- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
971

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Versalier - versatil - Versbygningslære - Verschok - Verschuier, Lieve - Verschuring, Hendrik - Versecz - versere - Versering - Versfod - versificere - Versikel - versio in rem - Version - versi sciolti - vers libres - vers mesurés - Verspronck, Johannes (Jan) Cornelisz - Verst - Verstappen, Maerten - Verstofsky, Alexei Nikolajevitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bogstaver (Majuskler). Ordet V. betyder egentlig
Versbogstaver (Versalia), og hidrører fra,
at det i de latinske Manuskripter, som
Bogtrykkerne i Kunstens første Periode hovedsagelig
mangfoldiggjorde, kun var Stroferne, der
begyndte med stort Bogstav.
E. S-r.

versatil (lat.), bevægelig, foranderlig;
Versatilitet, Bøjelighed, Foranderlighed;
Versation, Drejning og Vending.

Versbygningslære, se Metrik.

Verschok [vjæ’r∫åk], russisk Længdemaal =
1/16 Arschin = 4,445 cm.
H. J. N.

Verschuier [fərs’kö^yər], Lieve, hollandsk
Maler, f. c. 1630, vist i Rotterdam, d. 1686 smst.,
Søn af Billedhuggeren Pieter Cornelisz V. Han
var vist Elev af S. de Vlieger og gjorde Studier
i Italien og ved nordiske Kyster, hvorfra hans
Billeders Emnekreds ofte skriver sig. Han
virkede som anset Maler i Amsterdam og
Rotterdam. I Rijksmuseet i Amsterdam ses bl. a. det
ypperlige »Kabbelend Water« og »Karl II’s
Ankomst til Rotterdam 1660«, i Rotterdams Mus.
»Udsigt over Rotterdam«, i Budapests Museum
»London Bridge«, i Münchens Pinakotek
»Hollandsk Kanallandskab«. Han var ogsaa
Billedsnider, ansat ved Admiralitetet.
A. Hk.

Verschuring [fər’sky.reŋ], Hendrik,
hollandsk Maler, f. 1627 i Gorkum, d. 1690 nær
Dordrecht (ved Drukning). Han blev Elev af
Dirk Govaertsz i Gorkum og J. Both i Utrecht,
var 1646 en 8 Aars Tid i Italien og kom 1657
tilbage til Gorkum, hvor han blev Borgmester.
V. malede bl. a. Portrætter, velkomponerede
italienske Landskaber og Militærscener i
Wouwerman’s Smag; Billeder af V. bl. a. i Museer
i Rotterdam (»Smedie«), Dresden (Rytternes
Opbrud; bibelsk Scene), Schwerin og Berlin
(»F-eltlejr«, deponeret i Rigskanslerpalæet); i
Kunstmuseet i Kbhvn »Besøget i Lejren«. Ogsaa
mange Tegninger og Akvareller. — Sønnen og
Eleven Willem (1657—1715) malede
Selskabsstykker og Portrætter og udførte et Par
Sortekunstblade.
A. Hk.

Versecz [’vær∫æts], se Vršac.

versere (nylat.), være i Omløb o. l. (»der
verserer det Rygte« ɔ: gaar det Rygte); være til
Afgørelse for Retten.

Versering, se Skoleridning.

Versfod, Versefod, se Fod og Metrik,
S. 1026.

versificere (lat.), sætte paa Vers.

Versikel (af lat. verciculus, lille Vers)
betegner egentlig et Bibelsprog, men anvendes
specielt om Bibelord, der synges eller messes
ved Kirkens Gudstjeneste; det kan dog ogsaa
benyttes om andre sungne Menigheds- eller
Korsvar.
H. M.

versio in rem (lat.), Tilbageførelse af en
ubegrundet Berigelse.

