Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 170 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villamediana, Juan de Tarsis - Villa Medici - Villa Mercedes - Willamette - Villancico - Villanelle - Villani - Villa Nova de Gaia - Villa Nova de Goa - Villa Nova de Portimao - Villanovatiden - Villa Nueva

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og opholdt sig i Italien i 6 Aar. Da han kom
hjem igen, irriterede han Hertugen af Lerma,
den almægtige Minister, ved sine satiriske
Udfald, og han blev da for en Tid landsforvist.
Senere fik han en Stilling ved Hoffet som
Kammerherre hos Dronning Isabella, Filip IV’s
Gemalinde. Rygtesmedene fik her meget at tale
om, idet man vilde have opdaget, at V. var
forelsket i Dronningen, og at han især havde
lagt dette for Dagen ved en Teaterforestilling,
hvor der, som det hed sig, paa hans
Foranstaltning opstod Ildebrand, under hvilken han
greb Dronningen i sine Arme og bar hende ud.
Ikke længe efter blev han midt paa Gaden i
Madrid, just da han steg ud af sin Vogn,
gennemboret af et Kaardestød af en formummet
Person, saa at han døde paa Stedet. Det
mentes, at dette skete efter Kongens Befaling. M.
Goldschmidt har frit behandlet V.’s Forelskelse
og Død i »Kærlighedshistorier fra mange
Lande«. V. sluttede sig som Digter til den
kulteranistiske Retning, den, hvis Fører Góngora var.
Han udmærker sig især ved virkelig Vittighed i
sine satiriske Vers. Et Udvalg af dem findes i
42. Bind af Rivadeneyra’s Biblioteca de Autores
Españoles. (Litt.: E. Cotarelo, El Conde
de V. [Madrid 1886]).
E. G.

Villa Medici [vil.a-’medit∫i], Palads i
Renaissancestil med en større Have paa Monte Pincio
i Rom. Det er bygget 1540 og har Navn efter
Kardinal Alessandro de’ Medici, der blev Pave
1605 under Navnet Leo XI. Nu tilhører
Ejendommen den franske Stat og huser fra 1803 det
»franske Akademi i Rom« (École française de
Rome), en Kunstskole, stiftet 1666 af Ludvig
XIV og siden udvidet. Her opholder de unge
Kunstnere, som har vundet den saakaldte store
romerske Præmie (Grand prix de Rome) i
Malerkunst, Billedhuggerkunst, Arkitektur eller
Musik, sig og studerer i 3 Aar.
E. G.

Villa Mercedes [’wil_ja-mær’sæð_æs], By og
Jernbaneknudepunkt i Provinsen S. Luis,
Argentina, med (1925) 18256 Indbyggere. Betydelig
Handel med Landbrugsprodukter.
M. V.

Willamette [w_i’£äm_it], Flod i U. S. A.,
Oregon, udspringer paa Vestsiden af Cascade
Bange i Nærheden af Summit Lake, strømmer
først mod NV. og derefter mod N. mellem
Cascade Bange og Coast Range, fra hvilke den
modtager mange Tilløb, passerer Byen Portland
og udmunder 19 km fra denne i venstre Bred
af Columbia River. Omtrent 20 km S. f.
Portland ved Oregon City danner Floden
Willamette-Faldene, der imidlertid omgaas ved en
Kanal, saa at smaa Dampere kan sejle fra
Mundingen 233 km op ad Floden til Eugene City.
W. er 350 km lang, afvander 30300 km² og
gennemstrømmer et bredt og frugtbart Dalstrøg,
der omkranses af Skove paa Bjergsiderne.
(H. P. S.). G. Ht.

Villancico [’wil_jan’pik_å], spansk Hymne til
store Kirkefester, bestaaende af en indledende
og afsluttende stor Korafdeling, den saakaldte
»Estribillo«, og en Mellemafdeling for Soloer.
A. H.

