Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wet, de (hollandsk Malerfamilie) - Wet, Christian - Vetala-pancavimçatika - Vetenskapsakademien i Stockholm - Vetenskaps- och vitterhetssamhället i Göteborg - Vetenskapssocieteten i Lund - Vetenskapssocieteten i Uppsala - Vetenskapsstaden - Vetera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gerrit (Gerardus), d. 1674 i Leyden, som ogsaa
var en ret tom Efterligner af Rembrandt; i
Moltke’s Samling i Kbhvn et historisk Maleri,
i Amsterdams Rijksmuseum »Saul og David«.
A. Hk.
Wet, Christian, se De W.
Vetala-pancavimçatika (ɔ: en Vampyrs 25
Fortællinger) er Navnet paa en berømt indisk
Eventyrbog fra Middelalderen, som indeholder
25 Eventyr, der fremstilles fortalte til Kong
Vikramaditya af en Vetala (ɔ: en Dæmon eller
et Spøgelse, som har taget Bolig i et Lig). Disse
i Indien meget populære Eventyr findes
oversatte paa mange moderne indiske Sprog;
Sanskrit-Teksten findes i flere forskellige
Redaktioner, bl. a. er den optaget i Somadeva’s
»Kathasaritsagara« (s. d.), 12. Bog (udgivet
af H. Brockhaus [Leipzig 1866]). En anden
Redaktion er den af Kshemendra,
»Brhatkathamanjari« (Kavyamala, Nr. 69, Bombay
1901). Andre Recensioner er udgivne af H.
Uhle (Leipzig 1881), af Jibananda
Vidyasagara (Kalkutta 1888). Oversættelser
findes paa Tysk af A. Luber (Görz 1875), paa
Engelsk af R. F. Burton Vikram and the
Vampire (2. Udgave, London 1893), samt paa
Svensk af H. Andersson, »Likspökets
tjugufem berättelser« (Göteborgs K. Vet. och Vitt.
samhälles Handlingar. 4. följd 1898 [Göteborg
1902]).
D. A.
Vetenskapsakademien i Stockholm.
1739 kom seks naturvidenskabelig interesserede
Mænd, blandt dem C. Linnæus, overens om at
danne et Videnskabernes Selskab med den
Opgave at fremme de Videnskaber, »som jämte
flit och idoghet alstra af sig lofvärda slöjders
samt all hushällnings uppkomst«. 1741 fik
dette Selskab kongelig Stadfæstelse og Navnet
V. Linnæus blev dets første Præces. Allerede
1739 var det første Hæfte af dets »Handlingar«
udkommet, og Rækken er siden stadig fortsat,
i de første Aartier indeholdende kortere
Afhandlinger i naturvidenskabelige Emner af
hovedsagelig praktisk-økonomisk Indhold, men
efterhaanden med stedse mere udpræget
videnskabelig Vægt og Værdi. Fra J. Berzelius’
Sekretærperiode (1819) regner man en ny Epoke
i V.’s Historie. Den tidligere Klasseinddeling af
Medlemmerne blev forandret i Retning af større
Hensyn til rent videnskabelige Synspunkter, det
samtidig oprettede Naturhistoriska Riksmuseet
stilledes under V.’s Ledelse, og en Række
naturvidenskabelige Institutter dannedes i
Tilknytning til V. Berzelius begyndte ogsaa ved Siden
af V.’s øvrige Skrifter, blandt hvilke kan
nævnes foruden »Handlingar« Biografier over
Akademiets afdøde Medlemmer, at udgive en
gennem flere Aartier gaaende Række
Aarsberetninger i Kemi, Fysik, Astronomi, Zoologi,
Botanik og Teknologi. Senere er i Stedet for
paabegyndt Specialserier i de forskellige
Videnskaber inden for V.’s Omraade under Titlerne
»Arkiv för botanik«, »Arkiv för zoologi« o. s. v.