Version (lat.), Vending; Fremstilling,
Fortællemaade; Oversættelse.

versi sciolti [-’∫ålti] (italiensk), rimfri Vers,
navnlig Jamber; anvendtes fra 16. Aarhundrede
i den italienske Digtekunst som Efterligning af
Oldtidens, saaledes i Trissino’s, Rucellai’s og
Alamanni’s episke Digte, i Trissino’s o. a.’s
Tragedier, i Ariosto’s o. a.’s Komedier; ogsaa i
senere Poesi lige til vore Dage.
E. G.

vers libres [’væ.r-’li.brö (fransk), ustrofiske
Vers af forskellig Længde. De findes brugte i
den middelalderlige franske Digtning, siden især
hos Lafontaine (Fablerne) og i Korsange hos
Racine; paa Dansk efterlignede af Wessel og
Baggesen i komiske Fortællinger og Rimbreve,
endvidere af J. L. Heiberg, Hertz og andre.
E. G.

vers mesurés [’væ.r-mözy’re] (fransk), Vers
i det franske Sprog, som er byggede efter den
klassiske Oldtids Metrik, d. e. efter Lydlængde
(Kvantitet), uden Hensyn til Accenter, og med
undertiden meget dristig Ordstilling. Visse
Digtere af »Plejaden« i 16. Aarh.’s Midte har gjort
Forsøg i denne kunstlede Retning, der hænger
sammen med Tidens vidtdrevne Beundring for
den antikke Digtekunst, saaledes Baïf og
Etienne Jodelle. Af Jodelle er dette Distichon:

Phébus, Amour, Cypris, vont sauver, nourrir et orner
Ton vers et ton chef d’ombres, de flammes, de fleurs.

Andre romanske Nationer — Italienerne og
Spanierne — har ligeledes saadanne Forsøg at
opvise i deres Litteratur. Men ogsaa til de
germanske Folk bredte Bestræbelsen sig, og paa
Dansk findes bl. a. et Eksempel i Bertel
Knudsen Aquilonius’ kuriøse Distichon (fra omtrent
Midten af 17. Aarh.):

Gud mange Aar dig giv’, lad faa med Salighed alt du
Nu kan i nogen dine begære Dage.

E. G.

Verspronck [fər’sproŋk] (Versprong),
Johannes (Jan) Cornelisz, hollandsk
Maler, f. 1597 i Haarlem, d. 1662 smst., Elev af
Faderen Cornelis V. og Fr. Hals, 1632 optagen
i Haarlems Malergilde. Han malede dygtige
Portrætter og Portrætgrupper: »Skyttegilde«
(et af hans første Værker) i Haarlems Museum
(her ogsaa Ægteparret Colenbergh [1637]),
Kvindeportræt (Kaiser-Friedrich-Mus. i Berlin),
Helligaandsstiftelsens Forstandersker
(Haarlem), Portrætter i Amsterdams Rijksmus.,
Petrograds Eremitage-Galleri, Münchens
Pinakotek, Oslo Mus. m. v. Paa den hollandske
Udstilling i Kbhvn 1922 saas et Dameportræt fra
1645.
A. Hk.

Verst [russisk ’vjærsta], russisk Vejmaal =
1066,78 m.

Verstappen [fər’stapə(n)], Maerten,
nederlandsk Maler, f. 1773 i Antwerpen, d. 1840 i
Rom, Elev af Regemorter, i Dresden af
Klengel, blev Professor ved S. Luca-Akademiet i
Rom. Hans Ideallandskaber o. l., udførte med
venstre Haand, skattedes i sin Tid. Til
Thorvaldsen’s Mus. i Kbhvn kom »Et Kapel mellem
Albano og Aricia«.
A. Hk.

Verstofsky, Alexei Nikolajevitsch,
russisk Komponist (1799—1862), Statsraad og
Teaterinspektør i Moskva, var Elev af
Steibelt og Field og yndet Komponist af nogle
af de ældste Operaer til russisk Tekst (»Askolds
Grav«, »Pan Tvardofski« o. fl.) i musikalsk
Tilknytning til samtidig italiensk Opera og til
russisk Folkemusik; af V.’s andre, mest vokale
Værker vandt navnlig en Del Sange Yndest og
Udbredelse.
W. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free