Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wexelsen, Fredrik Nannestad - Wexelsen, Wilhelm Andreas - Vexelstrøm - Wexford - Wexford - vexillarii - vexillatio - vexillum - Vexin - Vexiö - Wexschall, Anna H. D. - Wexschall, Frederik Thorkildson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virketid en isoleret Stilling over for den raadende
ortodoks-pietistiske Retning. I den første Tid
organiserede han et Samfund for folkelig
Oplysning med Sammenkomster, Foredrag,
Sangunderholdning m. v., senere virkede han for
sine Anskuelser gennem »Kristeligt Folkeblad«,
som han udgav dels alene, dels sammen med
sine Meningsfæller O. A. Krognes og O.
Arvesen. Senere deltog han i Redaktionen af »Bud
til Menigmand« og »Magne«, der standsede 1886.
(Litt: »Fra Præsten F. W.’s Liv og Gerning«
[Svorkmo 1904]).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Wexelsen, Wilhelm Andreas,
foregaaendes Søn, norsk Gejstlig og Politiker, f. i
Klæbu 5. Juni 1849, d. i Trondhjem 19. Juli
1909, blev 1867 Student, 1872 Cand. theol.,
hvorefter han indtraadte i præstelig
Virksomhed. I sine forskellige Stillinger vandt han et
godt Ord som Kommunemand og dygtig
Administrator, og med sit stærkt fremtrædende
Frisind formaaede han allerede ved Valgene 1879
at henlede Opmærksomheden paa sig.
Stortingssuppleant fra 1879 rykkede han allerede 1882
op i Repræsentantrækken, og ved Dannelsen af
det (første) Steen-Blehr’ske Ministerium 1891
indtraadte han i dette som Kirkeminister. Efter
Ministeriets Afgang blev han 1896 udnævnt til
Skoledirektør i Trondhjems Stift, valgtes 1897
til Repræsentant for Trondhjems By, men
indtraadte umiddelbart efter Stortingets
Sammentræden Febr 1898 i det andet
Steen-Blehr’ske Ministerium som Kirkeminister og gik ved
Rekonstruktionen over i det Blehr-Qvam’ske
Ministerium. 14. Marts 1905 udnævntes han til
Biskop i Trondhjems Stift (Nidaros
Bispedømme). W. har fra alle de Stillinger, han har
beklædt, vundet Navn som en særdeles dygtig
Administrator, der indlagde sig store
Fortjenester af Folkeskolen og Folkehøjskolen, det
nationale Livs Vækst og den Stabilitet, han fik
gennemført i Gejstlighedens og Lærerstandens
Arbejdsvilkaar. (Litt: »Folkebladet« fra 1900
og 1905).
(O. A. Ø.). Wt. K.
Vexelstrøm, se Vekselstrøm.
Wexford [’weksfəd], County i det
sydøstlige Irland, Provinsen Leinster i den irske
Fristat, grænser i Øst og Syd til St. Georgs
Kanalen, i Vest til Waterford og Kilkenny
Counties, hvorfra det skilles ved Waterford
Harbour og Barrow, i Nordvest til Carlow og i
Nord til Wicklow County. Areal 2333 km2.
Kysten er overalt lav og temmelig fattig paa
Indskæringer, hvilket i Forening med mange
Sandbanker gør den ret svært tilgængelig. De største
Indskæringer er i Øst W. Harbour, der næsten
spærres af en Sandtange og er utilgængelig ved
Lavvande, paa Sydkysten Waterford Harbour
og Bannow Bay. Landet er i Sydøst Lavland,
der hæver sig mod Vest og Nord til et bakket
Klippeland, som i Nordvest gaar over i et lavt
Bjergland med Toppene Mount Leinster (795
m) og Blackstairs Mountains (735 m). W.
afvandes i Øst gennem Slaney, der udmunder i
W. Harbour og er sejlbar til Enniscorthy, i
Vest gennem Barrow, der udmunder i
Waterford Harbour, og er sejlbar for større Skibe til
New Ross og for Pramme farbar i hele sit Løb,
og gennem Grand Canal til Dublin. Landet er
i Sydøst opbygget af kambro-siluriske Skifre
og i Nordvest af Granit samt flere Steder
mindre Omraader af Old Red Sandstone
(Devon) og Kulkalk (Carbon). Overfladen er stærkt
glacialt paavirket. Særlig frugtbare er
Omraaderne med Kulkalk samt Omraader med Ler.
