Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viola - Violan - Violation - Violbrand - Violeïn - violent - violento - Violet - Violettræ - Violet wood - Violfamilien - Violin - Violinistkrampe - Violinnøgle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bach, der har skrevet bl. a. sin 6. Suite for
Violoncel for dette Instrument.
(S. L.). W. B.
Violan, se Pyroxengruppen.
Violation (lat.), Krænkelse, Voldtægt.
Violbrand, se Stængelbrand.
Violeïn, se Kromviolet.
violent (lat.), voldsom.
violento [vio’lænto] (italiensk), musikalsk
Foredragsbetegnelse: heftig.
Violet, Jodviolet, Hofmanns Violet,
Dahlia, Primula, er et Tjærefarvestof,
som bestaar af en Blanding af Klorhydrater,
Jodhydrater eller Acetater af Mono-, Di- og
Tripararosanilin og tilsvarende
Rosanilinforbindelser eller Metylprodukter af disse. Man har
det i rødt Mærke (Rødviolet 5 R, ekstra) og i
violet Mærke (Hofmanns Violet). Det første
opløses i Vand med fuchsinrød Farve og farver
Uld direkte blaaligrødt, det andet opløses i
Vand med blaaviolet Farve og farver Uld og
Silke direkte violet. Bomuld maa først bejdses.
(O. C.). S. P.
Violettræ, se Amaranttræ.
Violet wood [’va^iə£it-’wud], d. s. s.
Violtræ, se Acacia, S. 119.
Violfamilien (Violaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Cistusblomstredes Orden,
mest en- eller fleraarige Urter, Halvbuske eller
Buske med spredte, oftest hele Blade med
Akselblade. Blomsterne sidder enkeltvis eller to
sammen i Bladhjørnerne eller i større Stande.
De er tvekønnede, undersædige og
uregelmæssige og har 5 Bæger-, Kron- og Støvblade; af
Kronbladene er det forreste gerne større end
de andre og forsynet med en Spore;
Støvbladene har en kort Traad, og Knapbaandet er
trukket ud i et hindeagtigt Vedhæng; de to forreste
har gerne en kort Spore. De tre Frugtblade
danner en enrummet Frugtknude med 3
vægstillede Ægstole og en endestillet Griffel.
Frugten er en 3-klappet Kapsel. V. tæller 300 Arter
(15 Slægter), der er udbredt over hele Jorden,
de urteagtige især i den nordlige tempererede
Zone, de træagtige i de varmere Egne, navnlig
Amerikas. De har kun ringe økonomisk
Betydning.
A. M.
Violin (italiensk Violino, fransk
Violon), det mindste af de nu brugelige
Strygeinstrumenter, Hovedinstrumentet i Orkestret, og
sammen med de tre nærbeslægtede
Instrumenter, Viola, Violoncel og Kontrabas, der nu har
fortrængt alle de tidligere Arter af
Strygeinstrumenter, fremgaaet af de ældste Former,
Gruth, Rebec, Viola o. s. v. Sin nuværende
Form antog V. i Slutningen af 15. og
Begyndelsen af 16. Aarh., og vandt efterhaanden,
navnlig ved Gasparo da Salo senere
Maggini i Brescia og Stainer i Tirol, og
fremfor alt Stradivari og Familierne
Amati og Guarneri i Cremona (se disse),
en saadan Grad af Fuldkommenhed, at der
siden deres Tid ikke har været noget at ændre
i Konstruktionen, men at tværtimod de gamle
»Cremonesere« staar som uopnaaelige Mønstre.
Hvori disse gamle Instrumenters ubetingede
Fortrin fremfor senere grunder sig, er egentlig
forblevet uopklaret, ligesom man i
Virkeligheden ikke tilfulde er paa det rene med,
hvorpaa en V.’s klanglige Kvalitet beror; dog er
man i Almindelighed enig om, at Instrumentets
Bygningsforhold, Træets og Lakkens
Beskaffenhed, Anbringelsen af Stemmestokken og
»Basbjælken« (et fladt Stykke Træ, der er anbragt
paa Dækket i V.’s Længderetning) spiller en
Rolle, men af hvilke Grunde og i hvilket
Omfang vides ikke nærmere. Lang Erfaring og
Eksperimenteren eller lykkelig genial Indskydelse
har da været de gunstige Momenter ved Bygning
af de ypperste V. V. bestaar af to svagt buede
Træflader, den øverste (»Dækket«) af Fyr, den
underste (»Bunden«) i Reglen af Ahorn,
sammenholdt af Træbaand (»Sidestykker«), saaledes, at
det hele danner en lukket Kasse. Den øverste
Flade er paa Midten gennemskaaret af to
f-dannede Lydhuller; midt imellem disse er
mellem de to Flader anbragt en Stemmestok, der
tjener som Støtte for »Stolen«, over hvilken
Strengene er spændte. Fra Kassens øverste Ende
udgaar en Hals, forsynet med Gribebræt, og som
afsluttes i en sneglformig Afrunding. Ved
Instrumentets nederste Ende fastholdes
Strengene af Strengeholderen og løber derfra over
Stolen og Gribebrættet op i »Sneglen«, hvor de
fæstes i Skruer, der regulerer Spændingen. De
fire Tarmstrenge, hvoraf den dybeste er
overspundet, er stemte i g, d’, a’ og e". Den
højeste Streng, E-Strengen, kaldes ogsaa
Kvinten. Noderne for V. noteres i G-Nøglen. Paa
V.’s ydre Udseende blev navnlig i ældre Tider
lagt megen Vægt, og saadanne gamle
Instrumenter fremtræder ved en den anvendte
Kunstflid (Træskulptur) ogsaa udvortes set som
smukke og interessante Kunstværker. (Litt.:
Rühlmann, »Geschichte der
Bogeninstrumente«; Leo v. Lütgendorff, »Geigen- u.
Lautenmacher vom Mittelalter bis zur
Gegenwart« [1922]; E. N. Vendel, »Gamle Violiner
og deres Bygmestre« [1927] m. fl.).
(S. L.). W. B.
 |
| Fig. 1. Viola di gamba (Gambe). |
 |
| Fig. 2. Violin. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
