- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villeroi - Villers-Bretonneux - Villers-Cotterets - Villers-Guislain - Villers-Plouich - Villersexel - Willesden - Villestrup - Willette, Adolphe Léon - Villette, La

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

traadte nu i Stedet for V., der ikke mere fik
nogen Kommando, men ved Hoffet bevarede
han sin Yndest hos Madame Maintenon og
Ludvig XIV, der i sit Testamente udnævnte ham
til Statsminister og Opdrager for Ludvig XV og
Medlem af Regentskabet. Efter Ludvig XIV’s
Død var V. en Tid i Gunst hos Regenten, til
hvem han havde røbet Ludvig XIV’s Planer
angaaende Styrelsen for Ludvig XV, og beholdt
derved sin Opdragerstilling, men da han senere
udspredte det Rygte, at Regenten stod den unge
Konge efter Livet, blev han hjemsendt til sine
Godser 1722. 1724 lod dog Ludvig XV ham igen
komme tilbage til Hoffet. Den sidste Hertug af
V. var V.’s Brodersøn, guillotineret 1794.
(J. L.). H. J-n.

Villers-Bretonneux [vi’læ.r-brötå’nø], By i
det nordlige Frankrig, Dept Somme, Ø. f.
Amiens, 4400 Indbyggere. V., der er Station paa
Nordbanen, har en moderne gotisk Kirke.
Uldindustri (Spinderier og Strømpevæverier).
Bekendt for det uafgjorte Slag 27. Novbr 1870
mellem Franskmændene og Preusserne. Under
Verdenskrigen Stedet for voldsomme Kampe
mellem Tyskerne og Englænderne om
Fæstningsværkerne omkring Amiens. Ved den
Lejlighed blev mere end Halvdelen af Byen
ødelagt.
(M. Kr.). E. St.

Villers-Cotterets [vi’læ.r-kå’træ(s)], By i
det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, tæt ved
en af Nordfrankrigs største Skove (12500 ha),
SV. f. Soissons, 5380 Indbyggere. V., der er
Knudepunkt paa Nordbanen, har et kongeligt
Slot fra 16. Aarhundrede, som nu benyttes til
Fattighus. Fabrikation af Sigter og Legetøj,
Savskærerier. 1884 rejstes her et Mindesmærke
for Alexander Dumas den Ældre, der er født
i V. Her led Franskmændene et Nederlag 28.
Juni 1815. Skovene omkring V.-C. var af stor
Betydning for Forsvaret af Paris under
Verdenskrigen. Byen ødelagdes delvis under denne.
(M. Kr). E. St.

Villers-Guislain [vi’læ.r-gi’iæ] eller
Villers-Ghislain. By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, 18 km fra Cambrai. (1914) 1700
Indbyggere. Besat af Tyskerne
Aug. 1914—Apr. 1917 og Novbr 1917—Novbr 1918. Fuldstændig
odelagt under Verdenskrigen.
E. St.

Villers-Plouich [vi’læ.r-’plwik (-’plwiз?)],
Landsby i det nordlige Frankrig, Dept Nord,
16 km fra Cambrai. (1914) 673 Indb.
Fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen, da den var
besat af Tyskerne Aug. 1914—Novbr 1917 og
en Del af 1918.
E. St.

Villersexel [vi’1æ.r-sæ’ksæl], By i det
nordøstlige Frankrig, Departement Haute-Saône, ved
Ognon og 33 km SV. f. Belfort, 1050 Indbyggere.
V. har et Slot, der tilhører Markien af
Grammont, Jernstøberi og Garverier. 9. Jan. 1871
fandt her en heftig Kamp Sted, idet Tyskerne
under General v. Werder angreb Bourbaki’s
Armé for at forsinke dens March mod Belfort
og opnaaede deres Hensigt.
(M. Kr.). E. St.

Willesden [’wi£əzdən], nordvestlig Forstad til
London, Middlesex, 11 km V. f.
St Pauls-Kirken. (1921) 165669 Indbyggere. Overvejende
Arbejderkvarter.
M. H-n.

