Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilton - Wilton, Ebba - Wiltshire - Vilui - Viluit - Vilvorde - Vilvorde(n) - Wilzer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bifloder Nadder og Wylye, 5 km Vest for
Salisbury. W. var Hovedstad i det gamle Kongerige
Wessex og gav Navn til Wiltshire. Her
kæmpede Kong Alfred mod Danskerne 871, og 1003
brændtes Byen af den danske Konge Svend
Tveskæg. I Aarene 909—1050 var W. Bispesæde og
havde i 13. Aarhundrede 12 Kirker. Den
nuværende Kirke opførtes 1844 i pragtfuld
lombardisk Stil af Marmor og Mosaik. Nu er W. en
mindre By med Handel, Tæppefabrikation
(Axminster) og Faaremarkeder. (1921) 2024
Indbyggere. I Nærheden ligger Earlen af
Pembroke’s Landsæde Wilton House med
Marmorskulpturer, stor Malerisamling og Park.
(M. Kr.). M. H-n.
Wilton, Ebba, født Petersen, dansk
Operasangerinde, f. 1888, Elev af sin Mand
Operasanger W., debuterede paa Det kgl. Teater
1924 og knyttedes straks til Operaen der, hvor
siden en Række høje Sopranpartier har været
hende overdraget; er særlig
Koloratursangerinde (»Nattens Dronning«, »Regimentets Datter«
etc.).
W. B.
Wiltshire [’wi£t∫ə], Wilts, County i det
sydlige England, grænser i Vest til Somerset, i
NV. og N. til Gloucester, i Ø. til Berkshire og
Hampshire og i S. til Dorset. Arealet er 3497
km2, og W. indtager efter Størrelse Nr. 15 blandt
Englands Counties og omfatter 1/43 af Englands
og Wales Areal. Overfladen af Landet er
meget forskellig paa begge Sider af den NØ.-SV.
gaaende Linie fra Swindon til Trowbridge. NV.
f. denne Linie ligger 2/5 af hele W.’s Omraade,
som her bestaar af et frugtbart Sletteland med
enkelte opragende Højder med Trægrupper.
Denne Del af Landet afvandes i Vest af Lower
eller Bristol Avon og i N. af Themsen. — De
sydøstlige 2/5 af W. bestaar af en Mængde
Kridthøjder adskilte af frugtbare Dale. N. f. Pewsey
Dalen ligger Marlborough Downs med det 294 m
høje Milk Hill og den berømte Savernake
Forest. Landskabet gennemskæres af Themsens
Biflod Kennet. S. f. Pewsey Dalen ligger
Salisbury Plain, et Kridtplateau med omgivende
Kridthøjder, som kulminerer i Inkpen Beacon
(308 m) paa Grænsen af W. Birkshire og
Hampshire. Salisbury Plain afvandes gennem
Southern eller Christchurch Avon til Kanalen. Alle
Vandløbene i denne Del af W. konvergerer mod
Byen Salisbury i Avon Dalen. Højderne er
klædte med Græsgange, Hedestrækninger eller
mindre Skovpartier, og her græsser store
Faareflokke. Salisbury Plain er ikke nogen egentlig
Slette, men et bølgende Plateau med spredte
Gaarde og enkelte Landsbyer. Den sydøstlige
Del optages af forskellige Militærlejre. — I
geologisk Henseende er W. ret ensformig. Den
nordvestlige Del bestaar af Juradannelser
(Kalksten), som mod SØ. overlejres af Kridtdannelser
(Kalksten, Grønsand og Ler). Paa enkelte
Højderygge findes Rester af Tertiær. I Dalene i
SØ. træder Juradannelserne frem i Bunden. W.
havde 1921 292208 Indbyggere eller 84 pr. km2.
Heraf boede 158984 i Landdistrikterne og 133224
i Byerne. Vigtigste Erhverv er Landbruget.
Kun 23 % af Arealet anvendes til Kornavl (mest
Havre og Hvede), og c. 1/3 er permanente
Græsgange. I SØ. holdes mest Faar, i NV. mest
Malkekvæg, og her findes betydelig Mejeribrug.
