Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visp - Vispered - Visscher, Cornelis - Visscher, Roemer - Wisse - Visse - Visseaal - Wissembourg - Vissen - Wissing, Heinrich - Wissler, Anders - Wissmann, Hermann, v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Visp [fesp], Vispach, fransk Viège,
Flod i Schweiz, Kanton Wallis, opstaar paa
Nordsiden af Walliseralperne ved Stalden (803
m o. H.) ved Foreningen af Gorner- eller
Mattervisp, der udspringer fra
Gorner-Gletscheren (1840 m o. H.) og gennemstrømmer
Zermatt- eller Nicolai-Dalen, og
Saaservisp, der kommer fra Monte Moro og
gennemstrømmer Saaser-Dalen. Fra Stalden strømmer
V. Nord paa gennem V.-Dalen, indtil den 2 km
neden for den lille By V. udmunder i venstre
Bred af Rhône (630 m o. H.). Regnet fra
Gorner-Gletscheren er V. 37 km lang, og den
afvander 850 km2, hvoraf 302 km2 falder paa
Gletscheromraader. V. er en vild
Gletscherstrøm, der hyppig laver Oversvømmelser,
hvorfor dens nedre Løb er inddiget. Saaservisp
driver et Elektricitetsværk paa 25000 H. K.
(H. P. S.). O. K.
Vispered (af avestisk vispe ratavô ɔ: »alle
Herrer«) kaldes et af Parsernes under Navnet
Avesta sammenfattede hellige Skrifter. Det er
en Samling Bønneformler o. desl., som ved
visse Lejligheder bruges ved den parsiske
Gudstjeneste i Forbindelse med Yasna.
A. C.
Visscher [’fesər], Cornelis, hollandsk
Tegner og Kobberstikker, f. c. 1629, d. 1662, var
sandsynligvis Elev af den udmærkede
Kobberstikker P. Soutman. Om hans Uddannelse og
personlige Forhold ved vi kun lidt, men han
kan med Rette regnes for en af de ypperste
blandt de hollandske Stikkere. Hans Teknik,
der forener Radering og Gravstikarbejde, er
overordentlig sikker og regelmæssig, men tillige
fint nuanceret og giver en meget malerisk
Virkning. Han har stukket en Del Kompositioner
af Ostade, Brouwer o. a., samt adskillige
Portrætter efter egne Tegninger. Disse
Portrættegninger af ham er ganske fortrinlige og maa
sidestilles med de bedste Kunstneres — nogle
enkelte findes i Kobberstiksamlingen i
Kjøbenhavn. Han tilhørte en stor Familie af
Kobberstikkere og Kunsthandlere, hvis enkelte
Medlemmer ikke let lader sig skille fra hinanden.
En Broder af ham var Jan de V., der bl. a. har
udført gode Raderinger efter Berchem. (Litt.:
J. Wussin, »Corn. V.« [Leipzig 1865]; J. E.
Wessely, »Jan de V.« [Leipzig 1866]).
(A. R.). L. S.
Visscher [’fesər], Roemer, amsterdamsk
Købmand, Kunstmæcen og Forfatter
(1547—1620). Hans Hus, det berømte og besungne
Roemer-Huis, laa ved Geldersche Kade, nær
Amsterdams Havn, og tjente som Samlingssted for
en Mængde af Datidens amsterdamske
Skønaander saasom P. C. Hooft, Vondel, Bredero,
Huijgens, Barlaeus o. a. Hans Familieliv var
helt igennem præget af stor kunstnerisk Sans.
