Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilkens, Alexander - Wilkens, Claudius Edward Theodor - Wilkens, Julius Frederik Christian Emil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1925 i lignende Stillinger i München. W. har
hovedsagelig bearbejdet enkelte Sider af
Perturbationsteorien og har offentliggjort disse
Afhandlinger hovedsagelig i »Astr. Nach.«. I en
Publikation fra Kuffner’s Observatorium i Wien
har han publiceret »Katalog von 620 Sternen«
(1908) og i Breslau katalogiseret 658
Dobbeltstjerner i Zonen + 35 til + 40 Deklination
(»Astr. Nach.« 222, S. 337—370). Som Direktør
for Observatoriet i Breslau har han udgivet:
»Veröffentlichungen der Sternwarte zu Breslau«
I—II (1920-22).
J. Fr. S.
Wilkens, Claudius Edward
Theodor, dansk Filosof, f. 28. Jan. 1844 i Harte ved
Kolding. Efter at have været Skriver paa et
Herredskontor blev han 1864 Student og kastede
sig straks over Studiet af Filosofien, hvori han
1869 tog Magisterkonferens. Han var stærkt
paavirket af Rasmus Nielsen, men allerede
hans Doktordisputats »Erkendelsens Problem«
(1875) viser en Modsætning til den Nielsen’ske
Efter-Romantik, idet W. her vil give en
Erkendelsesteori, der forbinder Kriticismens
Undersøgelser af Erkendelsens Forudsætninger og
Grænser med Positivismens empiriske Metode.
Foruden i Erkendelsesteorien har W. navnlig
paa to andre betydningsfulde Omraader,
Sociologiens og Æstetikkens, hævdet Erfaringens
Ret og arbejdet paa en kritisk Uddybelse af
eksakte Problemer. Paa Grundlag af
psykologiske og nationaløkonomiske Studier
udarbejdede han sit Skrift: »Liv, Nydelse, Arbejde«,
I—III (1874—76) og gav derefter en mere
sammentrængt Fremstilling af Sociologien i
»Samfundslegemets Grundlove« (1881), der sidst er
blevet fulgt af Skriftet: »Det produktive
Samfund« (1904). Ogsaa sine Undersøgelser i
Æstetikken grunder W. paa Erfaringen. I »Æstetik
i Omrids« (1887) arbejder han væsentlig i den
Retning, Fechner anviste; gennem psykologisk
Analyse finder han det æstetisk virkende i dets
Hovedformer, og i sit Skrift: »Poesien« (1893)
har han med fin Forstaaelse for Digtekunsten
anvendt Resultaterne af sine æstetiske
Forskninger paa Poetikkens Omraade. W. har
desuden arbejdet paa andre filosofiske Omraader,
bl. a. givet en kcrt Fremstilling af
Pædagogikken. Efter at have virket som Docent ved
Kbhvn’s Universitet fra 1883 udnævntes han
1897 til Professor i Filosofi og Sociologi; som
Vejledning for sine Elever til Filosofikum
udgav han en kort Fremstilling af de filosofiske
Problemer og Retninger: »Filosofisk
Propædeutik« (1904). Her, som i de tidligere Værker,
skimtes bag hans Hævdelse af den
erfaringsmæssige Metode en metafysisk eller idealistisk
Baggrund, der navnlig viser tilbage til Lotze,
og som endnu bevarer en vis historisk
Forbindelse mellem W.’s og Rasmus Nielsen’s Filosofi.
Hans Interesse for de sociale Problemer og hele
hans humane Sind gav sig praktiske Udslag paa
mangfoldige Maader; særlig har han virket i
Fattigkommissionen og
Alderdomsunderstøttelsesudvalget for Frederiksberg Kommune. Han
fratraadte sit Embede 1918 og privatiserede
siden uden særlig Produktion.
(A. T-n.). Edv. L.
Wilkens, Julius Frederik
Christian Emil, dansk Teknolog, f. 29. Febr
1812 i Kbhvn, d. 21. Apr. 1892 i Helsingør. I
Borgerdydskolen i Kbhvn viste han sig som en
udmærket Elev i Latin, Græsk og Matematik,
men havde kun ringe Interesse for de øvrige
Fag; han sattes derfor 13 Aar gammel i
Kunstdrejerlære, besøgte ved Siden heraf Ørsted’s
Forelæsninger i Fysik, var 1829 udlært som
Kunstdrejer og meget fingernem. Samme Aar
indtraadte han som Elev paa den da oprettede
polytekniske Læreanstalt. 1831 betroedes det
ham under Lærerens Forfald at holde et
Repetitionskursus i Matematik, 1832 dimiteredes han
med bedste Karakter som Kandidat baade i
Mekanik og i anvendt Naturvidenskab (Kemi).
1833—35 var han paa en Studierejse i Udlandet
og tog straks derpaa med Iver fat paa
Roesukkersagen baade hjemme og i Skaane, men
uden Held; dette opnaaede han lige saa lidt
med en Sømfabrik og en Fabrikation af
Dukkehoveder. 1836 udnævntes han til Lektor ved
Den polytekniske Læreanstalt i det dengang
lidet ansete Fag Teknologi, som han
skulde have den Glæde at se vokse i Anseelse,
navnlig i den senere Tid af de 50 Aar, i hvilke
han beklædte sit Lærerfag. 1838 søgte han
forgæves Tilladelse til at oprette en Fabrik for
Drejerarbejde, Lavsmodstanden var for stærk!
I Industriforeningen var han virksom fra dens
Oprettelse 1838 til 1849; navnlig arbejdede han
i Jernbanesagen — Foreningen fik 1844
Koncession paa Banen fra Kjøbenhavn til Roskilde —
og til 1845 redigerede han Foreningens
Tidsskrift. Fra 1849—54 var han Folketingsmand
og sluttede sig til det nationalliberale Parti.
W.’s Forslag om at nedrive Kjøbenhavns Volde
og udvide Byen til Søerne vandt fortjent
Anerkendelse. 1842 ansattes han som Lærer i
militær Teknologi ved den kgl. militære Højskole
og udgav 1846 en Ledetraad i dette Fag, som
han senere ombyttede med Maskinisere; han
forblev ved Skolen, til den ophævedes 1868.
1849 udnævntes han til Professor. 1852
bearbejdede han Karmarsch’s mekaniske Teknologi
(1. Del Metallernes Teknologi med Tegninger),
som han »med Agtelse og Erkendtlighed
helligede Kjøbenhavns hæderlige og dygtige
Haandværkere«. 1872 udgav han sine
Forelæsninger paa Læreanstalten, men uden
Tegninger; disse udførte han med sjælden Færdighed
og Dygtighed paa den sorte Tavle under
Foredragene. I sit sidste Læreraar, 1886, udsendte
W. en ny Udgave, denne Gang dog ledsaget
af Tegninger. Ved sin Afgang stiftede han et
Legat, som første Gang paa Hundredaarsdagen
for hans Fødsel uddeltes til flinke Elever i
mekanisk Teknologi.
W. var i Besiddelse af megen Livsglæde, hans
Forelæsninger var prægede af en stor
Kundskabsfylde og brændende Interesse for Faget
og krydredes med Udslag af en ejendommelig
københavnsk Jovialitet, som fængslede hans
Tilhørere; paa de mange tekniske Udflugter, han
foretog, navnlig til Frederiksværk og Usserød,
kulminerede W.’s Humor, og hans Elever blev
hans Venner for Livet. Han fortjener sikkert
Navn af Danmarks første Teknolog. (Litt.: H.
I. Hannover, »Ingeniøren« 1912, S. 163).
(F. W.). D. H. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