Desuden Avl af Raceheste. Bjergværksdrift i
egentligste Forstand findes ikke i W., men der
brydes lidt Jernmalm ved Westbury, og store
Stenbrud findes ved Box og Corsham. Industri
trives særlig i Swindon, hvor Great Western
Railway har Maskinværksteder, ligeledes
Maskinværksteder i Denizes, Klædevævning i
Trowbridge, Melksham og Chippenham,
Tæppefabrikation i Wilton, Silkeindustri i
Malmesbury og Warminster. Hovedstad er Salisbury.
— Avon er sejlbar til Salisbury, og Shiret
gennemskæres endvidere af de vigtige Vandveje
Thames—Severn Canal og Kennet—Avon Canal,
alle med livlig Godstrafik. — W. er rigt paa
Fortidsminder, der findes talrige Gravhøje og
Stensætninger, navnlig i Omegnen af det store
Tempel Stonehenge (s. d.) paa Salisbury Plain
og ved Avebury i Marlborough Downs. (Litt.:
Cambridge County Geographies, »Wiltshire« by
A. G. Bradley [Cambridge 1909]).
M. H-n.
Vilui, Viljui, jakutsk Bilju, Flod i
Sibirien, Biflod til Lena. 2100 km lang, isdækket fra
Oktober til Maj, sejlbar den øvrige Del af Aaret
paa en Strækning af 1300 km. I V.’s Opland
findes Lejer af Kul og Jernmalm. Ved
Sammenløbet af V. og dens Biflod Tjun ligger
Viluisk, en Handelsplads med c. 500
Indbyggere.
M. V.
Viluit har man kaldt forskellige Mineraler
fra Vilui-Floden ved Baikal-Søen i Sibirien,
dels lys grøn Granat, dels Vesuvian.
(N. V. U.). O. B. B.
Vilvorde [vil’vardə], se Nyeland, S. P.
Vilvorde(n) [fransk vil’vård eller
vilvår-’dæn], flamsk Vilvoorden [’fe£fo.rdə(n)],
By i det nordlige Belgien, Provinsen Brabant,
11 km N. f. Bruxelles, ved Senne og
Willebroeck-Kanalen, har Jernbanestation,
Straffeanstalt, en i 1849 oprettet Havebrugs- og
Agerbrugsskole, et gejstligt Institut, Fabrikation af
Sprængstof, Possementvarer, Stivelse, Lim og
Sæbe, Garvning, Vævning og Farvning af
Bomuldstøj, Bryggerier og Brænderier. (1924) 20718
Indbyggere. V. og Omegn bærer endnu Spor af
Kampene i September 1914.
(M. Kr.). M. H-n.
Wilzer [’viltsər] er det tyske Navn for
Veletaber eller Liutitser, fordum den
herskende slaviske Stamme i Forpommern samt
tilstødende Dele af Mecklenburg. W. skildres
som meget vilde og tapre. Om deres
Indvandring og Kampe dannede der sig i Tyskland
en hel Sagnkreds, der optoges paa nordisk
Grund i Thidrekssaga (s. d.), ofte efter W.
kaldet Vilkinasaga; her fremtræder W. som
temmelig jævnbyrdige med Attila’s Hunner og
hævder deres Uafhængighed over for ham.
Sakse lader den danske Nationalhelt Starkad i
Polen fælde en Kæmpe Vaske, »hvem Tyskerne
kalder Wilzce«. Paa W.’s Grund laa det store
slaviske Nationaltempel i Rethra. Efter
forbitrede Kampe mod Kristendommen kuedes og
kristnedes W. siden 12.—13. Aarh., og Landet
germaniseredes. Den nationale Fyrsteæt, som
har skænket Danmark bl. a. »Dronning
Margrete Sprænghest« og Kong Erik af
Pommern, holdt sig dog og uddøde først Aar 1637
(se Pommern).
G. S-e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
