Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinadio - Vinafgift - vinaigre - Vinaigrette - Vinalier - Vinaricky, Karel - Vinaroz - Vinaya - Vinayes - Vinbjergsnegl - Winblad, Ulla - vin brûlé - Vinbær - Vinça
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinadio, fransk Vinayes, By i det
nordvestlige Italien, Provins Cuneo, ligger 32 km
VSV. f. Coni, 920 m over Havet, paa venstre
Bred af Stura og 20 km fra den franske
Grænse. (1911) 2950 Indbyggere. V. var tidligere
en vigtig Fæstning og har endnu Garnison af
Infanteri og Alpetropper. I Nærheden af V.
findes sølvholdige Blyglansminer, og 11 km SV. f.
V., 1330 m over Havet, paa Østsiden af Monte
Tinibras (3032 m) ligger Bagni di V., med
svovlholdige Bade.
(H. P. S.). C. A.
Vinafgift, se Verdenskrigen, S. 879.
vinaigre [vi’nægrö] (fransk), se Eddike,
S. 706.
Vinaigrette [vinæ’græt] (fransk) er en kold
Sovs, tillavet af Eddike, Olie, hakket Persille og
Løg. En kold Mellemret eller en Salat,
bestaaende af en eller anden Slags Kød, overhældt
med denne Sovs, benævnes ofte en
»Vinaigrette«
(R. H.). M. S-l.
Vinalier (Vinalia) kaldtes i det gamle
Rom forskellige Fester, som stod i Forbindelse
med Vindyrkningen; saadanne fejredes baade
i Foraar, Sommer og Efteraar.
H. H. R.
Vinaricky [’vinarзitski], Karel, tschekkisk
Forfatter og Gejstlig (1803—69). Han grundlagde
og var en Aarrække Udgiver af et Tidsskrift for
katolsk Gejstlighed »Časopis katolického
duchovensta« og skrev en satirisk Allegori »Snemy
zvirat« (»Dyrenes Parlament« 1841 og 1863), hvori
han traadte op mod de nye Strømninger i
Litteratur og Politik. En Digtsamling for Børn »Kytka
básniček« (en Buket Digte, 1842 og 1845) har
ved sin naive Ynde og barnligt fine Munterhed
vundet ham mange Barnehjerter. Han har
endvidere indlagt sig Fortjeneste ved smukke og
værdifulde Oversættelser af græske og romerske
Klassikere (Homer, Vergil, Horats). V. var en
stor Kender af det tschekkiske Sprog, der i
ham havde en varm Forsvarer, og han har
derved vundet sig en omend beskeden Plads iblandt
det nationale Gennembruds Mænd.
E. D-H.
Vinaroz [wina’råþ], By i det østlige Spanien,
Provins Castellon de la Plana, ligger 70 km
NNØ. f. Castellon de la Plana ved Banen fra
Valencia til Barcelona. (1920) 8970 Indbyggere.
V. ligger paa en veldyrket Slette i Nærheden af
Middelhavet og har en aaben Red, hvorfra
drives Kystfart. V. har Baadebygning, Fiskeri,
Vinavl samt Handel med Salt, Oliven og Vin.
Ved V. sejrede Franskmændene i Novbr 1810
over Spanierne.
(H. P. S.). C. A.
Vinaya (Sanskr., ɔ: Disciplin) eller
Vinaya-Pitaka er Navnet paa den første store
Afdeling af den buddhistiske Kanon (se
Buddhisme S. 204—5 og Tripitaka). V.
indeholder en udførlig Samling af buddhistiske
Munkeregler foruden en Del gammelt historisk
Stof og Legender, der hører til de ældste
Bestanddele af Buddhismens Litteratur (paa
Pali), og er derfor af største Betydning for
Studiet af Buddhismens Historie i ældre Tid.
Den stammer sandsynligvis i sin nuværende
Skikkelse fra 4. (til Dels maaske fra 3.)
