- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westin, Fredrik - Vestindien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Overfladiskhed særlig føles. W. var en meget flittig
Kunstner, med Vovemod til store monumentale
Opgaver (mange Kirkemalerier, i Åbo
Domkirke, Jakobs-Kirken i Sthlm etc.) og indtog (1812
Akademimedlem, 1816 Professor) som
Akademidirektør en Tid (1828—40) en fremstaaende
— og af yngre Malerkuld stærkt kritiseret —
Stilling i svensk Kunstliv.
A. Hk.

Vestindien (hermed et Tekstkort), Øgruppe
i Amerika, strækker sig i en Bue Ø. og N. f.
det caribiske Hav. Et Blik paa Kortet antyder
allerede denne Øbues nøje Sammenhæng med
Amerikas Cordillerer. Fra Colombia begynder
Cordillererne at bøje mod Ø. Den østligste Kæde
naar ud til Havet Ø. f. Maracaibo Søen, men
synes at fortsættes af den Række Smaaøer:
Aruba, Curaçao, Buenaire, Islas de
Aves
, Los Roques, Orchila,
Blanquilla, som ledsager Venezuelas Kyst. Derpaa
bøjer Kæden mod N. Brud og Sænkning har
delt den i Øer. Paa Spalterne har der dannet
sig Vulkaner, og de hyppige Jordskælv viser, at
Jordlagene endnu ikke er kommet til Hvile.
Denne Del af Kæden er de smaa Antiller,
der ordner sig i fire parallelle Zoner. Den
inderste, vestligste Zone kendes kun som en
langstrakt Grund i Havet, Vest for de øvrige Øer. Den
bærer den lille Aves Island. Dernæst følger
Grenada, Grenadines, St. Vincent,
St. Lucia, Martinique, Dominica,
den vestlige Del af Guadeloupe,
Montserrat, Nevis, St. Christopher,
Saba. Disse Øer bestaar udelukkende af unge,
vulkanske Dannelser, og flere af dem bærer
endnu virksomme Vulkaner. Ø. f. denne Zone
følger en tredje Bue, dannet af Tobago,
Barbados, den østlige Del af Guadeloupe,
Antigua, St. Barthélemy, St. Martin,
Anguilla og Jomfruøerne. Den bestaar
af arkaiske Skifere, hvorover er lejret
mægtige Lag af Eruptiver og Sedimenter fra
Kridttiden, og derover tertiære og yngre Dannelser.
Øerne af denne Gruppe er høje og bjergfulde.
Endnu længere mod Ø. ligger den fjerde Zone,
dannet af horisontalt liggende tertiære og
kvartære Lag. Den danner flade Øer, men til denne
hører blandt de smaa Antiller kun det østlige
Hjørne af Barbados, samt Barbuda,
Sombrero og Anegada. Fra Jomfruøerne deler
den tredje Zone, Antillernes Hovedkæde, sig i to
Kæder. Til den nordlige hører Virgin
Gorda
, Tortola, St. Jan, St. Thomas, til
den sydlige St. Croix. Disse Kæder fortsættes
videre mod Vest over Puerto Rico og de
andre store Antiller. Paa Haïti erkendes de i de
to Halvøer, hvori denne Ø løber ud mod Vest.
Den nordlige Kæde, Cordillera de Cibao,
fortsættes videre i Sierra Maestra paa Cuba,
Lille Cayman, Grand Cayman og videre
til Mellemamerikas Cordillerer. Den sydlige
Kæde fortsætter sig over Jamaica til de
centralamerikanske Cordillerer. Til den yderste Zone
af fladt lejrede tertiære Kalksten hører
Bahama-Øerne og den nordlige Del af Cuba,
Florida og Yucatan. Saa vidt man kan se, dannede
V. i Kridttiden den nordlige Del af Sydamerika,
som i Slutningen af denne Periode over Yucatan
synes at have været landfast med Nordamerika.
