- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
274

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Visborggaard - Visby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ejer er Grev Danneskiold-Samsøe. Gaarden
afbrændtes under Clemensfejden. Hovedbygningen
er endnu omgivet af de gamle Grave, og
Hovedfløjen, der har en meget smuk
Sandstensportal, stammer fra 1575. Gaardens Areal udgør
1863 Tdr. Ld.

Visby, By paa Vestkysten af den svenske Ø
Gotland, ligger 186 km S. f. Stockholm og er
Øens eneste Købstad. (1926) 10024 Indb. V.
ligger dels paa selve Kystsletten, dels paa det
højere Land i det Indre, hvis højeste Punkt
inden for Byen ligger 39 m o. H. V. er kendt
for sit milde Klima og har en aarlig
Middeltemperatur paa + 6°. Havvandets
Sommertemperatur veksler mellem + 8° og + 20°. Den
er i sit Præg den mest udpræget
middelalderlige By i Skandinavien. Fra Havet ser den
anselig ud, da den paa Grund af sin skraanende
Beliggenhed uhindret kan overskues. Gaderne
er imidlertid krumme og smalle, Torvene smaa,
og hvert Øjeblik træffes mærkelige Ruiner fra
Byens Stolthedstid; men til Trods herfor har
V. ikke det Præg af Forfald, som saa tit ses i
Sydens Ruinstæder. Den øvre Del af Byen
ligger oppe paa den saakaldte Klint, fra hvilken
stærkt skraanende Gader eller Trapper fører
ned til den nedre, større Bydel. I NV. findes
store Parkanlæg, hvoraf Botaniska trädgården
udgør en Del. Af den vældige Ringmur er
kun Partiet ved Havnen brudt ned; Resten
staar i Hovedsagen endnu med en Længde af
3325 m og en Højde af 6—10 m samt med sine
talrige Taarne og Porte. Ældst er det saakaldte
Krudttaarn, som opførtes i 11. Aarh. Selve
Ringmuren paabegyndtes i 13. Aarh. 1280
ombyggedes og forhøjedes Muren. Nogle Taarne
kom først til i 15. Aarh. I alt findes 29 18—20 m
høje jordfaste Taarne og 8 Saddel- eller
Hængetaarne. Der findes nu i alt 15 Porte og
Muraabninger. Ringmuren restaureredes og
konserveredes 1900—06. Mod SV. støder Muren op til
de ubetydelige Rester, som er tilbage af Visborg
Slot, der i sin Tid var en af Nordens
stærkeste Fæstninger, men som er ødelagt dels af
Danskerne 1679, dels af Karl XI, der herfra
hentede Materiale til Stockholms Slot samt til
Bygningerne i Karlskrona. Blandt V.’s 11
Kirkeruiner fremhæves St. Nikolaus, der er
opført i 12. Aarh., ombygget og restaureret af
Dominikanerne i Midten af 13. Aarh., St.
Gertruds kapell, hvoraf kun ubetydelige
Rester findes. Helgeandskyrkan er en
mærkelig ottekantet Bygning med to Etager og
firkantet Kor, opført i Begyndelsen af 13. Aarh.
St. Klemens er fra 13. Aarh., og i dens
Indre er udgravet Grundmurene til hele tre
Kirker, hvoraf den ældste er fra omkring 1000.
Af St. Olof findes kun en Del af Taarnet.
Drotten, som ligeledes stammer fra
Begyndelsen af 13. Aarh., har et vældigt, firkantet
Taarn. St. Lars, der er fra Midten af 12.
Aarh., har ejendommelige Gallerier i flere
Afsatser i Murene. Franciskanernes smukke Kirke
St. Katarina er opført kort efter 1233 i
romansk Stil, men ombygget omkring 1300 i
gotisk Stil. De helt sammenbyggede Kirker St.
Hans
og St. Peter er fra 12. Aarh. St.
