Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilcke, Julius - Vild - Wild, Heinrich - Wilda, Wilhelm Eduard - Vildand - Wildau - Wildbad - Wildbrunn, Helene - Vilde - Wilde, Oscar O'Flahertie Wills
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
redegør for Perioden 1671—1726, leveret en
sammenhængende historisk Behandling af vort
Møntvæsens Historie i to Aarhundreder,
nemlig fra 1588 til 1788.
P. R.
Vild betyder i det gamle Lovsprog
Kærlighed, Partiskhed; det hedder saaledes, at
Vidner skal vidne og Dommere dømme uden V.,
se f. Eks. D. L. 1—5—1. Der burde altsaa ikke
tales om villige og uvillige Vidner, men om
vildige og uvildige.
(Ludv. H.). P. J. J.
Wild [velt], Heinrich, schweizisk-russisk
Meteorolog (1833—1902), studerede i Zürich,
Königsberg og Heidelberg; blev 1858 Professor
i Fysik og Direktør for Observatoriet i Bern,
hvorfra han grundlagde det meteorologiske
Observationsnet i Schweiz. 1868 blev W. Direktør
for det fysiske Centralobservatorium i
Petrograd, hvor han omordnede nævnte Anstalt og
indrettede den meteorologiske Tjeneste i
Rusland. 1876 grundlagde han det
magnetisk-meteorologiske Observatorium i Pavlovsk. W.
indførte forskellige Forbedringer ved Maale- og
Vejeapparater og var fra 1870 Medlem af den
internationale Meterkommission. Han udgav
bl. a. »Annalen des physikal. Observatorium für
Rusland« og »Neue Repertorium für
Meteorologie«. W. var Medlem af den permanente,
meteorologiske Komité og Præsident for den
internationale Polarkommission.
(W. J-n.). H.-P.
Wilda [’velda], Wilhelm Eduard, tysk
Retslærd, f. 17. Aug. 1800 i Altona, d. 9. Aug.
1856 i Kiel, Student 1821, 1825 Dr. jur., kastede
sig, under Paavirkning af Falck og
Kolderup-Rosenvinge, over Studiet af nordisk
Retshistorie, blev 1831 Privatdocent, samme Aar Prof.
extraord. i Halle, 1842 Prof. ord. i Breslau,
1854 Falck’s Efterfølger i Kiel. Som
Besvarelse af en af Videnskabernes Selskab i
Kjøbenhavn udsat Prisopgave udgav W. »Das
Gildenwesen im Mittelalter« (1831), som han med
»inderlig Højagtelse og Taknemmelighed«
tilegnede Selskabet. Han skrev desforuden De
libertate Romana, quæ urbes Germaniæ ab
imperatoribus sunt exornatæ (1831) og udgav
sammen med A. L. Reyscher »Zeitschrift für
Deutsches Recht und Deutsche
Rechtswissenschaft«. 1842 udkom W.’s berømte »Geschichte
des deutschen Strafrecht. I. Das Strafrecht der
Germanen«, tilegnet F. C. Dahlmann og Jacob
Grimm, et Værk, der vakte den største Opsigt,
stadig raadspørges som et Hovedarbejde og
endnu ingen Afløser har fundet.
Fz. D.
Vildand, se Ænder.
Wildau, se Wilno.
Wildbad [’veltba.t], Badested i
Württemberg, midt i Schwarzwald i den smukke
Enzdal, 430 m o. H. Den er Station paa
Linien Pforzheim—W. og har 3700
Indbyggere. Der findes 30 indifferente varme
Kilder, Akratotermer (33°—40° C), der bruges
til Bade- og Drikkekur. W. søges især for
Kirtelsyge, engelsk Syge, Gigt, Reumatisme samt
Sygdomme i Nervesystemet, navnlig Neuralgier
og Lamheder. Der er Sæson 1. Maj til 1. Oktbr.;
aarlig c. 10000 Badegæster.
(Lp. M.). E. F.
Wildbrunn [’veltbron], Helene, f.
