Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vincentius Lerinensis (fra Lerinum) - Vincenzo da Pavia - Vincetoxicum - Winchelsea - Winchester - Winchester - Vinchon, Auguste Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vincentius Lerinensis (fra Lerinum),
Munk i Klostret Lerinum, d. c. 445. Om hans
Person og Liv vides intet med Sikkerhed, men
han har skrevet et betydningsfuldt Skrift
Commonitorium. V. søger her indirekte at rette et
Angreb mod Augustin’s Lære om Naade og
Prædestination og at forsvare
Semipelagianismen, og han gør det paa en Maade, som blev
raadende inden for den katolske Kirke i
Middelalderen. Han søger nemlig for at bevise sine
Paastande at samle alle Udtalelser i samme
Retning hos Kirkens Lærere, og denne
enslydende Tradition stiller han ved Siden af
Skriften. »Hvad der altid og alle Vegne er lært af
alle« vil han opsøge, thi det er for ham den
sande Lære, og han mener at kunne finde
saadan enslydende Lære. Men med denne fælles
Lære stemmer Augustin’s ikke. Commonitorium
er udgivet af A. Jülicher 1895.
A. Th. J.
Vincenzo da Pavia [vin’t∫æntso-], kaldet
Vincenzo Ainemolo, ogsaa il
Romano, italiensk Maler fra 1. Halvdel af 16.
Aarhundrede; virkede i Syditalien og paa Sicilien
(Palermo). Han var paavirket af Rafael’s Kunst
og forplantede den i en Mængde bibelske
Billeder til Kirker i Palermo. »Korsbærelsen«
(med legemsstore Figurer) i S. Severino
(Neapel) tilskrives V. Værker af V. i Palermos
Museum.
A. Hk.
Vincetoxicum, se Svalerod.
Winchelsea [’win t ∫ə£si.], By i det sydlige
England, Sussexshire, nu ubetydelig; (1911)
1114 Indbyggere. Tidligere en af Englands
vigtigste Havnestæder ved Kanalen. Kirken, der
byggedes omkring Aar 1300, er i gammelengelsk
Stil. Old W., der laa 5 km østligere, opslugtes
af Havet 1287. Edvard III byggede derefter
New W., hvoraf 3 Porte og Dele af et
Franciskanerkloster endnu findes.
(M. Kr.). M. H-n.
Winchester [’win t ∫istə], By i det sydlige
England, Hampshire, ved Itchen, 18 km N. f.
Southampton, en af Englands ældste Byer. W.
er Bispesæde og har en berømt Domkirke, som
stammer fra 7. Aarhundrede, ombyggedes i 9.
og 10. Aarhundrede. Den nuværende Bygning
paabegyndtes 1079, fik gennem Tiderne flere
Tilbygninger og fuldførtes endelig i Slutningen
af 15. Aarhundrede. 1905—12 restaureredes
Kirken, samtidig med at Grunden, der ikke var
tilstrækkelig solid, underbyggedes og
forstærkedes. Udgifterne hertil beløb sig til 113000 £
St. Bygningen er 170 m lang og 28 m bred;
udvendig ser den ret uanselig ud, men det
indre er et pragfuldt gotisk Kirkerum. Her
ligger Knud den Store, William Rufus, flere
angelsachsiske Konger og Dronninger og adskillige
Bisper begravede. — Berømt er ligeledes St.
Mary’s College (W. School), bygget 1387—93 af
Biskop William af Wykeham, og som i det
ydre kun er lidt forandret; gennem
Aarhundreder har det været en af Englands fornemste
Undervisningsanstalter. — Endvidere nævnes
Ruinerne af Wolvesey Castle, som opførtes 1138
af Biskop Henri de Blois. men ødelagdes 1646,
Karl II’s Palads, der nu er Kaserne, Hospital
of St. Cross, opført 1136 af Biskop Henri de
Blois, udvidet og ombygget 1446 af Kardinal
Beaufort. Der findes Ruiner af Hyde Abbey
(1110). Her skal Kong Alfred den Store være
begravet, men Stedet kendes ikke. Ved
Raadhuset afsløredes 1901 en Kæmpestatue af denne
Konge. Byen har et Lærerseminarium og
Militærdepoter. Tidligere betydelig Uldindustri.