Siden 1747 har V. udelukkende Privilegium paa
Udgivelsen af Almanakker; en Række store
Donationer har desuden sat det i Stand til at
udøve en omfattende Virksomhed til Støtte for
det naturvidenskabelige Studium i Sverige. —
Efter de nu gældende Love af 1904 har V. højst
100 indenlandske og 100 udenlandske
Medlemmer, fordelt i 11 Klasser.
G. C.
Vetenskaps- och vitterhetssamhället i
Göteborg. Fra Begyndelsen et skønlitterært
Selskab, samlet omkring Lektor Johan Rosén i
Göteborg, udvidede Selskabet efterhaanden sit
Virkefelt til at omfatte ogsaa Økonomi,
Historie og Naturvidenskaber og fik 1778 kongelig
Sanktion. Samme Aar begyndtes Udgivelsen af
Selskabets stadig udkommende »Handlingar«,
indeholdende Afhandlinger i Naturvidenskab,
Historie, Litteratur- og Kunsthistorie samt
Sprogvidenskab, men ogsaa Digterværker.
Selskabet har baade svenske Medlemmer (højst
100 arbejdende) og udenlandske (1926: 60), de
arbejdende Medlemmer fordelt paa en i 6
Klasser delt Videnskabsafdeling og en
Vitterhetsafdeling. Sekretær er siden 1908 Professor O.
Nordenskjöld.
G. C.
Vetenskapssocieteten i Lund, dannet 1920
med Opgave at fremme humanistisk
videnskabelig Forskning. Medlemmer er dels stiftende
Medlemmer (højst 30), der betaler en Afgift af
6000 Kr., dels arbejdende Medlemmer, svenske
(højst 40) og udenlandske (højst 20) samt
Seniores, i hvilken Gruppe de arbejdende
Medlemmer efter fyldt 55 Aar overgaar. Selskabet
udgiver en Aarbog og en Serie videnskabelige
»Skrifter« (1926 5 Numre udkomne).
G. C.
Vetenskapssocieteten i Uppsala har sin
Oprindelse i det af Universitetsbibliotekar E.
Benzelius 1710 stiftede Collegium curiosorum,
1719 omdannet til Societas literaria Sueciæ,
senere Societas regia literaria et scientiarum.
Selskabet udgav fra 1720 sine Acta literaria
Sueciæ, senere Acta Societatis regiæ scientiarum
Upsaliensis, som indtager en betydningsfuld
Plads i den svenske Lærdomshistorie. Selskabet,
der stadig, nu under Titel Nova acta etc.,
udgiver videnskabelige Afhandlinger, er fordelt
paa 60 svenske og 100 udenlandske
Medlemmer og delt i 3 Sektioner, en for Fysik og
Matematik, en for Naturhistorie og Medicin
samt en for Historie og Arkæologi.
G. C.
Vetenskapsstaden [-’sta.dən],
sammenfattende Benævnelse for en Samling
videnskabelige Institutioners Bygninger, beliggende i den
nordlige Del af Stockholms Stadsdistrikt Ø. f.
Brunnsviken ved Jernbanestationerne
Experimentalfältet og Frescati. Her ligger
Vetenskapsakademien, Naturhistoriska riksmuseet,
Nobelinstituttet för fysikalisk kemi,
Landtbruksakademiens museum, Centralanstalten för
försöksväsendet på jordbruksområdet, Skogshögskolan,
Statens skogsförsöksanstalt, Veterinärhögskolan
og Bergianska trädgården (Botanisk Have).
M. H-n.
Vetera (cástra), »Gammellejr«, i romersk
Kejsertid et befæstet Punkt paa venstre
Rhinbred, nær Byen Xanten, lige for Floden Lippes
Udløb. Først som Basis for Angreb paa
Germanien, senere som Grænsefæstning bestod V.
største Delen af Kejsertiden; allerede Aar 9 f.
Kr. laa her en romersk Legion. Undersøgelser
(fra 1905) har oplyst Stedets Historie, navnlig
ved Fund af Gravsten over romerske Officerer.
Byen Xanten, 1,5 km nordligere, var romersk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
