Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wernicke, Christian - Wernicke, Israel Gottlieb - Vernier, Émile Louis - Wernigerode - Vernissage - Vernix caseosa - Vernon - Vernon Lee - Vernoux - Vernskov - Verolanuova - Veroli - Véron, Louis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wernicke [’værnekə] (eller Warnecke),
Christian, tysk Satiriker, Diplomat, f. i
Elbing 1661, d. i Paris 5. Septbr 1725. Han
studerede Filosofi og Poesi i Kiel, levede en Tid
ved Hoffet i Mecklenburg, foretog længere
Rejser i Europa og tilbragte nogle Aar i Hamburg.
Derpaa traadte han i dansk Statstjeneste og
blev Resident i Paris. W. var en behændig
Epigramdigter, der kæmpede mod Unatur og Svulst
i Digtekunsten. Han udgav Ȇberschrifte oder
Epigrammata« (3 Bind, Amsterdam 1697), der
navnlig var rettet mod Lohenstein’s
Efterlignere, af hvilke Postel og Hunold under hans
Ophold i Hamburg ikke blev ham Svar skyldige.
Han riposterede i Bogens anden forøgede
Udgave (Hamburg 1701). Bodmer udgav W.’s
»Poetische Versuche in Ueberschriften« (1749). Et
Udvalg i Kürschner’s »Deutsche
Nationalliteratur«. »W.’s Jugendgedichte«, udgivet af
Neubalet (1888), »W.’s Epigramme«, udgivet og
indledet af Pechel (»Palästra« 31, 1909).
(Litt.: Julius Elias, »C. W.« [1888]).
C. B-s.
Wernicke, Israel Gottlieb,
norsk-dansk Musiker (1755—1836), studerede Teori
hos Kirnberger i Berlin og blev 1781
Kapelmester ved det kgl. Teater i Kbhvn, men fik
allerede 1786 sin Afsked, da han ikke i nogen
Henseende opfyldte de Forventninger, man
stillede til ham, og tilbragte derefter Resten af
sine Levedage paa Landet. — En Datter,
Catharine Riddervold W. (1788—1862) var
fremragende Pianistinde og saa vidt vides den
første danske Dame, der optraadte offentlig som
saadan: 1806 i Hamburg, 1810 og 1824 i Kbhvn
paa det kgl. Teater. St. St. Blicher hyldede
hende i et Digt: »Klaverspillerinden«. (Litt.:
V. C. Ravn, »Musikforeningens Festskrift«, I
[Kbhvn 1886]; Bärens, »Noticer for
Musiklibhavere« [Kbhvn 1811]; »Nordisk
Musik-Tidende« [Chra. 1885]; C. Thrane, »Fra
Hofviolonernes Tid«).
(S. L.). W. B.
Vernier [værrme], Émile Louis, fransk
Maler og Litograf, f. 1831 i Lons le Saulnier
(Dept Jura), d. 1887 i Paris, Elev af Colette,
kom 1850 til Paris, malede smukke Strand- og
Flodbilleder og Stemningslandskaber i Smag
med Corot, men vandt særligt Ry som
udmærket Litograf (efter Courbet, Corot etc. etc.).
A. Hk.
Wernigerode [værni.gə’ro.də], By i preussisk
Provins Sachsen, Regeringsdistrikt Magdeburg,
Hovedstad i Kredsen W., ligger paa
Nordranden af Harzen ved Holzemme og
Jernbanelinien Heudeber—Ilsenburg, har (1925) 19613
Indbyggere. Ejendommeligt Raadhus med en
Træfaçade fra 1498, Amtsret, Gymnasium;
Jernstøberi, Fabrikation af Chokolade, Maskiner,
Cigarer og Farvestoffer; Granitbrud. Oven for
Byen det fyrstelige Residensslot for Grevskabet
W. med smuk Udsigt over Harzen; ved Foden
af Schlossberg Orangeriet med det fyrstelige
Bibliotek (119000 Bind, bekendt Samling af
Bibler og Lovsange). Grevskabet W., der siden
1876 danner Kredsen W., var oprindelig et frit
Rigsland, der styredes af Grevehuset W. og
efter dettes Uddøen af Huset Stolberg; først 1876
ophørte den grevelige Regering.
