Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinranke - Vinrankefamilien - Vinrose - Winroth, Alfred Ossian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trækkes Snorene med 35—50 cm’s Mellemrum,
fra den ene Sidemur til den anden, op over en
under Rygningen liggende og til den fastgjort
Jernstang. Langs Sidemurene plantes 1 Plante
for hver 3 Snore, hvoraf den midterste er
beregnet til Hovedranken, og en paa hver Side
til Tilbinding af Sideskuddene, Bærerankerne.
Tiltrækning af Planterne sker ved Stiklinger,
der faas af de ved Vinterbeskæringen
bortskaarne Ranker; der kan bruges Stiklinger med
2—3 Knopper eller, hvad der er almindeligst
her, et kort Grenstykke med 1 Knop. Barken
fjernes paa den Knoppen modsatte Side, og
Stiklingerne lægges i Urtepotter eller i
Kasser, saaledes at kun Knoppen er synlig, i en
Blanding af Græstørvjord, Bladjord og Grus,
og anbringes paa Undervarme. Formeringen
sker i det tidligste Foraar, og Planterne kan
være tjenlige til Udplantning om Efteraaret i
Huset. I Løbet af Sommeren maa de omplantes
og opbindes, og alle Sideskud knibes over 3—4
Blade, medens Hovedranken først knibes sidst
i Juli. Ved Vinterbeskæringen skæres
Hovedranken tilbage i 1—1,5 m Længde, og
Sideskuddene ind til Grunden, Sporebeskæring. Af
de det følgende Foraar udviklede Skud
bibeholdes et til Fortsættelse af Hovedranken, og
et for hver af de tilbageskaarne Sideranker til
Bæreranke, de øvrige fjernes. De
tilbageblivende Sideskud bindes efterhaanden ud til Snorene
ved hver Side og knibes 2—3 Blade over den
ansatte Blomsterstand; det derefter
fremkommende Skud knibes over eet Blad. Paa samme
Maade fortsættes de følgende Aar med Tillæg
af et Stængelstykke med 6—10 Knopper til
Hovedranken, indtil den har naaet det øverste af
Espalieret, og med Sporebeskæring af
Siderankerne. Vinterbeskæringen foretages i Tiden
fra Løvfaldet til først i Januar. Inden
Drivningen begynder, vandes Rabatterne i Huset godt
igennem, og den foregaar i den første Tid ved
8—10° C. Efterhaanden forhøjes Temperaturen,
og saavel Luften som Jordoverfladen holdes
fugtig ved Sprøjtning paa solrige Dage, idet
der dog maa passes paa ved Knoppernes
Udspring, at de ikke udsættes for at raadne.
Naar Blomstringen indtræder, holdes Luften
mindre fugtig, samtidig med at Varmen
forøges. Efter at Blomstringen er endt, og
Bærrenes Udvikling er kommet godt i Gang,
foretages en Udtynding af disse, hvilket sker ved
en dertil indrettet spids Saks. Der fjernes saa
mange, navnlig af de indad vendende Bær, at
det kan skønnes, at de tilbageblevne er
tilstrækkelige i Antal til ved den videre
Udvikling at fylde Klasen. I den følgende Periode,
naar Druerne har naaet fra en Ærts til en
Hasselnøds Størrelse, foregaar Kernedannelsen.
Under denne maa Væksten af Bærrene ikke
forceres, hvorfor Temperaturen sænkes noget,
og Vanding indskrænkes. Efter at
Kernedannelsen i Løbet af c. 3 Uger er endt, forhøjes
Varmen, og Luften holdes atter fugtig, ligesom
Vanding, eventuelt med flydende Gødning, kan
blive nødvendig. Under Modningen af Druerne
maa Vandingen derimod reduceres, ligesom der
luftes rigeligt. Af Hensyn til Eftermodningen
af Rankerne, hvilket har Betydning for næste
Aars Vækst, forøges Luftgivningen yderligere
efter Indhøstningen af Druerne, og Rabatterne
holdes samtidig tørre. V. kan godt taale Frost
efter Løvfaldet, men i saa Fald maa Vandet
tommes af Varmerørene. Af almindelig
anvendte Sorter kan nævnes: Frankenthaler
(Black Hamburgh), Appley Towers, Black
Alicante Gros Colman og Lady Downes Seedling,
der alle har mørke Druer, og af grønne, der
dog fordrer mere Varme og Pasning, Museal
of Alexandria, Duke of Buccleuch og Fosters
Seedling.
P. F.
Vinrankefamilien (Vitaceæ, Ampelidaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Rhamnales, klatrende Vedplanter med lange
Stængelled, der ofte er opsvulmede ved
Grunden, og med Klatretraade, der sidder lige over
for Bladene. Disse er spredte, stilkede og
forsynede med Akselblade; Bladpladen er
haandnervet, hel eller mer eller mindre stærkt
indskaaren, i øvrigt af meget forskellig Form.
Blomsterstanden er kvastformet; flere Stande
er samlede i en Top, der har samme Plads som
Klatretraadene. Blomsterne er smaa og
grønlige; der er 4—5 Bægerblade og Kronblade, som
er samlede i Spidsen og fældes som en Hætte,
og 4—5 Støvblade; de er undersædige eller lidt
omkringsædige. Frugtknuden er dannet af to
Frugtblade og bærer en kort eller slet ingen
Griffel; der findes to Æg i hvert Rum. Mellem
Støvvej og Støvdragere findes en Honningskive.
Frugten er et Bær med faa Frø. Familien
omfatter henved 500 Arter, der lever i tropiske
eller subtropiske Egne; talrige Arter hører til
de i Tropernes Skove hyppigere fundne Lianer.
Med Undtagelse af Vinstokken spiller Arterne
ingen større økonomisk Rolle.
A. M.
Vinrose, se Rosa.
Winroth [’vi.nrot], Alfred Ossian, svensk
Retslærd, f. i Sthlm 14. Marts 1852, d. smst. 23.
Novbr 1914, Student 1871, 1877 cand. jur.,
Docent 1879 i Uppsala, 1880 Prof. extraord. i
Lund i Romerret og Retshistorie, 1892 Prof.
ord. i Civilret, 1893 Dr. jur. honoris causa i
Uppsala, 1899 Prof. extraord., 1905 Prof. ord.
i Civilret smst, 1907 ved Sthlm’s Højskole.
Samtidig virkede han som Sagfører og som
Dommer. W. hører til nyere svensk
Retsvidenskabs betydeligste Skikkelser, en energisk og
skarp Tænker, uden Interesse for systematiske
og erkendelsesteoretiske Spørgsmaal, men
udpræget empirisk anlagt, med Forkærlighed for
Rettens Historie og navnlig for den for ham
vigtigste Retskilde, Domstolenes Praksis, som
han paa en i svensk Jurisprudens enestaaende
Maade bearbejdede i sit omfattende
Forfatterskab. Foruden en Del Tidsskriftafhandlinger o. l.
skrev W. bl. a. »Om tjänstehjonsförhällandet
enligt svensk rätt«, I (1878), »Om arfvingarnes
ansvarighet för arflåterens förbindelser« (1879),
»Anteckningar efter Prof. W.’s rättshistoriske
föreläsningar i straffrätt« (1889), de
familieretlige »Ur mina föreläsningar« (I 1890, II 1892),
»Svensk Civilrätt« (I—V, 1898—1910),
»Strödda uppsatser« (I—VIII, 1901—13, 2. Oplag af
I—III 1901—05) og »Handbok i svensk
civilrätt« (I 1904, II 1911). W.’s
Tiltrædelsesforelæsninger »Juridisk teori och praxis« (1892) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
