Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Whiskyoprøret - Whisp - Whist - Whistler, James Abbott Mac Neill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Whiskyoprøret [’hwiski-] er Betegnelsen
for en Bevægelse, der rejste sig i Pennsylvanien
i Anledning af, at De Forenede Staters Kongres
1791 havde vedtaget en Skat paa
hjemmebrændt Sprit. Bevægelsen førte til sidst under
Ledelse af Agitatoren David Bradford til aaben
Trods mod Myndighederne, men blev slaaet
ned uden Blodsudgydelse, da Præsident
Washington efter Alexander Hamilton’s Raad i
Septbr 1794 udkommanderede en Militsstyrke
paa 15000 Mand til at genoprette Roen. Den
ny amerikanske Statsmagt viste her sin Evne
til at opretholde den indre Samfundsorden og
Respekten for Loven.
H. J-n.
Whisp [(h)wispj, tysk Fletning af Hø eller
Bast, som bruges til at glatte en Hest over
med, efter at denne er gjort ren. Inden
Brugen maa Overfladen være banket jævn og fugtet
med Vand. Den føres med begge Hænder
haardt hen over Haarene, indtil Haarlaget er
glat og glinsende.
(C. G. B.). O. P.
Whist [engelsk hwist, dansk vest] er et
Kortspil, der stammer fra England og derfra
under forskellige Former har bredt sig over
hele den civiliserede Verden. I Danmark og
Norge spilles der nu almindelig W. med Trumf,
saaledes at hvilket som helst Kort i en
tilfældig bestemt Farve, der kaldes Trumf, stikker
ethvert, nok saa højt Kort i de andre tre
Farver. Denne W. spilles af fire, delte i to Hold,
saaledes at Deltagerne i hvert Hold er Makkere
og spiller i Kompagni. Man benytter 52
almindelige Kort, som ved hvert enkelt Spils
Begyndelse fordeles paa de 4 Hænder. Der spilles
13 Gange ud og gøres lige saa mange Stik.
Esset er højeste Kort, derefter følger de øvrige
i den sædvanlige Orden indtil Toen. Pladsernes
Fordeling ved Spillets Begyndelse og Valget af
første Kortgiver bestemmes ved Lodtrækning.
Den, der gør et Stik, spiller ud næste Gang.
Formaalet er at gøre saa mange Stik som
muligt. Faar et af de to Hold 7 Stik, kaldes dette
et Trick, 2 Stik kaldes to Trick, o. s. fr., 12
Stik kaldes »lille Slem«, alle 13 Stik »store
Slem«. Disse Stik har deres bestemte
Regnskabsværdi, og ganske særlig fordelagtigt er det
at gøre Modspillerne Slem. Der er ubetinget
Bekendepligt; kun naar Spilleren er renonce
i den udspillede Farve, kan han stikke med
Trumf. Et Parti W. er delt i Rubbere,
hvoraf hver enkelt er sluttet, naar det ene
Makkerhold har naaet et vist forud fastsat Pointsantal.
Efter een eller to Rubberes Afslutning skifter
Spillerne Plads, og de kommer saaledes
efterhaanden alle til at spille med hinanden.
Foruden den her beskrevne W. — udelukkende
med Trumf — spilles endnu jævnlig W. med
Grandissimo. Forhaanden og derefter de øvrige
Spillere erklærer sig i Rækkefølge om deres
Kort. Siger alle Pas, spilles der med Trumf;
melder en af Spillerne Grandissimo, spilles der
uden Trumf. En Forudsætning for at melde
Grandissimo er det at have gode Kort. Hvert
enkelt af Grandissimospilleren gjort Trick
gælder dobbelt i Regnskabet, hvert Trick, som
Modstanderne gør, firdobbelt. Af andre benyttede
Whistformer kan nævnes W. med »blind Mand«
— der spilles af tre, idet saa Kortene paa den
tomme fjerde Plads lægges aabent paa Bordet
— og W. med »flyvende Blind«, som spilles af
fire, af hvilke vekselvis een sidder over,
medens de andre tre spiller med blind Mand. Den
seneste, ligeledes fra England stammende
Whistform er Bridge (s. d.). De faste Regler for
W. er det forholdsvis let at give og at lære enten
ved mundtlig Forklaring eller ved Benyttelse
af en Spillebog. Derimod er det meget
vanskeligt at give en Anvisning paa under Spillets
Gang med dets utallige Kombinationer at
udnytte Kortene bedst. W. er — hvad allerede
dets Navn, der betyder »Taushed«, tyder paa
— et Spil, der stiller store Fordringer til
Hukommelse, Tænkning og maaske især sundt
Skøn. Det overgaas vel i saa Henseende kun af
Tarok. (Litt.: Cavendish, The Laws and
Principles of W. [London 1863]; T. Krack.
»W.« [Kbhvn 1893]; C. G. Schiellerup.
»Ren W.« [Kbhvn 1895]; Carl Brorson,
»Bridge« [Kbhvn 1907]).
(Cand. phil. Chr. Hansen.)
Whistler [’hwis£ə], James Abbott Mac
Neill, amerikansk-engelsk Maler, Raderer og
Litograf, f. 11. Juli 1834 i Lowell (Mass., U. S.
A.), d. 17. Juli 1903 i Chelsea (London). W. var
af irsk
Afstamning (derfor
antog han
Navnet Mac Neill).
Trods hans
Verdensry
hersker der i
øvrigt en Del
Usikkerhed
med Hensyn til
hans Livsdata,
da han holdt af
at omgive dem
med et
Mystifikationens Skær.
Som Dreng
var han en
Tid med
Faderen i Rusland;
hjemme
uddannedes han paa Militærakademiet West Point
(1842—49), men forlod den militære
Løbebane for Kunsten, kom 1855 til Paris, fik 2
Aars Vejledning under Gleyre i Paris og
sluttede sig her især til den oppositionelle
Malerkreds: Legros, Manet, Bracguemond, Degas og
Fantin-Latour m. fl. (jfr. Fantin-Latour’s
Maleri Hommage à Delacroix, hvor W. ses
sammen med Manet og andre radikale Malere fra
1862, endvidere Digteren Baudelaire). Med »Ung
Pige i hvidt« paa Salon des Refusés slog han
afgørende igennem. Hans første Malerier (i Olie)
1859 havnede uden om Salonen i Salon des
Refusés (1863). Det refuserede »Ved Pianoet« vakte
Kenderes Opmærksomhed. Han er allerede her
inde paa det Farveraffinement, der gjorde ham
til en Mester, en »Toneværdiernes Mager«.
Adskillige af sine Arbejder, Portrætter o. a., gav
han blot Farvenavne og — betegnende nok —
ofte med musikalske Benævnelser: »Symfoni i
hvidt« o. l. Han var snart i Paris, snart i
London (ogsaa i Venedig [1879] m. v.). Fra sine
 |
| J. A. M. N. Whistler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