Villestrup, Hovedgaard i Hindsted Herred,
NØ. f. Hobro, ejedes 1535 af Aksel Juul som en
Brydegaard, men blev af ham betydelig forøget
efter Bøndernes Nederlag i Clemens-Fejden og
gjort til en Hovedgaard. 1725 købte Fr. Sehested
til Rydhave V. (78 Tdr. Hartkorn) af Juul’erne
for 29000 Rdl. Hans Svigersøn Geheimeraad
Verner Rosenkrantz til Krabbesholm og
Skivehus gjorde 7. Marts 1757 V. til et Baroni, der
ved kgl. Bevilling 1811 blev substitueret med
en Fideikommiskapital paa 200000 Rdl. (ved
Statsbankerotten 1813 reduceret til 50000 Rdl.).
1822 maatte Staten overtage V.’s Gaard og Gods,
som 1832 solgtes til Oberst H. A. Juel for 100500
Rdl. 1868 købte Kammerherre O. Sehested-Juel
til Ravnholt V. — Hovedbygningen, der ligger
omgivet af Vand paa alle Sider, er opført
1538—42 af Aksel Juul i 4 Længer — af disse er
den østlige, Kapelfløjen, nedrevet i
Begyndelsen af 19. Aarhundrede.
B. L.

Willette [vi’iæt], Adolphe Léon, fransk
Maler, Tegner. Litograf og Raderer, f. 31. Juli
1857 i Chalons-sur-Marne, d. Febr 1926 i Paris.
W. blev Elev bl. a. af Cabanel i École des
beaux-arts
og udstillede »S. Antonius’ Fristelse« (1881),
»Døden og Brændehuggeren« (1882) og »Den
ubodfærdige Røver« (1883), inden han sluttede
sig til Montmartre-Malernes Bohême-Gruppe.
Hans Malerier i artistiske Kafeer og Brasserier,
hans Plakater, Tegninger og Illustrationer (som
han under Navne som Bébé, Pierrot og Nox
har strøet om i Blade og Hæfter) kredser
gerne om Bohême-Livet oppe omkring
Montmartres berømte Møller; en Hovedskikkelse i hans
Billed ver den er hans Pierrot, som han
(»Montmartres Watteau«) fremstiller kaad og vittigt,
spirituelt og graciøst, og som ogsaa er
Hovedpersonen i den Suite Raderinger, der udkom under
Titlen Pauvre Pierrot, og som med deres lyriske
Forklaringer bedre end Tegneren selv giver
Udtryk for Kunstnerens Skuffelse, hans Suk over
Montmartre-Livets tiltagende haandfaste
Banalitet. En kort Tid fra 1888 udgav han selv
Journalen Le Pierrot; i øvrigt findes hans Indfald i
Billeder og Tekst i Tidsskrifter som Figaro, Le rire,
Chat noir og Courrier français. Han har bl. a.
illustreret Manon Lescaut. W.’s Maleri, det
berømte Parce Domine (»En Heksesabbat paa
Montmartre«), malet c. 1885 for Chat noir, kom
1905 til Luxembourg-Museet (der ogsaa ejer en
historisk Komposition, Tegningen »Valmy«).
Andre Malerier: »Det glade Liv paa Montmartre«
(1905, dekorativ Suite i Bal Tabarin), »Madonna
med Barnet« (1907), »Apache-Dans« (1913,
Hôtel-de-Ville, Paris), »Høsten« (Allegori med
putti, c. 1920), Portræt af Oberst Willette,
»Pierrot’s Enke« m. v. 1901 udkom Samlingen
Æuvres choisies (W.’s Tegninger fra Courrier
français
). Han skrev sine Erindringer fra
Montmartre: Feu Pierrot 1857—1919 (Paris 1919).
(Litt: Klossowski, »Die Maler von
Montmartre« [Serien »Die Kunst«, 15. Bind 1903];
P. Beuve, Iconographie de W. [1910]).
A. Hk.

Villette, La [la-vi’læt], Kvarter i det
nordøstlige Paris. Indtil 1848 var det højtliggende
Terrain ikke regelmæssig bebygget. Nu findes
her talrige Fabrikker, Kvægtorv og Slagtehus,
Ourcq-Kanalens store Bassin og flere smukke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free