Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wertmüller, Adolf Ulrik - Vertot d'Aubæuf, René Aubert de - Vertua-Gentile, Anna - Vertue, George - Vertugade - Vertumnus - Vertus - Verulam - Verus, Lucius Ælius - verve - Verwée, Alfred Jacques - Verveer, Salomon Leonardus og Elchanon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paavirkedes af Goya, gav ikke de ventede
Bestillinger; 1793 over Cadiz til Nordamerika,
malede her bl. a. et Brystbillede af
Washington (1795); 1797 tilbage igen til Europa, besøgte
atter Paris og i de følgende 2 Aar ofte Sverige,
hvor han udførte en Mængde Portrætter og blev
Formidleren af den David’ske Skole; 1800 vendte
han, efter at have mistet sin Formue, tilbage
til Amerika, uproduktiv som Maler (Synet
svigtede), mest optagen som Farmer. Læretiden
under Vien, der betegner Overgangen fra Louis
Seize til Nyklassicismen, blev bestemmende for
W.’s kunstneriske Retning, og han blev
efterhaanden en fremtrædende Repræsentant i svensk
Kunst for Ny-Antikken. Faa kendte Billeder fra
hans ældre Tid (Studiehoved, 1774),
Dameportræt (1780, Lyon), »Danae« (1787) kom til
Sthlm’s Nationalmus.; af hans mange dygtige,
omhyggeligt malede Portrætter anføres:
Sundvall (1786) og Selvportræt (1799) i Sthlm’s
Akademi, A. König (1798) i Sthlm’s Nationalmus.,
E. M. Staël von Holstein (Coppet-Slottet i
Frankrig). Flere af de ovennævnte Billeder
(bl. a. det store af Marie Antoinette) var tillige
med andre Arbejder fra Nationalmuseet og
Akademiet i Sthlm m. v. udstillede 1921 i Kbhvn
paa den svenske Kunstudstilling. (Litt.: A.
Gauffin, »W.« [»Ord och Bild« 1918];
»Gustavianska konstnärsbrev« [Sthlm 1918]; G. A.
Granström, »Några anteckningar om
familien W.« [Sthlm 1919]).
A. Hk.
Vertot d’Aubæuf [vær’to-d-o’bof], René
Aubert de, fransk Historieskriver, f. 25.
Novbr 1655 paa Slottet Benetot i Normandie, d.
i Paris 15. Juni 1735, var først Munk og
derefter Præst i forskellige Embeder 1683—1703,
hvor han i Ro dyrkede sine Studier. Hans
første Værk var: Histoire de la conjuration de
Portugal (1690), som blev meget beundret af
Mad. de Sévigné og af Bossuet Hans derpaa
følgende livlig fortalte Histoire des révolutions
en Suède (1695) opnaaede 5 Udgaver og gjorde
ham til Medlem af Académie des inscriptions.
1703 drog han til Paris, hvor han levede til sin
Død som Malteserordenens Historiograf og
Sekretær hos Hertuginden af Orléans. V.’s
spændende, livfulde og smukt formede
Historieskrivning har ikke kunnet staa for den moderne
Kritik. Hans Hovedværker er foruden de
nævnte: Traité historique de la mouvance en
Bretagne (1710), Histoire des chevaliers de
Saint-Jean de Jérusalem (1726) og Les révolutions
romaines (1719), hans bedste Arbejde. — Hans
Æuvres choisies udkom i Paris 1819.
(J. L.). H. J-n.
Vertua-Gentile [-dзen’tile], Anna, ital.
Forfatterinde, f. i Dongo 1850. Meget yndet for
sine Skrifter: Romaner, Noveller og
Komedier for Børn. Blandt hendes Bøger kan
nævnes: Storia d’una bambola; Allegri, allegri; Fra
i piccini; Il pesce cane; Il teatro in salotto; In
collegio; Pinotto a Milano; Tip e Top; Un’allegra
nidiata, etc.
