Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wight - vigilant - vigilantibus leges sunt scriptæ - Vigilantius - Vigilarius - vigilere - Vigilia - Vigilius - Vigiliæ - Vigintivirat - Vigmostad - Vigne - Vigne, de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være koloniseret af Juter. 661 indgik det i
Wessex og var Danskernes Hovedkvarter til
omkring 1000. W. hørte i Aarhundreder under
Hampshire, men danner nu et selvstændigt
County. (Litt.: F. Muirhead, England
[Blue Guides), 2. Udgave [London 1924]).
M. H-n.
vigilant (lat.), opmærksom, vagtsem.
vigilantibus leges sunt scriptæ (lat.),
»Lovene er skrevne for de vaagne«, en
Retsregel, der udtrykker Borgernes Forpligtelse til
at kende Lovene, idet Ukendskab med Loven
ikke hjemler Straffrihed.
H. H. R.
Vigilantius, en Presbyter fra Calagurris i
det sydlige Gallien, levede omtrent 400 e. Kr.
Han er væsentlig kendt ved sin Strid med
Kirkefaderen Hieronymus, hvem han besøgte
i Bethlehem. Efter først at have angrebet
Hieronymus heftig, fordi denne formentlig hældede
til Origenes’ Kristendomsopfattelse, blev V. selv
Genstand for et Angreb af Hieronymus, som i
sit Skrift Contra Vigilantium (406) stærkt
bebrejdede V., at han havde udtalt sig mod
Tilbedelsen af Martyrrelikvier og angrebet
Asketerne og Munkevæsenet. (Litt.: Gilly, V. and
his times [London 1844]).
H. H. R.
Vigilarius, Ordensgejstlig, der vækker til
Morgenandagt.
vigilere (lat.), være vagtsom, passe paa,
holde Orden.
Vigilia, se horæ canonicæ.
Vigilius, Pave (537—55), Romer af Fødsel,
fulgte 536 som Diakonus Pave Agapet til
Konstantinopel, hvor han kom i Berøring med
Kejser Justinian og Kejserinde Theodora. Da
Agapet pludselig døde før Hjemrejsen, tilbød
Kejserparret at hjælpe V. paa Pavestolen,
saafremt han vilde støtte dets Kirkepolitik og holde
Haanden over Monofysitismen, og V. gik ind
herpaa. En allerede valgt Pave i Rom,
Silverius, maatte da ogsaa vige Pladsen for V.,
men denne søgte paa en tvetydig Maade at
slippe uden om sine Løfter til Kejseren. 544
udstedte Justinian for at vinde Monofysitterne
det Edikt, som førte til Trekapitelstriden, og
for at sikre sig V.’s Tilslutning til Ediktet kaldte
Kejseren ham til Konstantinopel. Her søgte V.
at slippe fri for at afgive en tydelig Erklæring,
men 548 blev han nødt til at give sin
Tilslutning til Ediktet i en hemmelig Skrivelse, det
saakaldte Judicatum. Skrivelsen blev imidlertid
bekendt og vakte en heftig Indsigelse fra
Vestens Biskoppers Side. Navnlig
Nordafrikanerne protesterede. V. blev bange og søgte at hale
i Land, men for sent. Kejseren sammenkaldte
553 et Koncil i Konstantinopel, det femte
økumeniske, og dette fordømte de tre Kapitler
trods Vestens Protest. V. søgte ogsaa en Stund
at protestere; men da han blev truet og plaget,
slog han paa ny om og sluttede sig til Koncilet.
Han fik derefter endelig Lov at drage hjem til
Rom, men paa Hjemrejsen døde han. (Litt.:
Fr. Nielsen, »Haandbog i Kirkens
Historie«, I [1893]).
A. Th. J.
Vigiliæ, se Bisceglio.
Vigintivirat (»Tyvemandsembede«) er en
sammenfattende Benævnelse for forskellige
mindre Embeder i det antikke Rom. De
Embedsmænd, som hørte derind under, var tresviri
capitales, tresviri monetales, decemviri litibus
judicandis og quattuorviri viarum urbanarum.
