Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vestaustralien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lavere Træer, og Skoven gaar over til Krat af
Højbuske, andre Steder er Skoven aaben og
gaar over til Krat med spredte Træer, og paa
sandet og stenet Jord mangler Træerne helt,
og man finder kun lavt Krat. Paa Plateauet
oven for Darling Range findes den
skærmformede Eucalyptus redunca, som er det vigtigste
Træ i et Bælte med 50—70 cm Nedbør. Den
vokser dog spredt, saa der ikke er Tale om
Skov, men kun Krat med Træer i. Mellem
Buskene gror enaarige Urter, Løg- og
Knoldplanter. Hvor Nedbøren gaar under 50 cm,
forsvinder Træerne næsten ganske, og man træffer
vidtstrakte Krat af et stort Antal Arter af
Buske. Paa sandet Jord er disse kun 0,5—0,7 m
høje, men paa bedre Jord er Højden større,
og enkelte store Buske og Smaatræer rager
enkelt- eller gruppevis op over Smaabuskene.
Pletvis kan man ogsaa finde en savanneagtig
Vegetation af spredte Eucalypter. Om Sommeren
er Jorden nøgen, men om Vinteren dækkes den
af enaarige Urter. Alle disse Former af Krat
og Kratskove svarer ganske til
Middelhavslandenes Macchier og byder Landbruget de samme
Betingelser som der. Australierne deler Landet
i Mejeribæltet, hvor Vinterregnen overstiger 50
cm aarlig, Hvedebæltet, hvor den er 33—50 cm,
og Faareavlsbæltet med 23—33 cm. I de to
første Bælter lykkes Kornavl uden Vanskelighed,
men med den moderne Dry-Farming kan
Hvedeavlen udstrækkes endnu videre, og Byg vil
kunne dyrkes omtrent til Grænsen for
Forekomsten af Macchierne. Hvor Nedbøren synker
under c. 25 cm, begynder disse allerede at
skifte med Bevoksninger af lave Buske, der er
tilpassede til stærk Tørke, og hvor Nedbøren
er lavere end 20 cm, er tætte Krat ganske
forsvundne. I disse Buskstepper vokser navnlig
mange Acaciebuske, hvis Blade er erstattede af
korte, bladlignende Bladstilke. Mellem Buskene
grønnes Jorden efter Regnskyl af enaarige
Urter. Hvor Regnvand løber sammen og efter
Fordampningen efterlader Salt, vokser Buske
af Salturtfamilien, medens man paa Flyvesand
finder forskellige Klitgræsser, som i Australien
kaldes Spinifex.
Befolkning. I det Indre af Landet
strejfer smaa Flokke af Australnegre endnu om og
ernærer sig af Jagt og Samlervirksomhed. I
den østlige Del lever saa godt som ingen Hvide
og ligeledes kun yderst faa i den nordlige,
tropiske Del af Landet. Hovedmassen af
Befolkningen findes mod SV., hvor Jorden egner sig
til Landbrug, og herfra har de bredt sig ind
over de guldrige Egne i Macchiregionens indre
Del. V.’s Folkemængde var længe yderst ringe,
indtil de rige Guldlejer blev opdagede 1892 i
Coolgardie og 1893 i Kalgoorlie. 1891 var
Folketallet 49782, 1901 var det steget til 184124, og
siden har det været i stærk Vækst baade ved
naturlig Formering og ved Indvandring, idet
ikke blot Bjergværksdriften er gaaet meget
frem, men ogsaa Landbruget. 1921 var 43 %
af Indbyggerne født i V., 32 % i det øvrige
Australien, medens 25 % var Udlændinge, mest
Britter. Svarende til den stærke Indvandring
var Mændene i stort Overtal. 1901 var 61 %
af Befolkningen Mænd, 1921 53 %. Blandt den
Del af Befolkningen, som var mere end 21 Aar
gamle, var der 55 % Mænd, medens der blandt
de yngre kun var et lille Overtal af Mænd. 1924
fedtes for hver 1000 Indbygger 22,5, medens
der døde 8,9. Den overordentlig ringe
Dødelighed bevirker altsaa et ret betydeligt
Fødselsoverskud.