E. M-r.
Vertue [’və.tju.], George, engelsk
Kobberstikker, f. i London 1684, d. 1756. Han
uddannedes ved Akademiet under G. Kneller og gjorde
sig især bekendt som Portrætstikker, saavel i
Liniemanér som i Sortekunst. Hans Arbejder er
dog mindre betydelige. Hvad der skrev V.’s
Navn mod Forglemmelse, er hans litterære
Produktion, idet han gennem mange Aar
samlede Stof til den engelske Kunsthistorie. Hans
Manuskripter købtes af Horace Walpole, der
benyttede dem til sine Anecdotes of painting,
og de ejes nu af British Museum.
L. S.
Vertugade [værty’gad], se Krinoline.
Vertumnus, romersk Guddom for Aarets
Gang og Tider. Særlig dyrkedes han som den,
der giver Frugt og Afgrøde Vækst og fører den
til Modenhed. Hans særlige Hovedfest,
Vertumnalia, laa derfor ogsaa i Oktbr Maaned.
Efter Folketroen havde V. Evne til at forvandle
sig, men tænktes mest i Skikkelse af en ung
Mand med Frugter og Havekniv. Pomona (s.
d.) var hans Hustru (smlg. Horæ).
H. A. K.
Vertus [vær’ty], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Marne, 28 km V. i Châlons, ved
Østbanen og ved Foden af skovklædte Bakker, 3000
Indbyggere. V. har en gammel Kirke (11.
Aarhundrede) med Krypt, Rester af et gammelt
Abbedi. Vinavl, Stenbrud. V. er det gamle
Vertudis.
(M. Kr.). E. St.
Verulam, se Bacon, F.
Verus, Lucius Ælius, romersk Kejser
161—169, var en Adoptivsøn af Kejser Antoninus
Pius, efter hvis Død han besteg Tronen
sammen med Marcus Aurelius. Under deres fælles
Regering var det denne, der var den ledende.
Han overdrog V. Anførselen paa et Krigstog
mod Partherne, men V. fordrev en stor Del af
Tiden med Udsvævelser, medens hans
Underfeltherrer opnaaede betydelige Resultater. V.
døde pludselig paa Hjemvejen fra et Krigstog
i Pannonien.
H. H. R.
verve [værv] (fransk), Begejstring, Fart,
Sving, kunstnerisk Ild.
Verwée [vær’ve], Alfred Jacques,
belgisk Dyrmaler, f. 23. Apr. 1838 i S. Joos-ten
Oode (ved Bryssel), d. 15. Septbr 1895 i
Bryssel. Den gamle Verboeckhoven understøttede
ham med Raad, Faderen var ogsaa Maler
(Louis Pierre V., ligesom Sønnen Elev af
Verboeckhoven, mest kendt som
Landskabsmaler). V. gik dog snart andre Veje end
Verboeckhoven og tog Troyon, Courbet (saaledes i V.’s
først udstillede Arbejder 1859) og W. Roelofs
til Forbillede. Han malede, med bred og kraftig
Penselføring og sanddru Gennemførelse, en
Mængde Dyrebilleder, hvori Okserne spiller en
stor Rolle. Til hans bekendteste Værker hører
»Spand i Zeeland« (Museet i Bryssel), »I det
skønne Land Flandern« (1884, samme Museum),
»Ved Scheldes Bredder«, »Oksehjord«, »Hingst«;
mange i belgiske Museer. Paa den
internationale Kunstudstilling 1897 i Kbhvn saas V.’s
store »Forspand i Franche Comté« (1891).
A. Hk.
Verveer [fər’fe.r], Salomon
Leonardus, hollandsk Maler, f. 30. Novbr 1813 i Haag,
d. 5. Jan. 1876 smst. V., Elev af B. J. van Hove,
har især malet Byprospekter og Landskaber. I
Amsterdams Rijksmuseum ses »Byprospekt«
(1839) og »Noordwijk aan Zee« (1865), i
Rotterdams Museum »Katwijk« m. m.; andre i
Samlinger i Gent, Haag m. fl. St. — Broderen
Elchanon V. (f. 1826 i Haag, d. 1900, Elev
af Ten Kate og af Broderen) har malet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
