen
spiller en Hovedrolle i Ernæringen. Kvægavlen
er ikke meget betydelig; der findes c. 1/2 Mill.
Stykker Hornkvæg samt 1/4 Mill. Heste og
omtrent det samme Antal Faar og Svin.
Ferskvandsfiskeriet spiller en ikke ringe Rolle, og
det samme gjaldt tidligere Jagten. Af
Mineralprodukter findes kun Ler, Kalk og Møllesten.
Industrien er ringe og bestaar kun i Tilvirkning
af Øl, Brændevin, Mel, Tobak og Læder.
Handelen fremmes dels ved Flodskibsfarten paa
Düna, dels ved et Jernbanenet paa henved 600
km. Der udføres Hør, Hamp, Tømmer,
Trævarer og Læder. Guvernementet, der stammer
fra 1802, deles i 10 Kredse. Efter Verdenskrigen
kom den vestlige Del af det gamle
Guvernement V. (Polsk Livland eller Nifland,
omfattende Distrikterne Dvinsk, Reshiza og Lutein) til
Letland. V. hørte i 11. Aarhundrede til
Fyrstendømmet Polozk og dannede i 12.
Aarhundrede et eget Fyrstendømme V., der i 14.
Aarhundrede kom under Litauen og i 16.
Aarhundrede under Polen, hvor det dannede et eget
Wojwodskab. 1772 blev det russisk.
2) Hovedstaden V. ligger 520 km S. f.
Petrograd paa begge Sider af Düna, der her
optager Vitba, og ved Banen fra Dünaburg til
Orel. (1923) 88000 Indb., hvoriblandt talrige
Jøder. Foruden de ortodokse har V. flere
protestantiske og romersk-katolske Kirker, et Par
Synagoger samt flere Klostre, blandt hvilke
nævnes det smukke Basilianerkloster.
Endvidere findes et tidligere kejserligt Palæ, Filial af
den russiske Statsbank, samt fra 1924 en Børs;
desuden er der Gymnasium og Seminarium. V.
har en Del Garverier, Brændevinsbrænderier,
Ølbryggerier og Møller og driver en ikke ringe
Handel dels ad Jernbanen, dels over
Flodhavnen, der er af stor Vigtighed for
Pramtrafikken. V. er Sæde for Guvernementets Regering
samt Biskoppen af Polozk. Byen omtales første
Gang 1021. I 1235 og 1263 blev den indtagen af
Litauerne. 1654 blev den belejret og erobret af
Russerne. I den nordiske Krig holdt V. med
Svenskerne, hvorfor Peter den Store 1708 lod
Byen næsten fuldstændig afbrænde. 1772 kom
den ved Polens første Deling til Rusland. 1802
blev den Hovedstad i Guvernementet V. I Juli
1812 var Napoleon i Byen.
(H. P. S.). N. H. J.
Vitellin, et fosforholdigt Proteinstof, der
findes i Æggeblomme.
K. M.
Vitellius, Aulus, romersk Kejser 69 e. Kr.,
født Aar 15 efter Kr., tilhørte en anset
Slægt og tilbragte en stor Del af sin
Ungdom ved forskellige Kejseres Hof. Af Galba
blev han sendt som Statholder til
Nedregermanien, hvor han ved Nedladenhed og
Føjelighed vandt Soldaterne for sig. Under et
Oprør blev han udraabt til Kejser og beredte sig
paa at sende sine Hære mod Italien, hvor
imidlertid Otho var bleven Kejser i Galba’s Sted.
Medens V. selv fulgte langsomt efter, trængte
hans Legater ind i Italien, hvor de slog Otho’s
Tropper ved Bedriacum, og efter at Otho havde
dræbt sig selv, blev V. anerkendt som Kejser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