Af V.’s fire Børn var især to af Døtrene, Anna
og Maria Tesselschade, levende
interesserede for Litteratur og Kunst og prisedes af
Datidens Digtere i høje Toner. Anna blev
besungen af Hooft i en Sonet som »de beroemde
Visscherin« (den berømte Frk. V.). Baade
Roemer og Døtrene var ogsaa selv litterært
virksomme. Han havde en afgjort Forkærlighed for
epigrammatisk Digtning og for erotisk Poesi af
spøgefuld Art; han udgav en Samling smaa,
vittige Stykker under Navn af »Brabbelingh« og
en anden, kaldet »Sinnepoppen« (1604,
genoptrykt 1669 og 1678). Datteren Anna oversatte
allerede 18 Aar gammel fra Fransk og skrev
hele sit Liv Lejlighedsdigte. Paa et noget
senere Tidspunkt sluttede Tesselschade sig til den
æstetiserende Kreds, der paa Muiden-Slottet
samledes omkring P. C. Hooft, og glimrede i
den.
(A. I.). V. K.
Wisse [’vesə], i Holland = 1 Stère (m3).
Visse, se Genista.
Visseaal eller Vesaal er et jysk Navn
for Aalen i den gule Vækstdragt (»gule Aal«).
Ad. J.
Wissembourg [visã’bu.r] (tysk
Weissenburg), By i det østlige Frankrig (Alsace), Dept
Bas-Rhin, ved Lauter, N. f. Strasbourg, 4800
Indbyggere. Fabrikation af Papir, Læder,
Strømper og Tændstikker. I Omegnen Humle-
og Vindyrkning. W. er opstaaet omkring det
i 7. Aarhundrede grundede Benediktinerabbedi,
hvor Otfrid c. 868 digtede den oldhøjtyske
»Evangelieharmoni«. W. naaede Uafhængighed
af Abbediet og tiltraadte 1247 det rhinske
Byforbund, 1354 de 10 alsaciske Rigsstæders
Forbund, kom 1697 under Frankrig, 1871 under
Tyskland, 1919 tilbage til Frankrig. Ved W.
blev Østerrigerne 26. Decbr 1793 slaaet af
Franskmændene under Hoche. 4. Aug. 1870
stod der den første alvorlige Kamp mellem
Franskmændene og Tyskerne. —
Arrondissementet W. (83 Kommuner) har 50000
Indbyggere.
E. St.
Vissen eller Visse, et i det ældre danske
Retssprog forekommende Udtryk med
Betydningen Sikkerhed eller Borgen (s. d.).
P. J. J.
Wissing [’veseŋ], Heinrich, tysk
Billedhugger, f. 1875 i Frankfurt a. M. Han uddannede sig
først hjemme (under Faderen) og i Udlandet som
Guldsmed, gik derefter 1898 ind i Städel’ske
Institut i Frankfurt, studerede Aaret efter i
München, derpaa i Firenze, vakte snart
Opmærksomhed ved sine Bronzearbejder, hvor hans
sikre Guldsmedeteknik gør sig gældende
(Statuetten »Forfængelighed«, »Judith«, »Dreng« m.
m.), og fik sin store Succes med Marmorstatuen
»Eva«; senere kom Relieffet »Bakkantisk
Scene« (1902), Marmorbuste af hans Hustru (1903),
»Atalanta«, en Mængde Plaketter m. v. Hans
formsikre og harmoniske Kunst staar i Gæld til
Ad. Hildebrand’s.
A. Hk.
Wissler [’vislər], Anders, sv. Billedhugger,
f. 1869, har især vundet Navn med
Bronzegruppen »Den fiskende Thor« paa Adolf Fredriks
Torv i Stockholm; paa den baltiske Udstilling
i Malmö 1914 saas mange af hans Arbejder.
»Bondespillemand fra Småland«,
Portrætskulptur m. m.
A. Hk.
Wissmann [’vesman], Hermann, v., tysk
Afrikarejsende og Landofficer, f. 4. Septbr 1853
i Frankfurt a. d. O., d. 15. Juni 1905 i
Weissenbach i Steiermark. Han blev Officer 1874 og
ledsagede 1880 Dr. Pogge (s. d.) som Geodæt
og naturvidenskabelig Samler paa en Rejse i
Sydafrika, paa hvilken man, med Malansche i
Angola som Udgangspunkt, passerede Kuango
og den øvre Kassai og naaede Nyangwe ved
den øvre Kongo 16. Apr. 1882. Dr. Pogge vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