Villanelle [vi.la’næl.e], italienske Korsange
fra 16.—17. Aarhundrede, lettere i Bygning end
de mere kunstfærdige »Madrigaler«, muntre,
folkelige, ofte frivole i Indhold. De har
historisk Interesse som Overgangsformer fra den
gamle Tidsalders Musik til nyere Tiders Stil.
A. H.

Villani, florentinsk Historikerslægt i 14.
Aarhundrede. M-est fremragende er
Giovanni V., f. omtrent 1275 i Firenze, d. smst. 1348.
Han rejste i sine yngre Aar meget udenlands
i Handelsforretninger, var 1300 i Rom under
Jubilæet, tjente siden sin Fædrestad i
forskellige Embedsstillinger med Dygtighed og Ære
(saaledes valgtes han 3 Gange til Prior), men
blev paa sine gamle Dage indviklet i Huset
Bardi’s Fallit 1346 og sad som Følge heraf i
Gældsfængsel en Tid. Han døde af Pest. Det
var i Rom, V. begejstredes til at skrive Firenzes
Historie, dette Værk er omtrent en
Verdenshistorie, begynder med Babelstaarnet og
omfatter for den senere Tid næsten hele Italien.
Det er delt i 12 Bøger, skrevet i et kraftigt,
jævnt og klart italiensk Sprog, og er en god
Kilde til Kendskab om Firenzes Historie i
Middelalderen, da V. har benyttet mange
Arkivdokumenter. Første trykte Udgave er fra 1537
(Venedig). Nyere Udgaver: af F. Gherardi
Dragomanni (Firenze 1844) og — senest — S.
Morpurgo. Krøniken er sat i Vers (Terziner) af
Antonio Pucci i 2. Halvdel af 14. Aarhundrede,
med Titlen Centiloquio. Giovanni’s Broder
Matteo, som overlevede ham og var Købmand i
Firenze, fortsatte Værket (1348 til omtrent 1363)
med Held, om han end ikke ganske naar
Forgængeren; udgivet af Muratori, tillige med
Giovanni’s Værk, i Scriptores Rerum Italicarum.
13.—14. Bd 1728. Endelig har man endnu en
Fortsættelse, til 1364, af Matteo’s Søn Filippo,
der ogsaa har forfattet en Række latinske
Levnedsbeskrivelser af berømte Florentinere,
udgivet paa Italiensk af Mazzuchelli 1747: Viti
d’uomini illustri fiorentini. (Litt.: G.
Milanesi i Archivio storico italiano, 2. Serie, IV).
(E. G.). E. M-r.

Villa Nova de Gaia [’vil_a-’nåv_a-ð_ə-’gaj_a], se
Gaia.

Villa Nova de Goa [’vil_a-nåv_a-ð_ə-’go_a], se
Goa.

Villa Nova de Portimao [’vil_a-’nåv_a-ð_ə-pårti’ma_u], By i det sydlige Portugal, Provins
Algarve, ligger 55 km VNV. f. Faro og 2 km
fra Atlanterhavet ved Portimao-Æstuariet, hvori
munder Rio Silves. (1920) 8970 Indbyggere. V.
N. d. P. ligger i en frugtbar Egn og har en god
Havn, hvorfra udføres Sydfrugter.
(H. P. S.). C. A.

Villanovatiden, Betegnelsen for en
forhistorisk Periode i Italien, Begyndelsen af
Jernalderen, antageligt 10.—8. Aarhundrede f. Kr.
Forud for den ligger Sten- og Bronzealderen.
Navnet stammer fra en Lokalitet SØ. f.
Bologna, hvor de første Fund fremkom (i c. 200
Grave, overvejende Brandgrave) 1853. Nutildags
adskilles en ældre og en yngre Tid inden for
Perioden. (Litt: Sophus Müller,
»Urgeschichte Europa«’s [Strassburg 1905, S. 120
ff.]; K. Friis Johansen m. fl.: »De
forhistoriske Tider i Europa« [Kbhvn 1927], S.
343 ff.).
H. A. K.

Villa Nueva [’wil_ja-’n_uæwa], By i Mexiko,
Stat Zacatecas, ligger 60 km SSV. f. Zacatecas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>