(1921) 23791 Indbyggere.
W. var Romernes Venta Belgarum, Kelternes
Caer Gwent, »den hvide By«, der omkring 400
blev til Winteceaster, som 519 blev
Hovedstad i Wessex og 827 Hovedstad i det
forenede Rige. W. var Residensby for Alfred den
Store og mange af hans Efterfølgere, bl. a.
ogsaa Knud den Store og de danske Konger.
Edvard Confessor kronedes i Katedralen 1043, og
Vilhelm Erobreren kronedes baade her og i
London. I Middelalderen var W. bekendt for sin
Uldhandel, Uldvævning og sin store Handel med
Frankrig og Nederlandene, rivaliserede med
London om Handelen og naaede sin
Glansperiode c. 1200. Omkring 1400 begyndte
Velstanden at tage af. 1645 blev W. indtaget af
Cromwell efter Slaget ved Naseby, og 1666 blev
den slaaet fuldstændig ned af Pesten. — Under
Verdenskrigen var der en stor amerikansk Lejr
ved W. De fleste af de amerikanske Soldater,
som begravedes her, er senere hentet hjem til
Amerika.
M. H-n.
Winchester [’win’t’∫istə] Navn paa flere
Byer i U. S. A., af hvilke nævnes 1) W. i
Virginia, ligger 193 km NNV. f. Richmond 215 m
o. H., ved Banen fra Staunton til Harpers
Ferry. (1920) 6883 Indbyggere. W. har Tilvirkning
af Handsker samt Handel med
Landbrugsprodukter. Byen, der er grundlagt 1752, er den
strategiske Nøgle til Dalføret langs Shenandoah
River, der strømmer 15 km østligere, hvorfor
Byen under Borgerkrigen var et Stridens Æble
mellem Nord- og Sydstaterne, der afvekslende
var i Besiddelse af den. — 2) W. i Indiana,
ligger 111 km ØNØ. f. Indianapolis. (1920) 4021
Indbyggere. W. er Baneknudepunkt og driver
Handel med Landbrugsprodukter. 3) W. i
Massachusetts, ligger 12 km V. f. Boston ved
Jernbanen til Maine. (1920) 10485 Indbyggere. W.
er en Villaforstad til Boston med smukke,
træbeplantede Gader.
(H. P. S.). G. Ht.
Vinchon [væ’∫å], Auguste Jean
Baptiste, fransk Maler, f. 5. Aug. 1789 i Paris,
d. 16. Aug. 1855 i Bad Ems. V., Elev af David
og École d. beaux-arts, vandt 1814 første Pris
med »Diagoras baaret i Triumf af sine Sønner«
og blev senere Sejrherre (over Delacroix og
Court) i Konkurrencen om Revolutionsbilledet
»Pøbelen trænger med Féraud’s Hoved paa en
Stage ind i Konventsalen« (til en Sal i
Deputeretkamret). De Løfter, dette Arbejde gav,
indfriedes dog ikke af hans senere Værker,
han arbejdede i den David’ske Linie, men
tilspidsede denne hen imod det freskomæssige,
i en Kunst, der søgte bort fra de
teknisk-maleriske Virkninger. Regeringen gav ham en Del
Bestillinger (Fresker i Mauritius-Kapellet i S.
Sulpice i Paris [c. 1822], dekorative Arbejder
til Louvre). Andre Værker: »Jeanne d’Arc«
(Orléans-Museet), »Karl VII’s Kroning i Reims«
(Versailles), »Frivillige drager ud fra Paris
1792« etc.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