Wehrenfennig, østerrigsk Operasangerinde, f.
8. April 1882 i Wien, uddannet paa
Konservatoriet dér, begyndte sin Kunstnerbane 1907 som
Mezzosopran- og Altsangerinde ved Operaen i
Dortmund (Westfalen), men udførte senere
store Sopranpartier ved Operaen i Stuttgart,
hvor hun udnævntes til Kammersangerinde. Fra
1918 tilhører hun Statsoperaen i Berlin og
optræder som Gæst, ogsaa udenfor de tysktalende
Lande; 1920 og 21 gjorde hun stor Lykke paa
det kgl. Teater i Sthlm, bl. a. som Brunhilde i
»Valkyrien« og Valentine i »Huguenotterne«.
W. forener i sin Kunst sanglig Skønhed med
dramatisk Styrke; blandt hendes Partier er
Isolde, Fidelio og Ifigenia paa Tauris.
R. N.
Vilde bruges i Tyskland og (siden 1895) i
Sverige som politisk Betegnelse for de
Medlemmer af en repræsentativ Forsamling, der staar
uden for de fastsluttede Partier, altsaa hvad
man i Danmark kalder »Løsgængere«.
(E. E.). H. J-n.
Wilde [wå^i£d], Oscar O’Flahertie
Wills, engelsk Forfatter, Søn af Sir William
W., f. i Dublin 16. Oktbr 1856, d. 30. Novbr
1900; hans Moder var en kendt og yndet
Forfatterinde, der under sit nom de plume
»Speranza« virkede som en digterisk Forkæmper
for irsk Selvstyre. Fra Trinity College, Dublin,
kom W. til Magdalen College, Oxford, i 1874.
En Rejse til Italien og Grækenland 1877
inspirerede ham til Digtet Ravenna, med hvilket
han 1878 vandt Newdigate-Prisen. Hans
Oxford-Karriere, der intellektuelt set var
straalende, prægedes i væsentlig Grad af den Rolle,
han spillede i den saakaldte Ⱦstetiske
Bevægelse«. Han skabte Animositet imod sig ved at
haane Idræt og Sport; Kammeraterne
honorerede hans affekterede Optræden med en
Dukkert i Cherwell, en Biflod til Themsen, og der
blev øvet Hærværk i hans »kunstnerisk
udstyrede« Værelser. At den »æstetiske Bevægelse«
trods Skaberi og Unatur kom til at øve varig
Indflydelse paa engelsk dekorativ Kunst, lader
sig imidlertid ikke nægte; William Morris og
Rossetti dannede ligefrem Skole. Allerede som
Studerende gjorde W. sig til Apostel for
Gautier’s l’art pour l’art- Princip, som J. M.
Whistler bidrog til at lancere.
Efter at have afsluttet sine Studier med
Glans tog W. til London, hvor han som førende
»Æstetiker« snart blev en af Øjeblikkets
prominente Personligheder; han mødte ganske vist
megen Latterliggørelse (bl. a. i »Punch«), men
hans vittige Paradokser, hasarderede
Epigrammer og elegante Aforismer blev citeret og
gentaget allevegne. (W. havde navnlig i ydre
Fremtræden mange Berøringspunkter med Herman
Bang). 1882 tog han paa en Foredragstourné til
De Forenede Stater. I 1884 ægtede han en
velhavende Dame, Miss Constance Lloyd.
Allerede 1881 havde han offentliggjort en
Samling Poems, der sluttede sig til Prærafaeliterne
og i snævrere Kredse vakte en for en
Debut-Digtsamling ualmindelig Opmærksomhed. 1888
kom The Happy Prince and Other Tales. Dette
smukke Bind Eventyr, der røber Paavirkning
af H. C. Andersen, efterfulgtes senere af en ny
Samling, The House af Pomegranates (1892).
W.’s eneste Roman, The Picture of Dorian Gray
(1891, oversat af S. Drewsen), gjorde mere
Indtryk paa Grund af en vis depraveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
