Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wettstein, Richard, Ritter von Westersheim - Vetturin - Wetz, Richard - Wetzel, Johann Caspar - Wetzel, Karl Friedrich Gottlob - Wetzlar - Veuillot, Louis - Veurne - Wevelghem - Vevelstad - Vevey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af »Oesterreichische botanische Zeitschrift«.
Slægten Wettsteiniella af Slimsvampenes Orden
er af O. Kuntze opkaldt efter ham; et Halvmos
har af Schiffner faaet Navnet Wettsteinia.
(V. A. P.). A. M.
Vetturin (italiensk vetturino), Hyrekusk.
Wetz [væts], Richard, tysk Komponist, f.
26. Febr 1875, har studeret i Leipzig, virket som
Teaterkapelmester og Koncert- og Kordirigent
(i Erfurt) og fra 1916 som Lærer ved
Musikskolen i Weimar og Leder af et Madrigalkor;
hans af Liszt og Bruckner paavirkede Værker
omfatter Symfonier, et Par Operaer, Korværker,
nogle Strygekvartetter, talrige Sange og
Klaverstykker. I sit Hjemland omtales W., navnlig
i den seneste Tid, som en ejendommelig og
betydelig Komponist; han er ogsaa Forfatter
af Bøger om A. Bruckner (1922) og Liszt (1925).
W. B.
Wetzel [’vætsəl], Johann Caspar, tysk
Forfatter (1691—1755), blev Præst og til sidst
Ærkediakon i Römhild. Han udgav
»Hymnopoeographia oder historische Lebensbeschreibungen
der berühmtesten Liederdichter« (4 Bind,
1719—28), et af de ejendommeligste Værker i den
ældre Hymnologi og et Vidnesbyrd om W.’s
store Belæsthed. Hans originale aandelige Digte
findes i »Heilige und dem Herrn geeignigte
Andachtsfrüchte« (1718).
C. B-s.
Wetzel [’vætsəl], Karl Friedrich
Gottlob, tysk Forfatter (1779-1819). Han
levede nogle Aar i den romantiske Kreds i
Dresden, var paavirket af G. H. Schubert’s
Profetier, skrev patriotisk Lyrik, Tragedier
som »Jeanne d’Arc« og Satirer. Hans Navn er
i vore Dage blevet knyttet til den 1804
anonymt udkomne, nu tit genoptrykte, Roman »Die
Nachtwachen des Bonaventura«, der tidligere
urigtig var tilskrevet Schelling. (Litt.: Franz
Schulz, »Der Verfasser von Bonaventura«
[1909]).
C. B-s.
Wetzlar [’vætslar], By i den preussiske
Rhin-Provins, Regeringsdistrikt Koblenz, 67 km ØNØ.
f. Koblenz, smukt beliggende paa begge Sider
af Lahn ved Dills Udmunding og ved
Jernbanelinierne Giessen—Köln og Giessen—Koblenz, har
(1925) 16517 Indbyggere, Amtsret, Filial af
Rigsbanken, gammel, men ufuldendt Domkirke, som
benyttes af baade Protestanter (Skibet) og
Katolikker (Koret), Ruiner af Borgen Kalsmunt,
Gymnasium, et Arkiv med Akter fra den
tidligere Rigskammerret, Brydning af Jernmalm,
Jernudsmeltning, Fabrikation af Læder, optiske
Instrumenter, Kunstgødning. W. blev 1180 fri
Rigsstad og hævede sig som Sæde for
Rigskammerretten, der 1693 blev flyttet hertil fra Speier
og forblev her indtil det tyske Riges Opløsning
1806. Goethe, der 1772 var Praktikant ved
Rigskammerretten, gjorde Byen til Skueplads for
»Werthers Leiden«, hvorom et »Lottezimmer«
i »Deutsches Haus« minder. Vest for Byen slog
Ærkehertug Karl af Østerrig 15. Juni 1796
Franskmændene under Jourdan.
(Joh. F.). O. K.