Staten styres af en Guvernør ved Hjælp af 6
Ministre. Den lovgivende Magt for Sager, som
ikke henhører under det australske Forbunds
Fællesanliggender, repræsenteres af et
Parlament med to Kamre: Legislative counsil og
Legislative Assembly. Det første bestaar af 30
Medlemmer, som repræsenterer 10 Valgkredse.
Medlemmerne skal være mere end 30 Aar
gamle og er valgt for 6 Aar. For at have Valgret
kræves en vis Ejendom. Andet Kammer bestaar
af 50 Medlemmer mere end 21 Aar gamle, valgt
for 3 Aar, hver i sin Valgkreds ved almindelig
Stemmeret. Kvinder har Valgret og er
valgbare.
46 % af Indbyggerne tilhører den
engelsk-episkopale Kirke, 28 % andre evangeliske
Kirkesamfund, 19 % den katolske Kirke. 4 % af
den mere end 15 Aar gamle Befolkning var
1921 ude af Stand til at læse.
Elementærundervisning er tvungen. Der fandtes 1924 789
offentlige Skoler med 51726 Elever og 117
Privatskoler med 10090 Elever. De private Skolers
Antal og Elevantal er i langsom Tilbagegang.
Foruden Folkeskoler findes højere Skoler,
tekniske Skoler, Fortsættelsesskoler og et
Universitet. Der findes 27 Statshospitaler, 1
Sanatorium for Tuberkuløse, 3 Sindssygeanstalter.
Statens Indtægter beløb sig 1925 til 8381446
£ St., Udgifterne til 8440504 £ St., Statsgælden
til 54,5 Mill. £ St. Landbruget sysselsætter
Hovedmassen af Befolkningen. 1924—25 var 1867614
Acres tilsaaede med Hvede, og der avledes 23,9
Mill. Bushels. Desuden dyrkes Havre (318982
Acres, 4,2 Mill. Bushels) og lidt Byg. 448524 t
Hø avledes paa 397591 Acres og 19891 t
Kartofler paa 5122 Acres. 18525 Acres anvendtes
til Havedyrkning, som navnlig florerer i
Mejeribæltet. Der dyrkes Oliven, Oranger og Æbler.
Med Vin var beplantet 5331 Acres, og der
avledes 223761 Gallons Vin. Af Husdyr holdtes
i 1924 175116 Heste, 891564 Okser, 6,4 Mill.
Faar, 66375 Svin, 24542 Geder, 6045 Kameler,
10115 Muler og Æsler. Der produceredes 1924
39,5 Mill. Pund Uld. Skovene udgør 6,7 Mill.
Acres, men desuden vindes Træ af 20,4 Mill.
Acres Krat med spredte Træer. 1924
produceredes 185,1 Mill. m3 Yarra Træ, 18,8 Mill. m3
Karri Træ og 3,2 Mill. m3 andre Træsorter.
Blandt Mineralprodukterne er Guld det
vigtigste. Det findes mangfoldige Steder i Landets
Indre og tillige mod N. i Kimberley Distriktet.
De rigeste Forekomster findes ved Kalgoorlie
og Coolgardie. Brydningen vanskeliggøres ved
Klimaets Tørhed og den deraf følgende
Fattigdom paa Vand, ligesom Føden til Guldgraverne
maa tilføres langvejs fra. En Jernbane fører
fra Perth til Coolgardie-Feltet, ligesom der gaar
Jernbane fra Geraldton til Murchison-Feltet
længere mod N. I alt produceredes 1924 Guld
til en Værdi af 206298 £ St. Samme Aar brødes
Kul for 363255 £ St. De øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