Efter i Slutningen af Kridttiden at have haft
en livlig vulkansk Virksomhed sænkedes V. i
Eocentiden dybt under Havfladen. Herved
dannedes det Caribiske Hav, som mod Vest havde
Forbindelse med det stille Ocean. I Miocentiden
begyndte Foldningen af et mægtigt
Bjergkædesystem, som fra Mellemamerika strakte sig ind
over V., hvor det til sidst bøjede mod S. Ved
disse Foldninger hævedes Dybhavsæler og Kridt fra
Bunden af det caribiske Hav op i Bjergene og
der dannedes en Halvø, som fra Sydamerika over
V. strakte sig over Mellemamerika og mod N.
havde Forbindelse med Florida. I Slutningen
af Miocentiden foregik store Sænkninger. Ved
Brud deltes V. i flere Flager, af hvilke nogle
sank i Dybet, medens andre blev staaende som
Øer. Endelig fulgte en Hævning, som har
vedvaret indtil Nutiden. — Klimaet er tropisk.
I Vinterhalvaaret blæser Passaten regelmæssig.
Den giver Regn paa de høje Øers Nord- og
Østside, medens Sydsiderne og de lavere Øer har
Tørtid, der dog ingenlunde er uden enkelte
Regnskyl. Om Sommeren bliver den overvejende
Vindretning mere SØ.; og denne Aarstid er
Regntiden. Regnmængden er gennemgaaende
stor, særlig paa Nord- og Østsiderne af Øerne
og ligeledes højere oppe i Bjergene. En Del
Sydkyster faar dog temmelig smaa
Regnmængder. Skønt Floraen er ret vel undersøgt, er
Vegetationsforholdene endnu kun
ufuldstændig kendt. Regnskov findes enkelte
Steder, almindeligere er Torneskov. Dernæst
forekommer ogsaa Savanne. I de høje
Bjergegne træffes subtropisk Regnskov, Krat af
træagtige Bregner og andre Skovformationer.
Dyreverdenen er meget ejendommelig.
Pattedyrenes Arter er faa og særegne for V.,
hvoraf man tør slutte, at Øernes Forbindelse
med Fastlandet allerede var afbrudt, inden de
større Pattedyr endnu kunde indvandre. Af
Gnavere findes en Aguti, tre eller fire Arter af
Capromys paa Cuba og Jamaica, samt en Mus
(Hesperomys). Af Insektædere forekommer to
Arter af Solenodon, den ene paa Cuba, den
anden paa Haïti. Flagermus findes i 16 Arter; af
Fugle 95 Slægter med 203 Arter, af hvilke 31
Slægter og 77 Arter er endemiske. Slangerne er
ikke artsrige, men meget ejendommelige.
Bekendt for sin Giftighed er Lanseslangen
(Trimesurus lanceolatus) paa Martinique. —
Befolkningen. Den oprindelige
Indianerbefolkning er forsvunden paa nær en lille Rest af
Kariber paa Dominica, der dog er stærkt blandede
med Negre. Medens Hvide og Mulatter er
talrige paa de forhen spanske Øer: Cuba, Puerto
Rico og det østlige Haïti (Dominicanske
Republik), bestaar Befolkningen paa de Øer, hvor
nordeuropæiske Folk har Herredømmet, ganske
overvejende af Negre. — Politiske
Forhold
. Uafhængige er Negerrepublikken Haïti,
Mulatrepublikken den Dominicanske Republik,
samt Cuba. Til U. S. A. hører Puerto Rico, St.
Thomas, St. Jan og St. Croix. Nederlandsk er
Saba, St. Eustache, den vestlige Del af St.
Martin, Buenaire, Curaçao og Aruba. Fransk er
Martinique, Guadeloupe, La Désirade, Marie
Galante, Les Saintes, St. Barthélemy og den
østlige Del af St. Martin. De øvrige Øer staar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free