Veuillot [vö’jo], Louis, fransk Journalist
(1813—83), begyndte allerede 1832 at skrive i
Bladene for Julikongedømmet, men blev 1838
under et Besøg i Rom dybt grebet af
Katolicismen. 1843 blev han Medarbejder og 1848
Redaktør af Univers og var siden en ivrig og
slagfærdig Talsmand for Ultramontanismen. Han
havde et glimrende politisk Talent; trodsede
uforfærdet baade Ærkebispen af Paris og
Napoleon III’s Regering. 1860 blev hans Blad
undertrykket, men han fortsatte det under Navnet
Monde; genoprettede 1867 Univers. V.
bekæmpede 1870 enhver gallikansk Tankegang, Biskop
Dupanloup saavel som Pater Hyacinthe, og
øvede det stærkeste Tryk for at tvinge
Ufejlbarhedsdogmet igennem. Siden 1873 var han
udpræget Legitimist, men trak sig 1876 tilbage
fra sin journalistiske Virksomhed. Desuden
udgav han talrige Stridsskrifter, opbyggelige
Romaner, Helgenhistorier o. l.; nævnes kan: Les
pélérinages de Suisse (1838, 16. Oplag 1878),
Rome et Lorette (1841, 16. Oplag 1880), Le
parfume de Rome (1865, 8. Oplag 1877), Les odeurs
de Paris (1866, 10. Oplag 1876), Paris pendant
les deux sièges (1871—72). V.’s Korrespondance
udgaves 1883—87 i 6 Bind. (Litt.: Af hans
Biografier kan nævnes Broderen Eugene V.’s
i 3 Bind [1899—1904]).
(E. E.). H. J-n.
Veurne [’fø.rnə] eller Furnes, By i belgisk
Provins Vestflandern, 5 km fra Havet og 7 km
fra den franske Grænse, er Midtpunktet i et
Net af Kanaler og Station paa Jernbanen
Lichtervelde—Dunkerque, har Handel med Kvæg,
Smør og Korn, stor Udførsel til England af
Kaniner; Garverier og Lærredsvæverier. Flere
gamle Renaissancebygninger. (1924) 8007
Indbyggere. V. spillede under Verdenskrigen en
Rolle som Færdselsknudepunkt for den ikke
okkuperede Del af Belgien. Den bombarderedes
flere Gange. Byens Kunstsamlinger opbevaredes
under Krigen i Paris.
M. H-n.
Wevelghem [’ve.fəlgəm], Wevelgem,
By i belgisk Provins Vestflandern ved Lys.
Hørindustri og Hørhandel. (1924) 9320 Indb.
M. H-n.
Vevelstad, Herred, Alstahaug
Sorenskriveri, Helgeland Politidistrikt, Nordland Fylke.
520,7 km2 med (1920) 1097 Indbyggere, c. 2,3
pr. km2, svarer til V. Sogn af Tjøtta
Præstegæld. Herredet er opfyldt af høje Fjelde, som
i Høiholmtinderne naar op i 1100 m og i
Vesttinderne i 1236 m og er gennemskaaret af dybe
Fjorde. Af disse er den trange Vestfjord 20 km
lang. Sørfjorden er kun et Par km og bredere.
Herredets vestlige Del, som ligger ud mod
Havet, og Velfjorden er flad og bred. Af Arealet
er 5,25 km2 Ager og Eng, 33,5 km2 Skov, 13,6
km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld, Myr og
Sne. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og
Fiskeri. Af industrielle Anlæg mærkes en Del
Savbrug. Kommunikationerne foregaar
væsentlig søværts. Dampskibsanløbssteder er i
Aursletten, Forvik, Hestun, Høyholm, Stokkasjøen
og Visten. Antagen Formue 1925 var 795000 Kr.
og Indtægt 322000 Kr.
M. H.
Vevey [vö’væ] (tysk Vivis), By i den
schweiziske Kanton Vaud, har en henrivende
Beliggenhed paa Nordsiden af Genfersøen, hvor
den vilde Veveyse udmunder, er Station paa
Jura—Simplon-Banen og staar ved elektrisk
Sporvogn i Forbindelse med Montreux og
Villeneuve. V. er et af de første schweiziske
Kursteder, en Hotelby med Søbade og talrige
Pensioner for unge Piger, smukke Kirker, et Slot,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
