Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vide - Wide, Samuel (Sam) Karl Anders - videant consules ne quid detrimenti capiat res publica - Videbæk - Videfoged - Widell, Signe - Widén, Johan - Videnskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(se Landsbyvedtægter), og paa
lignende Maade kunde Landsbyens Oldermand, der
skulde føre Tilsyn med Overholdelsen af
Vedtægterne, faa Navn af Videfoged, og Gade-
eller Grandestævnet, der paalagde Bøderne, af
Videstævne (se Ejerlag).
P. J. J.
Wide [’vi.de], Samuel (Sam) Karl
Anders, svensk (klassisk) Arkæolog og Filolog, f.
17. Oktbr 1861 i Stora Tuna, d. 13. Febr 1918
som Professor i Uppsala. Han blev Dr. phil. 1888
og samme Aar Docent i græsk Sprog og
Litteratur i Uppsala, 1895 Professor i Lund, hvorfra
han 1899 atter forflyttedes til Uppsala, fra 1909
som Professor i klassisk Oldtidskundskab. W.
har foretaget en Række Udenlandsrejser, navnlig
1893—95 til Italien, Grækenland og Lilleasien.
Han ledede forskellige Udgravninger, navnlig
paa Kalaureia (i den saroniske Bugt, ved
Argolis), sammen med Kjellberg, og i Aphidnai
i Attike. Meddelelser herom er fremkomne i
»Mitth. des kais. deutsch. Instituts, 1895—96«.
Foruden talrige andre Tidsskriftartikler
fremkom: De sacris Troezeniorum, Hermionensium,
Epidauriorum (1888), »Taciti källor for
tekningen af rom. senaten« (1892). Hans betydeligste
religionshistoriske Arbejde er: »Lakonische
Kulte« (1893). Inden for Arkæologien er hans
Studier over den mykeniske og geometriske
Vasekunst af blivende Værd.
H. A. K.
videant consules ne quid detrimenti capiat res publica (lat.), »Konsulerne skal drage
Omsorg for, at Staten ikke lider nogen Skade«,
en Formular, hvormed under den romerske
Republik Senatet ved ekstraordinære
Lejligheder tildelte Konsulerne en særlig udstrakt
Myndighed til at imødegaa Angreb paa Statens
Sikkerhed.
H. H. R.
Videbæk, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
vestlige Nørrejylland (Bølling Herred,
Ringkjøbing Amt). Sognet er oprettet 1916 af Dele,
som i kirkelig Henseende udskiltes fra Herborg
og Vorgod Sogne. Byen, der ligger 24 km Ø. f.
Ringkjøbing, 22 km VSV. f. Herning og 18 km
NNØ. f. Skern, havde 1925 667 Indbyggere
(1916: 541, 1906: 434). Der er her Kirke,
Præstegaard, Lægebolig, Apotek, Kro, Gæstgiveri,
Afholdshotel, Markedsplads og Spare- og
Laanekasse for Vorgod og Nørre Vium
Kommuner samt Omegn; endvidere, foruden
Handlende og Haandværkere, Mejeri, Møller,
Tørvefabrik m. m. V. er Endepunkt for den lille
Statsbane Skjern—V., og der er Telegraf- og
Telefonstation samt Postekspedition.
M. S.
Videfoged, se Vide.
Widell [vi’dæl], Signe, svensk
Skuespillerinde og Recitatrice, f. 3. April 1867 i Marstrand,
d. 26. Novbr 1922 i Nizza, var fra 1889—1900
Skuespillerinde (Soubrette) og naaede frem til
det kgl. dramatiske Teater i Stockholm; senere
vandt hun Navn som Recitatrice i Norden,
England og Amerika, hvor hun benyttede det
engelske Sprog. W. var navnlig en udmærket
Fortolker af H. C. Andersen og Fröding.
R. N.
Widén [vi’de.n], Johan, svensk Politiker og
Embedsmand, f. 16. Febr 1856 i Kumla. Örebro
Len, Søn af en Rigsdagsmand af Bondestanden,
tog juridisk Eksamen i Uppsala 1880, beklædte
fra 1885 Embedsposter i Södermanlands
Lensstyrelse, var Civilminister i Lindeborg’s
Ministerium Aug.—Novbr 1915, var 1916—23
Landshøvding i Jämtlands Län. Han var
Rigsdagsmand som Medlem af Andet Kammer 1900—17
og 1914—17 Kammerets Formand. W. tilhørte
oprindelig — og endnu som Minister —
Landmandspartiet og virkede ivrig for
Toldbeskyttelse. I Rigsdagssamlingerne 1906—08 var han
Løsgænger og sluttede sig derefter til det
liberale Samlingsparti, var opfordret til at danne
Regering i Oktbr 1917, men søgte forgæves at
danne et Koalitionsministerium. Baade i
Rigsdagen og som Landshøvding har W. indlagt sig
betydelige Fortjenester af de særlige
norrlandske Interesser, har desuden virket bl. a. for
Reformer i det svenske Fattigvæsen.
H. J-n.
Videnskab. Videnskabelig
Tænkning og Forskning har til Formaal at
erkende og forstaa Tilværelsen i alle dens
Former; den ligger i Fortsættelse af Dagliglivets
Tænkning, men udmærker sig ved sin
metodiske Fremgangsmaade og ved den afgørende
Vægt, der lægges paa, at man søger i alle
Enkeltheder fyldestgørende at bevise eller
begrunde de Paastande, der opstilles, saaledes
at der tages Hensyn til det størst mulige
Antal tilsyneladende velbegrundede
Indvendinger, samt ved at man stadig er rede til at
gøre de Forudsætninger, der indgaar, til
Genstand for Kritik. Hvor det Bevismateriale,
der foreligger, ikke er tilstrækkeligt til at
hævde en Paastand ubetinget, maa man
nøgternt angive, med hvilken Sandsynlighed
Paastanden kan hævdes (se Hypotese). Naar
den videnskabelige Bevisførelse bestemmes som
den bedst mulige, følger heraf, at man ikke ad
anden, ikke-videnskabelig Vej kan begrunde en
Paastand bedre.
Under Bestræbelserne for at undgaa
Fejlmuligheder, at opnaa den yderste Skarphed,
Klarhed og Sikkerhed, at overvinde
tilsyneladende Modsigelser, samt at naa til de mest
omfattende Sammenhæng og Forklaringer og
det størst mulige Overblik føres Forskerne til
at danne særlige Begreber og Sprogbetegnelser,
der for den udenforstaaende kan være ret
utilgængelige. Her medvirker, at den
fremadskridende Forskning drager en uoverskuelig
Rigdom af nye Emner og Sagforhold frem, samt
at den i stadig højere Grad føres til at tyde
Dagliglivets Emner anderledes — til dels
væsentlig anderledes — end sædvanemæssigt,
men paa en for Erkendelsen mere
tilfredsstillende Maade. Visse herhenhørende Eksempler
plejer man at samle under Benævnelsen
Sansekvaliteternes Subjektivitet (s. d.).
Gennem den videnskabelige Tænkning og
Forskning, saaledes som den forekommer hos
Videnskabsmændene, bygges de forsk. Videnskaber
op. De enkelte Videnskaber maa nærmest siges
at bestaa af de Antagelser, som de mest
Sagkyndige paa de særlige Omraader anser for
paalidelige. Man tænker sig vistnok oftest disse
Paastande ordnede systematisk (i nogen Grad,
som man vilde gøre i en Lærebog i Faget). I
denne Bestemmelse af, hvad Videnskab er,
ligger der en vis, formentlig i Sagens Natur
begrundet Uskarphed. For det første er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
