Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm af Moerbeke - Vilhelm af Poitiers - Vilhelm af Sabina - Vilhelm af Saint Thierry - Vilhelm af Shyreswood - Vilhelm af Tyrus - Vilhelm af Ware - Vilhelm de la Mare - Wilhelm d'or - Vilhelm fra Auvergne - Vilhelm fra Champeaux - Vilhelm fra Saint-Amour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aquinas, paa hvis Tilskyndelse han udførte en
Række Oversættelser af græske, filosofiske
Værker eller reviderede ældre Oversættelser,
navnlig af flere af Aristoteles’ vigtigste Skrifter,
desuden ogsaa af Værker af Proklos og Simplikios,
et Arbejde, der fik overordentlig Betydning,
ikke blot for Thomas’ Udformning af sit
filosofiske System, men for hele den følgende Tids
Kendskab til den græske Filosofis Hovedværker
og dermed for Skolastikkens hele Udvikling.
W. N.
Vilhelm af Poitiers [-pwa’tie],
fransk-normannisk Krønikeskriver (c. 1020 til c. 1090),
var Ærkedegn af Lisieux og Kapellan hos
Hertug Vilhelm af Normandiet (Vilhelm
Erobreren), hvis Historie han har skildret i Gesta
Guilelmi II ducis Normannorum, hvoraf
Afsnittet om Tiden mellem 1047 og 1068 er
bevaret. Dette Værk, skrevet mellem 1047 og
1068, men upaalideligt som Kildeskrift paa
Grund af den ensidige Forherligelse af Vilhelm
Erobreren, er optaget i Duchesne’s Historiæ
Normannorum Scriptores (1619, nyt Opl. 1808)
og i J. A. Giles’ Scriptores rerum gestarum
Vilhelmi conquestoris (1845) cg oversat i Guizot’s
Collection des mémoires relatifs à l’histoire de
France (29 Bind, 1826).
H. J-n.
Vilhelm af Sabina, fransk Gejstlig, d. i Lyon
31. Marts 1251, blev Biskop i Modena 1222 og
sendtes 1224 op for at ordne Kirkeforholdene i
de nye Kirkeprovinser Estland og Letland. 1226
prædikede han paa Gotland. 1234 var V. paa
ny i Østersølandene, hvor han ordnede
Forholdene og derfor fik Kardinalshatten. 1247
kronede V. Kong Haakon den Gamle i Bergen og
ordnede de norske Kirkeforhold. Derfor drog
han til Sverige og holdt et Møde i Skeninge
1248.
A. Th. J.
Vilhelm af Saint Thierry [-sæ-tiæ’ri],
fransk Filosof (d. c. 1150), nær Ven af
Bernhard af Clairvaux og tilhørende den samme
mystiske Retning, som paa den Tid fandt saa
mange dybsindige Tilhængere, navnlig inden
for Cistercienserordenen; han har skrevet en
Række mystiske og eksegetiske Arbejder og
bekæmpede den yderliggaaende Platonisme, men
er dog ogsaa selv paavirket af den platoniske
Bevægelse i Tiden, som det navnlig viser sig i
hans betydningsfulde Skrift: De natura corporis
et animæ, der er en lærerig Kompilation af
platonisk Psykologi, som den lærtes af Augustin,
og antik Medicin og Naturvidenskab, der
gennem Araberne var naaet til Vestens Lærde.
W. N.
Vilhelm af Shyreswood [’∫a^iəzwud],
engelsk Filosof (død 1249), studerede i Oxford,
optraadte som Lærer i Paris, hvor Petrus
Hispanus var blandt hans Tilhørere, og døde som
Kansler i Lincoln. V. er den første, der giver
en fuldstændig gennemført Fremstilling af
Logikken, som den udvikledes i Middelalderen,
idet det terministisk-grammatiske Afsnit, den
saakaldte Logica modernorum, her er føjet til
de ældre Dele. Hans Forelæsninger og Lærebog
herom fik stor Betydning for den følgende
Udvikling.
