Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vik, Ingebrigt Hansen - Vik, Oddmund Jakobson - Vikar - Vikar - vikariere - Vikbolandet - Vikebygd - Vikedal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1906-07 udstillede han paa den nordiske
Kunstudstilling i Budapest to Arbejder, som bragte ham
Guldmedaille og indkøbtes i Marmor af den
ungarske Stat.
V.’s Arbejder viser en ualmindelig udviklet
plastisk Følelse, en Sans for Linie og ædel
Form, grundet paa Naturstudium, men
harmoniseret under Indtryk af gammel Kunst.
Fortrinsvis har han dyrket Enkeltfigurer i ligefrem og
ulitterær Stilling. Hans gode Værker ejer en
afklaret Ro, en kunstnerisk Alvor og en dybt
personlig Skønhedsfølelse, som stiller dem paa en
fremskudt Plads i den nyere norske Skulptur.
Mindeudstilling i Bergens Kunstforening
Høsten 1927. — I Hardanger er under Arbejde et
eget Vik-Museum. (Litt.: »Norsk
Kunsthistorie« II, S. 356 [Gyldendal, Oslo]).
(C. W. Sch.). S. W.
Vik, Oddmund Jakobson, norsk
Politiker, f. 1858 paa Øystese i Kvam (Hordaland).
Udeksamineret fra Stord Seminarium 1877. Var
først Folkehøjskolelærer og senere Bestyrer af
egen Skole i Vestfold. Fra 1890—1907 Redaktør
af »Stavanger Avis«. I en Aarrække Medlem af
Stavanger Bystyre og repræsenterede denne By
paa Stortinget 1900—03 og 1909—12. I 1914
udnævnt til Fylkesmand i Møre Fylke. Under
Verdenskrigen i 1915 Formand i Kommissionen for
Landets Kornforsyning og traadte Juli 1916 ind
i Gunnar Knudsen’s andet Ministerium som Chef
for det nye Provianteringsdepartement. Denne
Stilling beredte ham mange Vanskeligheder,
hvorfor han traadte tilbage i Novbr 1917 til sin
Fylkesmandsstilling i Møre. Fra 1921—22
Formand i den civile Forsvarskommission af 1920.
M. H.
Vikar (lat., »Stedfortræder«). I
Middelalderens romersk-katolske Kirke spillede
Vikarvæsenet en stor Rolle, da det var almindeligt,
at de højere Gejstlige raadede over flere
Embeder, hvis Indtægter de nød, men hvis
Varetagelse mod en lille Godtgørelse var overdraget
V. Denne Ordning bidrog i høj Grad til, at
Kirken forfaldt, og Tridentinerkoncilet søgte da
ogsaa at faa den ændret.
A. Th. J.
Vikar, norsk Sagnkonge, dræbt ved Odin’s
Rænker: da han symbolsk skal indvies til Guden,
bliver det ved Odin’s Indgriben til virkelig
Ofring. Jfr. Starkad og Starkad-Kvadene.
(A. O.). H. El.
vikariere (nylat.), midlertidig overtage en
andens Gerning.
Vikbolandet [’vi.kbo.landət], Halvø paa
Sveriges Østersøkyst, Östergötland, mellem
Bråviken og Slätbaken. I Vest og Nord kuperet
Sletteland, i Øst og Syd lavt Klippeland. Areal
597 km2, hvoraf 230 km2 Agerjord (postglacialt
Ler). Gennemskæres fra Vest til Øst af
Jernbanen Kummelby—Arkösund.