I Vest findes betydelige Mosearealer. Af Arealet
er 1/3 Agerland, c. Halvdelen Græsland og knap
2 % Skov. Der dyrkes Byg, Havre, Kartofler
og Turnips. Kvægavlen er betydelig.
Bjergværksdriften er ringe; der findes Sølv ved Clomnines
samt lidt Kobber, Grafit og Asbest. Industrien
er ubetydelig; der er lidt Uldindustri i W.,
Enniscorthy og New Boss. Landbrugsprodukter
udføres til England (Bristol). Befolkningen er
i Tilbagegang. 1841: 202033, 1911: 102273 og
1926: 95812 Indbyggere eller 41,1 pr. km2. 92,3
% er Katolikker. Hovedstaden er W.
M. H-n.
Wexford [’weksfəd], By i det sydøstlige
Irland, Hovedstad i Wexford County, ligger ved
Slaneys Udmunding i W. Harbour, der er en
meget benyttet Tilflugtshavn, hvis Indsejling
imidlertid delvis er spærret af en Sandbanke,
hvorfor man 1906 har bygget en Kunsthavn for
større Skibe ved Rosslare, nogle km sydligere.
Denne Havn staar i Jernbaneforbindelse med
W. (1926) 11870 Indbyggere. Byen har
Skibsbyggerier, Jernstøberier, Fabrikation af Malt,
Øl, Sprit, Mel, Reb, Kunstgødning og
Landbrugsredskaber. Betydeligt Fiskeri (Laks, Sild,
Østers), Eksport af Landbrugsprodukter, Kvæg
og Whisky. 1169 blev W. af Englænderne
erobret fra de Danske, der har opført den endnu
bevarede Borg Carrick Castle.
(M. Kr.). M. H-n.
vexillarii kaldtes af Romerne Soldater, der
tjente i en særlig Afdeling under en egen Fane
(vexillum), enten som Veteraner, eller fordi de
ved en særlig Lejlighed var detacherede til at
udføre et bestemt Hverv.
H. H. R.
vexillatio (lat), en Afdeling vexillarii (s. d.).
vexillum (lat.), Fane, bestod hos Romerne i
et Stykke Tøj, der var fastgjort til en
Tværstang, som blev baaret paa en Stang. Til
Forskel fra Legionsørnen brugtes v. som Fane for
Ryttere og for særlig detacherede Afdelinger
(vexillarii). Desuden brugtes v. til at give
Signaler af forskellig Art.
H. H. R.
Vexin [væ’ksæ], et af de gamle nordfranske
Landskaber, var delt i V.-Français, der
hørte til Isle de France og havde Hovedstaden
Pontoise, og V.-Normand med Hovedstaden
Gisors. V. er nu delt mellem Dept. Oise,
Seine-et-Oise og Seine-Inférieure.
(M. Kr.). E. St.
Vexiö [’væksjø.], se Växjö.
Wexschall [’væksjal], Anna H. D., se
Nielsen.
Wexschall [’væksjal] (egentlig Weksal),
Frederik Thorkildson, dansk Violinist,
f. i Kbhvn 9. Apr. 1798, d. smst. 25. Oktbr
1845. Faderen var en norsk Bondesøn. Allerede
som Barn optraadte W., der var Elev af
Professor Lem, ved Hofkoncerter, 1812 kom han
i Kapellet som Elev af Koncertmester Tiemroth;
1820—22 foretog han en stor Udenlandsrejse,
paa hvilken han traf sammen med Spohr, hvis
berømte »Sangscene« (Koncert) W. siden
indførte i Kbhvn, og optraadte med stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