(Joh. F.). O. K.
Vernissage [-sa.sjə, fr. -sa.з] ɔ: Fernisering.
Ordet bruges som Betegnelse for Dagen forud
for en Udstillings Aabning for Publikum.
Oprindelig var det Skik, at Malerne den Dag gik op
og gav deres Billeder Fernis; efterhaanden kom
Venner og Bekendte med. Omsider forsvandt
selve Ferniseringen, og Dagen blev en
Aabningsdag for en særlig indbudt snævrere Kreds,
inden det store Publikum faar Adgang.
P. J.
Vernix caseosa (lat.), det Hudfedt, der i
tykkere eller tyndere Lag bedækker det
nyfødte Barns Legeme.
(Lp. M.). J. P. H.
Vernon [vær’nå], By i det nordlige
Frankrig, Dept Eure, ved venstre Seine-Bred, SØ. f.
Rouen, 8800 Indbyggere. V. er med en Bro,
der hviler paa 22 Buer, forbunden med
Forstaden Vernonnet, Knudepunkt paa
Vestbanen (Paris—Le Havre). Byen har en smuk
Kirke fra 12.—15. Aarhundrede og et gammelt
Taarn (13. Aarhundrede). Militærværksteder,
Fabrikation af Maskiner og Kemikalier,
Stenbrud.
(M. Kr.). E. St.
Vernon Lee ]’və.nən-’£i.], se Paget, V.
Vernoux [vær’nu],By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Ardèche, VSV. f. Valence, 2700
Indbyggere. V. har en katolsk Kirke i gotisk Stil
og en reformert Konsistorialkirke. Slotsruiner.
(M. Kr.). E. St.
Vernskov. I Norge forstaas ved V. den Skov,
som tjener til Værn mod Skred, Ras, Elvebrud
og Sandflugt eller til særlig Beskyttelse for
anden Skov eller for bebygget Land, videre
Grænseskov og Fjeldskov, som paa Grund af
sin Beliggenhed op mod Højfjeldet, ud mod
Havet eller højt mod Nord har saa liden
Veksterlighed, at den skønnes at ville ødelægges,
om den mishandles eller forhugges.
Vernskovsloven af 20. Juli 1893, revideret 8. August
1908, regulerer disse Forhold. Den yder ikke
Ejeren nogen Erstatning. Det er lagt i
Fylketingets Haand at bestemme, om og i hvilke
Herreder Vedtægter til V.’s Bevarelse skal
fastsættes. Dog kan et Herredsstyre tage direkte
Beslutning herom uden Fylketingets Initiativ. I
det sydlige Norge gaar Skovgrænsen op til c.
1000 m over Havet. Denne Grænse gaar dog
efter Sagkyndiges Mening stadig nedover som
Følge af Hugst.
M. H.
Verolanuova [-’nuåva], By i det nordlige
Italien, Provins Brescia, ligger 27 km SSV. f.
Brescia ved Oglios Tilløb Strona og ved Banen
fra Brescia til Cremona. (1911) 5460 Indbyggere.
V. har Silkeindustri.
(H. P. S.). C. A.
Veroli, By i det mellemste Italien. Provins
Roma, ligger 8 km NØ. f. Frosinone paa et af
de sydligste Fremspring fra Sabinerbjergene.
(1911) 15125 Indbyggere. V. er Bispesæde.
(H. P. S.). C. A.
Véron [ve’rå], Louis, fransk Forfatter
(1798—1867), var oprindelig Læge, skrev siden
1825 Artikler i det klerikale Quotidienne og var
1831—35 Direktør for den store Opera. 1838
blev han Medarbejder og 1844 Leder og Ejer
af Constitutionnel, som han skaffede stor
Udbredelse, og hvorved han tjente sig en betydelig
Formue (solgte Bladet 1855). Oprindelig
Orleanist, særlig Tilhænger af Thiers, støttede V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