W. N.
Vilhelm af Tyrus, Historieskriver, f.,
vistnok af europæiske Forældre, i Kongeriget
Jerusalem omtrent 1130, d. henimod 1190. Han blev
Kansler under Kong Balduin IV og Ærkebiskop
af Tyrus 1175. V. a. T. forfattede paa Latin et
Værk om Korstogenes og Kongeriget Jerusalems
Historie 1095—1184, som i ældre Tider
betragtedes som vor Hovedkilde til Korstogenes
Historie, men hvis Betydning nu anslaas ringere.
Det blev første Gang trykt 1549, senere oftere,
og er oversat paa flere Sprog.
H. H. R.
Vilhelm af Ware, Filosof (13.
Aarhundrede), var blandt de Franciskanere, der optraadte
som Lærere i Paris, hvor han bl. a. underviste
Johannes Duns Scotus, paa hvem han ses at
have øvet betydelig Indflydelse, ogsaa ved sin
Kommentar til Petrus Lombardus’
Sentensværk, der udmærker sig ved indgaaende
Behandling af mange vigtige filosofiske
Problemer; hans Skrifter er dog endnu ikke
tilstrækkelig undersøgt, og hans Betydning ikke helt
vurderet og fastslaaet.
W. N.
Vilhelm de la Mare, engelsk Filosof (d.
1298), var Franciskaner, Ven af Roger Bacon og
en af Bonaventura’s ivrigste Disciple; han lærte
i Oxford og bekæmpede heftigt Thomisterne i
Tale og Skrift, navnlig i sit Correctorium
fratris Thomæ, der blev skarpt imødegaaet af
Dominikanerne. Af hans Skrifter bør i øvrigt
nævnes en Kommentar til Sentenserne og
Quodlibeta sophistica, men indtil Dato er det meste
uudgivet, og V. d. l. M. har derfor endnu ikke
faaet den Plads i det middelalderlige Aandslivs
Historie, som han har Krav paa.
W. N.
Wilhelm d’or [-do’r], ældre Guldmønt i
Hannover = 14,53 Kr., i Brunsvig 14,77 Kr., i
Holland = 10 Gylden (Tientje, Gouden Willem)
= 15,02 Kr.
(N. J. B.). H. J. N.
Vilhelm fra Auvergne [-o’værnjö], fransk
Filosof (d. 1249), docerede Teologi i Paris, hvor
han blev Biskop, var en af de første, som i
større Omfang benyttede de naturfilosofiske
Skrifter af Aristoteles, der paa den Tid blev
kendt i Occidenten, saavel som den jødiske og
arabiske Filosofi, som det navnlig fremtræder
i hans Skrift: De immortalitate animæ; men
han staar i øvrigt i Kosmologi og Psykologi paa
det nyplatoniske Standpunkt, som raadede i 12.
Aarhundrede, og som er væsentlig bestemt af
Augustin, hvis Lære om Bevidstheden om at
være til som Udgangspunkt for Psykologien og
dermed for hele Filosofien V. f. A. klart
fremhæver.
W. N.
Vilhelm fra Champeaux [-∫a’po], fransk
Filosof (1070—1121), underviste ved
Katedralskolen i Paris, hvor Abailard var blandt hans
Tilhørere, og i Skt. Victor Klostret, hvor han
vistnok lagde Grunden til den senere der
herskende mystiske Retning. I en Række Skrifter,
blandt hvilke navnlig Sententiæ eller Quæstiones
blev af Betydning ved i Form og Disposition at
blive forbilledlig for en hel Litteratur, hævdede
han bestemt Realismen over for Rosclin’s
Nominalisme, men formaaede ikke med fuld
Klarhed at gendrive den Kritik, som Abailard rettede
imod ham.
W. N.
Vilhelm fra Saint-Amour [sæt-a’mu.r],
fransk Teolog (d. 1272), virkede som Lærer ved
Universitetet i Paris og bekæmpede
Tiggerordenernes Lærevirksomhed, men blev afsat og
en Tid landsforvist.
A. Th. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