Disse Embeder beklædtes i Reglen af yngre
Mænd, der havde til Hensigt at slaa ind paa
Embedsvejen, og i ethvert Tilfælde i den ældre
Kejsertid var Beklædelsen af et saadant
Embede en nødvendig Betingelse for at opnaa
højere Embeder.
H. H. R.
Vigmostad, Herred, Mandal
Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt, Vest-Agder Fylke,
84 km2 med (1920) 789 Indbyggere, altsaa c. 9
pr. km2, udgøres af V. Sogn af Nord-Audnedal
Præstegæld; det omgives af Konsmo, Laudal,
Gyslebø, Sør-Audnedal, Lyngdal og Kvaas.
Herredet er et Indlandsherred liggende paa begge
Sider af Undalselvens nordre Del; i dennes
Dalføre, Undalen, der fra N. til S. deler Herredet
i to Afsnit, ligger den største Del af dets
Bebyggelse; adskillige Gaarde ligger dog paa
Heierne Øst og Vest for Hoveddalføret.
Herredet bestaar i den søndre Del af lave Aaser,
afvekslende med flade Heder og enkelte
isolerede Fjeldknauser; i dets nordre Del antager
Fjeldene bestemtere Former, dog uden at naa
betydeligere Højder; blandt de største Fjelde
kan nævnes Solkringla (351 m), Fuglen og
Skogsnuten, samtlige i Herredets østre Del. I
dets vestre Afsnit ligger en Sidedal,
Tronstaddalen, adskilt fra Hoveddalføret ved en lav
Heiestrækning. Undelselven, der modtager flere
mindre Tilløb og har flere Fossefald, er
Herredets eneste Elv af Betydning, og der findes
i denne flere Laksefiskerier; blandt Herredets
62 Indsøer er de største Nedre Øinavand
(tilhører Herredet med 2,7 km2), Tronstadvand
(1,7 km2), Hellevand (0,6 km2). — Af det
samlede Areal er 6,39 km2 Ager og Eng, 1,4 km2
Udslaatter, 39,2 km2 Skov, 4,1 km2 Ferskvand,
Resten Udmark, Snaufjeld og Myr; de fleste
Heiegaarde har Tørvmyrer. Jordbrug og Fædrift
samt til Dels Skovdrift er Hovednæringsvejene;
de industrielle Anlæg bestaar næsten
udelukkende af Savbrug og Mejerier. — Bebyggelsen
er i det hele nok saa tæt, særlig omkring
Kirkerne, hvor det ellers trange Hoveddalføre
udvider sig noget, men Gaardene er som Regel
smaa og stærkt opstykkede; blandt de største
Brug kan nævnes V. Præstegæld, Valand,
Røinesdal, Nebstad, Espeland, Høiland, Birkeland,
Fidland m. fl. V. Kirke, den sydligste, er
opført 1848, Konsmo Kirke 1802. Af Herredets
Veje er den vigtigste Vejen gennem
Undalselvens Dalføre, der for den væsentligste Del er
Hovedvej; desuden findes et særdeles stort
Antal Bygdeveje, der fra Hoveddalføret fører ind
paa Heierne paa begge Sider. Undalens gamle
Navn var Auðnudalr af Elven Auðna. Antagen
Formue 1925 var 3,9 Mill. Kr. og Indtægt 477000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A.
Helland, »Lister og Mandals Amt« [Kria 1903]).
(N. S.). M. H.
Vigne [fransk vinj, dansk ’vinjə] (italiensk
vigna [’vinja]), Vinbjerg.
Vigne, de [vinj], belgisk Kunstnerfamilie,
1) Félix de, Maler og Raderer, f. 1806 i
Gent, d. 1862 smst. Han var Elev af Faderen,
Dekorationsmaleren Ignatius de V.
(1767—1840) og Paelinck i Bryssel, blev
Akademiprofessor i Gent og malede mest
Historiebilleder og historiske Scener: »Aarsmarked i 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