M. H-n.
Vikebygd, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 83 km2 med (1920) 1177 Indbyggere,
altsaa c. 14 pr. km2, udgøres af V. Sogn af
Sveen Præstegæld; det omgives af Herrederne
Sveio, Valestrand, Ølen, Vats og Skjold. —
Herredet er et Kystdistrikt og ligger paa begge
Sider af Aalfjorden, der gaar ind fra
Bømmelfjorden i sydlig Retning; i Herredets vestre
Del kommer Førdepollen i østlig Retning ind
fra Bømmelfjorden. Herredet danner Vest for
Aalfjorden et smaakuperet Fjeldlandskab,
opfyldt af Myrer og Tjern og uden betydeligere
Dalfører eller Højder; Ø. f. Aalfjorden naar
Fjeldene større Højder og har mere
udprægede Former, og her findes større Dalfører,
som Vikselvens og Dalselvens. De betydeligste
Aaspartier er Staupsnuten, Dreng, Lierfjeld m.
fl. i Herredets vestre og Utbjøfjeld,
Kvamsfjeld, Troldfjeld i dets østre Del. De største
Vasdrag er Dalselven, Vikselven og Liervandets
Vasdrag; af Indsøer findes efter Kortene 39,
af hvilke den største er Liervand (1,2 km2). —
Herredets opdyrkede Areal og Bebyggelse
ligger dels langs Kysten og dels i Dalførerne.
Agerbrug og Fædrift, der er i jævn Fremgang,
er sammen med Fiskeri de vigtigste
Erhvervskilder. Af Arealet er 4,4 km2 Ager og Eng, 30,7
km2 Skov, 1,9 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark, Snaufjeld og Myr. Kirken, opført 1872,
ligger ved Vikeviken paa Aalfjordens østre
Bred. — Blandt Herredets Veje er de vigtigste
Hovedvejen, der fra Rogaland Fylke fører til
V. Kirke og gennem Kvammedalen ind i
Fjelberg, samt Hovedvejen Haugesund—Eidsvaag.
— Herredet har Dampskibsforbindelse med
Bergen med Anløbsstederne Førde ved
Førdepollen samt Vikevik, Trovaag, Haaversholm og
Røikenes ved Aalfjorden, hvis Længde inden for
Herredet er 14,3 km. Antagen Formue 1925
var 2,7 Mill. Kr. og Indtægt 490000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: J. Vibe, »Søndre
Ber-genhus Amt« [Kria 1896]).
(N. S.). M. H.
Vikedal, Herred, Ryfylke Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 145,2
km2 med (1920) 924 Indbyggere, altsaa c. 7 pr.
km2, udgøres af V. Præstegæld med V.,
Sandeid og Imsland Sogne; det omgives af
Herrederne Sand, Jelsa, Nedstrand, Vats, Ølen, Etne og
Sauda. Herredet er et Fjeldland. Endvidere
hører til Herredet en Del smaa Øer med et
samlet Areal af 0,6 km2. — Herredets
Hovedparti, hvor den brede og velbebyggede Vikedal
gaar ind fra Sandeidfjorden og Ølmedalen fra
Imsland ved Vindefjorden, har de største
Højder (c. 900—1000 m) i den nordre og østre Del;
blandt de mange Fjelde kan nævnes
Bjørndalsnuten, Hustveitsaata, Fagerlinuten, Horgen og
Kallenuten, Fevasnuten, Lysenuten, Døldarheia
(756 m) og Grytenuten (854 m);
Vikedalselven, der S. f. Fjeldgaardsvandet (1,9 km2)
danner den høje Laakefoss, er Herredets
største Vasdrag; de øvrige er af mindre Betydning.
Efter Kortene findes 54 Indsøer, af hvilke
Fjeldgaardsvandet er den største. — Herredets
tætteste Bebyggelse ligger omkring
Fjordbunden ved Sandeid, i Vikedalen og delvis
Ølmedalen. V. Kirke, opført 1881, ligger i den vakre
Vikedal, Sandeid Kirke, opført 1814, ved
Sandeidet, og Imsland Kirke, opført 1861, ved
Vindefjorden. — Jordbrug og Fædrift er
Hovednæringsvejene; tillige er Skovdriften af
Betydning, og der findes flere Savbrug, et Ysteri,
Granitbrud og Møllebrug. Endvidere findes
Fabrik for Landbrugsredskaber, Stenhuggeri m. v.
Fiskeriet har adskillig Betydning, og i tidligere
Tid spillede ogsaa Skibsbyggeriet en Rolle for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