Aarhundrede før Kr., men dens oprindelige Kerne,
den saakaldte Patimokkha (se
Pratimoksha), stammer sikkert allerede fra den
nærmeste Tid efter Buddha’s Død. V. er
udgivet med udførlig kritisk Indledning og
Registre af H. Oldenberg (The
Vinaya-Pitakam: one of the principal Buddhist holy
scriptures in the Pali language, Bind I—V [London
1879—83]); de betydningsfuldeste Dele deraf er
oversatte af T. W. Rhys Davids og H.
Oldenberg paa Engelsk i Sacred Books of the
East, Bd XIII, XVII, XX (Oxford 1881-85).
D. A.
Vinayes [vi’næ], se Vinadio.
Vinbjergsnegl eller Voldsnegl (Helix
pomatia L.) er en af de største skalbærende
europæiske Lungesnegle og har en omtrent
kugleformet, brunlig Skal med mere eller
mindre fremtrædende, mørkere Længdestriber samt
tydelige, tætstillede Tilvækstlinier. Spiret er ret
lavt, Mundingen stor og omgivet af en lidt
fortykket og ganske svagt tilbagebøjet Rand,
Navlen delvis overdækket. Skallens Tværmaal er
omtrent 4 cm, Højden 4,2—4,5 cm. Dyret selv
har en stærkt nupret Hud af en smuk, lys
graagul Farvetone; paa Hovedet bærer det,
ligesom de nærstaaende Havesnegle, et Par lange
Øjestilke og et Par korte Følehorn. V.
formerer sig ved ærtestore, kuglerunde Æg,
omgivne af en tynd, hvidlig Kalkskal; disse
skjuler den i Jorden, idet den om Sommeren
efter Regnskyl graver sig 4—5 cm ned,
aflægger en Snes Æg eller flere og derpaa kryber
op og atter jævner Jorden til. Ungerne
kommer frem allerede samme Efteraar, men vokser
først i Løbet af det tredie Aar op til den fulde
Størrelse. V. er i Danmark et meget almindeligt
Dyr, i alt Fald i den varmere sydøstlige Del;
i Jylland skal den derimod ikke, i oprindelig
vild Tilstand, være truffet N. f. Gudenaa. Den
synes med Forkærlighed at holde til nær
beboede Steder, f. Eks. i Haver og Skove ved
gamle Herregaarde eller Købstæder; man har
derfor oftere paastaaet, at den skulde være
indført af Munkene i Middelalderen. Nogen
historisk Hjemmel herfor haves dog ikke, og da
tilmed dens Udbredningsomraade i Danmark
hænger nøje sammen med dens mellemeuropæiske,
kan den maaske opfattes som et oprindelig
indenlandsk Dyr, der sikkert i adskillige Tilfælde
er ført yderligere omkring af Mennesket. I
Sverige er den hyppig i de sydligere Egne og har
sin Nordgrænse i Västmanland og Uppland; i
Norge er den flere Gange indført, men er altid
senere gaaet til Grunde. En vis Betydning for
Mennesket har V. i Mellem-, Vest- og
Sydeuropa, hvor den er vidt udbredt og tjener som
et almindelig benyttet og yndet Næringsmiddel.
(R. H. S.). C. M. S.
Winblad [’vi.nblad], Ulla, en af de
bekendte Bellmansfigurer, se Bellman, S. 890.
vin brûlé [’væ-bry’le], afbrændt Vin, Rød-
eller Hvidvin, som er varmet efter at have faaet
en Tilsætning af Sukker, Nelliker og Kanel,
undertiden ogsaa andre Krydderier.
K. M.
Vinbær (botanisk) benyttes om visse
Ribes-Arter, saaledes Almindelig Ribs og Solbær.
Vinça [væ’sa], By i det sydlige Frankrig,
Dept Pyrénées-Orientales, paa højre Bred af
Floden Tet og ved Sydbanen, Vest for
Perpignan, 1650 Indbyggere. V. er omgivet af gamle
Bymure. Brændevinsbrænderi. Svovlbade 2 km
NV. f. Byen.
(M. Kr.). E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