Göran
ligger umiddelbart uden for Byen og
var Kirke for et St. Görans hospital (for
Spedalske). Foruden Tidens Tand, samt Krige og
Ildebrand, har tidligere baade Privatfolk og
offentlige Myndigheder hærget Ruinerne; men
fra 1880 er de gaaet over i Statens Eje, og den
svenske Rigsdag har bevilget Penge til deres
Bevarelse. Adskillige gamle Bygninger er dog
velbevarede og finder endnu Anvendelse. Dette
gælder saaledes flere gamle hanseatiske
Købmandshuse med takkede Gavle, tykke Mure og
Hvælvinger, der bæres af Piller, samt St.
Maria
eller Domkirken, som opførtes i
romansk Stil i 12. Aarh., men ombyggedes senere
og indviedes 1225. I Slutn. af 13. Aarh.
ombyggedes den i gotisk Stil. Den er en af Sveriges
betydeligste og smukkeste Bygninger fra
Middelalderen. De nyere Bygninger i V. har ingen
arkitektonisk Interesse. Egnen omkring V. er
en temmelig nøgen Slette. Her træffer man Ø. f.
Byen et Ringkors (Valdemarskorset), der er
rejst over de Gottlændere, som faldt i Kampen
mod de Danske 27. Juli 1361, samt N. f. Byen
dens flerhundredaarige Galge. Ved 3 Jernbaner
til Västerhejde i SV., Burgsvik i S. og
Fårösund i NØ. staar V. i Forbindelse med alle
Egne af Øen. Havnen, som næsten altid er isfri,
er i de senere Aar stærkt forbedret med store
Bølgebrydere. Yderhavnen er 5,5 m dyb,
Inderhavnen 4,5 m. Hjemmehørende i V. var 1924
9 Skibe med 588 Nettotons, og samme Aar
ankom til Havnen 856 Fartøjer paa 207740 t. Af
Fabrikker fandtes 1924 i V. 24, der sysselsatte
422 Arbejdere og tilvirkede Varer til en Værdi
af 4 Mill. Kr. De vigtigste var
Cementfabrikkerne, Savværkerne og de mekaniske
Værksteder. Under normale Forhold har V.
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Stockholm,
Norrköping og Kalmar. V. har et »högre allmänt
läroverk«, en højere Pigeskole, teknisk Skole
en Navigationsskole, siden 1851 Filial af
Riksbanken og flere andre Banker,
Sindssygehospital, Länslazarett, Epidemisygehus og Sygehjem.
Desuden har Byen Artillerigarnison, og er Sæde
for Länsstyrelsen over Gotlands Län og for
Biskoppen over V. Stift. Dette omfatter
Gottland med de omliggende Smaaøer som Färön
og Gottska Sandön, og det deles i 3 Provstier,
36 Pastorater, 92 Landsogne og 1 Bysogn. Dets
Areal er 3160 km2 med (1926) 56981 Indb.
Oprindelig hørte Gottland til Linköping Stift; men
1570 skiltes Øen ud og fik 1572 sit eget
Stiftsoverhoved, der indtil 1772 kaldtes
Superintendent.

Historie. V.’s Historie gaar tilbage til
Oldtiden, da her fandtes et hedensk Offersted,
hvorom Navneformen V. bærer Vidne (smlg.
Viborg). Omkring Midten af 11. Aarh. blev
V. en betydelig Handelsstad, der paa Grund af
sin Beliggenhed var Midtpunktet for en livlig
Handelsforbindelse med Skandinavien og
Vesteuropa paa den ene Side og Rusland og
Orienten paa den anden. Rimeligvis dannedes
Bysamfundet under Medvirkning af tyske
Købmænd, og længe bestod jævnsides et tysk og et
gottlandsk Borgersamfund, der til Slut
smeltede sammen paa det Vilkaar, at hver Nation
havde en lige Part i Stadens Styrelse. I
Novgorod havde V.’s Købmænd et Faktori eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free