Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinoy, Joseph - Vinpalme - Vinpunch - Vinpæle - Vinranke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Opstanden. Under Bekæmpelsen af denne
førte V. Reservehæren under Mac Manon.
Samme Aar udnævntes han til Storkansler for
Æreslegionen og valgtes 1877 til Senator. Han
har bl. a. skrevet: Campagne de 1870—71;
Operations du XIII Corps et de la III Armée (1872).
(B. P. B.). E. C.
Vinpalme, et Udtryk, som sikkert anvendes
om flere Arter Palmer, der leverer Vin, men
maaske rettest bør knyttes til Raphia vinifera
(se Raphia).
A. M.
Vinpunch [-pon’sj], se Punch.
Vinpæle er et af de vigtigste Produkter i
store Dele af Mellemeuropas Skove, idet de
bruges til at støtte Vinrankerne; V. er
almindeligvis Stødskud af Eg eller ægte Kastanie, ofte
afbarkede, og forbruges i stor Mængde, da de
hurtig raadner i Jordskorpen.
C. V. P.
Vinranke (Vitis Tourn.), Slægt af
Vinrankefamilien, højt klatrende Vedplanter med
tvekønnede eller særkønnede Blomster og
kuglerunde eller aflange Bær med 2—4, oftest
pæreformede Frø. 28 vanskeligt adskillelige Arter.
Flere af disse har mere eller mindre
fremragende Betydning som Vinplanter, idet den af
deres Bær (Vindruer eller Druer)
pressede Saft for gæres til Vin; desuden spises
Bærrene saavel i frisk som i tørret Tilstand. De
vigtigste af disse Arter nævnes nedenfor. Ægte
Vinranke eller Vinstok (V. vinifera L.,
se Fig.) har en paa andre Træer højt (10 m
eller mere) klatrende Stamme, der dog ogsaa
kan være nedliggende, og som opnaar en Arms
Tykkelse eller mere. Barken er graabrun og
skaller af i Form af lange, smalle Strimler.
Veddet er sejt og bøjeligt. Grenene er dels
Langskud (Tysk: Lotten) med indtil 40
toradede Blade, over for hvilke der kun findes et
mindre Antal Ranker, dels de fra Langskuddene
frembrydende Kortskud (Tysk: Geisen, deraf
Gejtser). Bladene er langstilkede,
afrundet-hjertedannede og oftest 5-lappede; som unge
er de blødt behaarede, som ældre glatte.
Toppen er opret, og Blomsterne gulgrønne og
vellugtende. Bærrene er grønne, gullige, røde til
sorteblaa og stærkere eller svagere duggede
(voksklædte). Medens den ægte V. er langt den
vigtigste Vinplante, har de øvrige nedenfor
nævnte Arter Betydning dels som selvstændig
vinproducerende Planter, dels som
Grundstamme for og til Krydsning med den ægte V.
Ræve-V. (V. Labrusca L.) har hjertedannede,
hele, 3- eller 5-lappede og paa Undersiden
graat eller ræverødt filtede Blade. Blomsterne
sidder i en lille Top; Bærrene er store. Den
har hjemme i Nordamerika og dyrkes i mange
Varieteter. Sommer-V. (V. æstivalis Michx.)
har bredt hjertedannede, undertiden 3- eller
5-lappede, paa Undersiden graafiltede Blade, en
stor Top og smaa Bær. Den stammer fra de
sydøstlige Stater i Nordamerika og dyrkes
ligeledes i talrige Varieteter. Rundbladet V.
(V. rotundifolia Michx.) har hjertedannede,
oftest glatte og blanke Blade, smaa Toppe og
store Bær, hvis Frø ikke er pæreformede;
Barken fældes først paa den ældre Del af
Stammen.
Den ægte V.’s Hjemsted er ukendt. I
Armenien og tilgrænsende Lande vokser en V., som
af nogle menes at være Stamplanten, medens
andre antager, at den i Middelhavsomraadet og
visse Egne af Mellemeuropa (Rhin-Egnene og
Donau-Dalen) levende V. (V. silvestris) ved
Kulturen har givet den ægte V. Om den første
Dyrkning af Vinstokken i den gamle Verden
vides lige saa lidt. Vist er det, at Kulturen er
ældgammel, hvorom Vidnesbyrdene i det gamle
Testamente er tilstrækkelig talende, og
desuden i den ægyptiske Oldtid kan følges tilbage
til 3—4000 Aar før vor Tidsregning. Der er
meget, der taler for, at Dyrkningen af V. er
begyndt i Landene S. f. Sortehavet og det
kaspiske Hav og derfra tidlig er udbredt imod Ø.
og især mod Vest. I den græske Oldtid er den
sikkert for længst i fuld Gang, og fra det
sydøstlige Europa bredte den sig hurtig endnu
længere Vest paa til Italien, Spanien og Frankrig,
hvor Kulturen ogsaa er gammel. Senere er
dens Grænser yderligere udvidede.
Nordgrænsen for Vinavl i det store er i Europa omkring
52° n. Br. (Magdeburg) ; nordligere kan den ikke
gennemføres med Fordel, selv om Druer i
gunstige Somre meget vel kan modnes saa højt
op som til 61° n. Br. (Sognefjord). Den sydlige
Grænse for Vinavl i den gamle Verden
(Ægypten) er 27° s. Br. Gennemsnitlig dyrkes V. i
Bjergene ikke over en Højde af 530 m. I
Nordamerika dyrkes i Kalifornien den ægte V.,
medens Vinavlen Ø. f. Klippebjergene er baseret
paa nordamerikanske Arter (se ovenfor), der
ad forskellige Veje er forædlede. Nordgrænsen
for Vinavl er i Nordamerika ved 50° n. Br.
Ogsaa i denne Verdensdel er Kulturen
forholdsvis gammel; allerede i 1465 avledes Vin i
Florida, men Navnet »Vinland« for Nordamerika,
som de gamle Islændere benyttede, tyder paa
en endnu langt ældre Anvendelse af
Vinrankernes Frugter. Foruden i Orienten,
Europa og Amerika findes der i Sydafrika og
Australien en ikke ubetydelig Vinavl; i Asien vilde
Dyrkningen sikkert være endnu mere udbredt,
om ikke den muhammedanske Religion forbød
Nydelsen af Vin. Alt i alt kan det siges, at
Vinstokken kun trives i Egne, hvis
 |
| Gren af Vinstok. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
